Skjules det virkelig så godt? Hvorfor ser ingen mine tåre, der stille forlader mit hjerte gang på gang? Skolen hujer mig ikke rigtig mere, intet andet end Anna, og selv der kan jeg til tider føle mig forkert i forehold til de mennesker der er omkring mig, men en ting ved jeg. Teologi er min vej, og d. 10. Januar skulle jeg meget gerne nå til et nyt punkt i mit liv. Gad vide hvilken en af tingene der ødelægger det hele for mig, er det min fortid, min fremtid eller min nutid?

Tiden er sværd.

Jeg synes denne her tid er sværd.
Jeg er permanent ked af det, jeg tuder hele tiden og den eneste jeg vil være sammen med er Anna. :'(

Når kærlighed er bedst..

Skal det være ægte <3

loooove.

When you say "i love you", you are making a promise with someone else's heart.
Try to honor it..

Overstående sætning er nok den mest perfekte, der kan beskrive det der med at sige ''jeg elsker dig!'' så stor betydning!

Engel, et kæmpe ord med en kæmpe betydning.
Paus er en engel for mig, han passer på mig fra himlen - som et skyts engel. Ordet engel er ligesom sætningen: ''Jeg elsker dig'' det er så stort et ord, for hvad er en engel? En engel er for mig en, der passer på mig. Paus passet på mig som ingen andre kan, Anna har på ingen måde overtaget hans plads, for den kan ikke overtages. Men Anna passer på mig hernede, og Paus i himlen. De er for mig engle, Paus med stort E!

Nik og Jay's sang ''Udødelige'' har jeg dedikeret til Anna.
Jeg høre ikke meget Nik og Jay, men når jeg gør er det den. Den får mig virkelig til at smile, når stjernerne lyser på himlen, og Annas øre møder mine øjne kan jeg ikke andet end at smile. Og jeg høre denne her (næsten) hvergang det sker. Jeg er så glad for det jeg har! Jeg nyder mit liv, mine øjeblikke, mine moments, ja selv min sygdom. Jeg sørger for, ikke at tælle hver time, men sørge for at hver time tæller. <3 

Det bedste jeg ved

1. Det bedste er
   
   Det bedste er når hendes fremad rettede ører møder mine øjne
   og jeg pr. automatik smiler stort
   når hendes gule pels lyser min dag op
   når hendes skuldre bærer mig igennem den tunge del af livet
   når jeg ved hun står der, når ingen andre er der.
   at hun giver mig de succeser der mangler så mange andre steder.
   Det bedste er Anna.
   
   Noget af dejligste der findes
   er at ligge telefonen fra mig og være 100 % i nuet
   at vide man intet skal nå noget
   at have masser af tid til de ting der betyder noget
   have tid til hende med fremad rettet øre,
   at have tid at mindes min engel.
   
   Det bedste er at huske på, hvad han stod for
   min soulmate og bedsteven
   han varme øjne og hans rolige sind
   hans nærvær og hev mig op fra bunden

Det bedste er at kigge ned på min lillefinger

For han er der endnu, han glemmes aldrig
huske og elske for evigt.

Det bedste er når jeg husker mit valg, for fremtid
at kigge frem og vide at en dag vil det være,
så vil jeg være hvor jeg gerne vil være
stående i en kirke, i Guds hus
vide er her er alle lige værdige
for ingen er bedre end andre




Det bedste er de smukke dage,
hvor solen står højt, fulgene synger
og ingen kan hive humøret ned
det bedste ved denne terminsprøve
er at se trafikken der glider forbi uden for vinduet
og solen der deler sit skin med os

Det absolut bedste er at være her
at være en del af det jeg er, have en dejlig familie
have en dejlig pony, med de fremadrettede øre
have en dejlig veninde, der altid støtter mig
have den krible i maven, og håber at ham og jeg føler ens

Det dejligste er den veninde gennem ni år
de ligegyldige, men betydning fulde ting vi har lavet
alle de gange, vi har været der for hinanden
og alle de gange vi kommer til at være der for hinanden

Det bedste er livet
det bedste er at smile
det bedste er at nyde det man har
og vide at man har det
at man ikke altid behøver mere

Det bedste er det ægte smil
kun de rigtige mennesker kan se det ægte smil
alle kan se når nogle er ked af det, men kun den bedste
er i stand til at se de løbende tårer bag det falske smil.

Livet koster livet,
det er det bedste for mig

alt og ingenting

Jeg håber du husker på dit løfte, håber du husker vi altid har været hinandens, hvis han tager dig nu, er jeg ikke sikker på jeg nogensinde vil blive hel. Husk du er en stor del af mit liv, jeg begynder at savne dig, begynder at få ondt indeni hvergang jeg ser alle andres end mit navn i dine opdateringer. Men jeg tier, jeg fortrænger det, du skal være glad, og hvis det er uden mig for en stund må det være sådan. Sådan håber jeg ikke det er, og en eller anden dag får jeg desværre nok, nok og så kan jeg ikke tie længere, så vil jeg fortælle dig, hvordan jeg har det, så vil du blive sur, sur over jeg ikke sagde det og skrev det her. Men engang imellem er det, det eneste sted jeg tør' sige noget.

Jeg tør ikke sige noget til nogen mere, jeg får jalousi anfald hvergang mine veninder kigger på andre end mig. Jeg er så bange for at miste det jeg har kært, jeg er så bange for at tabe. Tabe alle de minder, alle de ting jeg har kært ved den enkelte person. Jeg må manne mig op, jeg må huske på, at det er min egen skyld. Jeg kan bare åbne munden, men frygten for at sige noget forkert er for stor. Frygten for at blive høvlet ned, er for stor. Den frygt burde ikke findes, men det gør den.

Jeg står i morgen overfor den første ud af tre terminsprøver. Jeg vil sætte mine forventinger højere. Jeg kan mere, jeg vil mere. Jeg har en drøm, en drøm om at blive præst, den drøm skal udleves! Koste hvad det koste vil! (Altså hvis bare jeg ikke skal af med de mennesker jeg holder af, min dejlige pony, min lillefinger ring eller op og flyve)

Med en klump i halsen, og en tåre undre jeg mig over, hvad græder jeg over? Hvorfor betyder han noget? Hvad er der af betydning i det? Jeg har ødelagt det de havde, fået hende på bedre tanker. Fundet ud af, at jeg er mere værd. Fundet ud af, at kærlighed først er ægte når man ikke tvivler. Når man ved de holder af en, når man ved, at sex ikke ligger i deres tanker. når man ved at en gå tur på stranden er mere end guldværd for både sig selv og sin partner. Når man ved, at det eneste rigtige er ham. Jeg tror det er en forelskelse jeg sidder og beskriver. Jeg er ligeglad. Det skal bare ud, jeg er træt af at gemme tingene. Holde dem inde, hvor ville jeg ømnske jeg kunne fortælle dig, hvor dum du er. Fortælle dig, at det er sidste gang du har krammet på mig, sidste gang det er dig der såre mig. Fortælle dig, at alt jeg har sagt var sandt. ALT.
Men når nej, du er ligeglad.

hvad var reaktionen hos den første, der blev dybt ulykkelig i kærlighed?

Der er sket så meget på det sidste.
Ny skole, nye mennesker, nye vaner, nye glæder og nye sorger.
Jeg har de sidste par dage brugt rigtig meget tid på, at tænke over hvem, der gjorde alting første gang. Hvem opfandt skiltet? Hvem opfandt toilettet? Hvem fandt ud af det er skide smart, at bruge en paraply? ''Google det'' 
Jeg tænker tit på det, hvad var reaktionen hos den første, der blev dybt ulykkelig i kærlighed? Jeg husker tydeligt, den aften min første kæreste pænt sendte mig en sms, at det gik jo ikke. Jeg var næsten overbevist om, at nu ville min verden gå under. Fuck alt, jeg ville jo bare have ham? Kun ham, der fandtes ingen andre end ham, ingen andre der ville have mig ihvertfald. Det gjorde der, men for en kort stund.
Jeg fik selv fået et hårdt slag med en våd Berlinger i løbet af den sidste uge. Når man er forelsket, er man som ''Palle alene i verden'' Alt andet kan være lige meget, bare man ser ham, bare han skriver sms'erne. Hun gjorde mig klogere, jeg vidste ikke bedere. Jeg troede fuldt og fast på hvert et ord, alt hvad du fortalte mig, men ak ja. Det var løgn.. Fup og gamle aviser, det havde ingen betydning for dig. Det var bare ord, ligegyldige ord. Jeg hader dig, og elsker dig lidt på samme tid. Alvoren gik op for mig, da jeg så tilbage. Hun vidste intet, hun havde ingen idé om noget. Havde det vlret mig, havde jeg aldrig kunnet tilgive. ALDRIG. Nye veninder kan man få på mange måder, tak for den sammenførsel, Asshole. Je ne regrette rien!

Hver gang en dreng sårer mig, har jeg kun lyst til en eneste i verden. Det første og eneste rigtige crush.

jeg glæder mig -

Teologi, præst, aaargh jeg glæder mig!
Det bliver simpelthen så fedt!

et brev til min engel.

Kære mit alt, min soulmate, min Paus.
Har du det godt basse? Jeg savner dig hvert sekund, hvert minuet, hver time, hver dag. Jeg ved smerterne er forsvundet, det gør ikke ondt på dig mere, men nøj! - Jeg ville give min højre arm for, at få lov at se dig igen, få lov at kysse din mule. På flyveturen til Tyrkiet kom der en hård turbulens, virkelig hård! Det første jeg tænkte på var ''Nu dør jeg'' Hele mit liv passeret revy foran mig, mens flyet det hoppet op og ned, jeg græd som pisket, knuget mine hænder og ekstra hårdt om min lillefinger, for der sidder den ring, der symbolisere dig. Alle de minder vi har sammen, ligger for mig i den ring! Flyet hoppet stadig rundt og så slog det mig, at hvis jeg nu styrter ned og dør, så kunne det være jeg ville se dig igen? Ville jeg det? Da det var overstået og vi var oppe over skyerne smilede Mor og sagde: ''Så er det overstået Ems, prøv at se skyerne'' De var lyse og med et lyserødt skær fra solen, der var ved at gå ned. Min mor sagde igen ''Det kan være vi ser Paus heroppe'' Der smilede jeg igen, med tårene løbende ned af kinderne, ganske som da jeg sagde farvel til dig d. 24 Maj. Jeg græd fordi jeg sagde farvel til hele mit liv, min hver dag og ham der kendte mig ud og ind, men jeg smilede fordi jeg vidste du ikke led mere, og du led ikke for min skyld mere. Der var en masse problemer op til din aflivning, som jeg aldrig fortaalte dig om, der var svigt, forsinkelser og forstyrrelser, men ligeså meget jeg fokuseret på det dårlige derhjemme, at du skulle væk og alt det der ellers skete ligeså ked af det jeg var. Men når jeg stod ude i stalden sammen med dig, var alt væk. Det var meget få sms'er jeg svaret på og det eneste jeg tænkte på var dig, jeg smilede for at være der for dig, jeg skulle være den stærke for grundet din smerte var du den svage. Jeg mere end nød hvert sekund af vores tid sammen, det var lige før vi havde interne jokes! Just the two of us. Det var ikke mange, der sagde mange ting til mig (Hvilet også var fantastisk, for lige meget, hvad der var blevet sagt var jeg brudt tudende sammen) Da du var væk lettet en masse kilo fra mit hjerte, du led ikke mere og dér på den anden side af regnbuebroen stod der en du holder af og ventede på dig. Det lettet mig jeg ikke skulle knokle med flere dyrlæger, Katrine var simpelthen en drømme dyrlæge under din aflivning, jeg kunne ikke havde øsnket mig det bedre for dig. Jeg ville sådan ønske jeg kunne have smidt cordeo'en om halsen på dig og jeg så kunne have fulgt dig til dørs, helt op for enden af broen, men ak nej. Det kunne jeg ikke, men vi ses jo igen en dag! Der går nok mange år, men vi ses igen!

Jeg troede aldrig jeg skulle smile igen, troede aldrig jeg ville mene det for Paus, uden dig var mit liv jo ikke værd at leve? Men en dag gikdet op for mig, at det udtryk der lyder: ''Du lever stadigvæk i mit hjerte'' - virkelig er sandt! For det gør du, jeg tænker tit på dig, jeg tænker faktisk rigtig meget på dig, og så savner jeg dig helt forfærdeligt! Du skal have tak for rigtig mange ting min engel! Tak fordi du ALTID passet på mig, når jeg ikke selv kunne finde ud af det! Tak fordi du var dig, du var noget specielt. Ja det siger alle om deres hest, men ham her han både var og er noget helt specielt! Tak for alt det du lærte mig nyttige ting, som unyttige ting. Tak fordi du var min højt og evigt elskede Pausi Snausi, og tak for din ovrbærenhed med mærkelig kælenavne og underlige ''kysse''-tricks du måtte lære for, at få en gulerod. (:-p) Jeg kunne blive ved, men Paus? Tak for Anna, jeg er i mig selv overbevist om, at der er en grund til, at det skulle være hende og jeg. I minder lidt om hinanden, men så alligevel ikke, det er svært at forklare, for i kan på INGEN måde sammenlignes udover, at i begge to har fireben og går under dyret - hest. Men første gang efter din aflivning jeg smilet rigtig og var 1000 % til stede i øjeblikket, var da jeg trak min nye prinsesse ind fra fold, for første gang. Hun mindkser savnet af dig engang imellem, jeg savner dig som en sindssyg, men med Anna bliver det nemmere, at leve med. Tak for alt min engel! Jeg savner dig, jeg elsker dig tænk der ikke er flere ord der ligner savner og elsker. Tak for alt Pausi, jeg håber af hele mit hjerte du har det godt! <3

- Din Emma. Vi ses igen en dag <3
Love you!

Jeg hader, elsker, synes er mærkeligt - lister

Jeg har gået og tænkt over noget i dag, jeg ville lave et nyt indlæg til bloggen her, men vidste ikke hvad? Mu er så jeg blevet enig med mig selv om, at jeg ville lave en elsker, hader og synes er mærkelig liste J

Elsker:
Paus <3<3
Jeg ELSKER stiletter! Det er simpelthen det lækreste i verden, jeg føler mig som en dronning i stiletter ;-)
Happy Chews – noget slik, syrlige Kastanjer går de også under.
Tasker og punge – Jeg elsker punge, og har lige købt en lækker en da jeg var i Tyrkiet.
Farverne – Lilla, Mørke rød, postkasse rød og pink.
At omgås hestebasse. De er et vigtig led i min hverdag.
Nullefis(':
At snakke og møde nye mennesker.
Buttet fyre – de er bare sødest altså! :p
Spaghetti bolognese! (Ville kunne leve af det!)
Agurk og champignon, mums!
At snakke i debatter, så som på hestegalleri etc.
Dyr!
Store kjoler, så som brudekjoler… ååårh!
At holde taler (Forberedte taler)
At danse og synge i en brandert
De unge mødre :’)
Gamle MGP numre!
Søde qoutes<3

Jeg HADER:
Krig i verden
Hungersnød
Folk der ikke kan se, at man ikke er i humør til en lang diskussion om noget ligegyldigt, men som starter den alligvel.
Folk der går meeeeeeeeeeeeegaaaa langsomt
At flyve (!!!!)
Den der sang, der hedder Crazy sunget af Gnarlz Barkley og bandet Gurillaz!
Ild
Tømmermænd (-.-)
Min x.
Folk der ikke tænker over konsekvenserne ved en abort, inden de får den fortaget.
Hestebremser og myg, de stikker/bider og så er man tvunget til, at leve i klø helvede :p
Mobning.

Jeg synes det er mærkeligt:
At det er muligt at flyve i et fly, det sindssygt!
At man ikke kan læse tanker.
At man ikke ved, om diverse religiøse fortællinger er rigtige, hvem skal man spørge? :p
At nogle kan finde det behageligt at sove på maven.
At Facebook blev så populært, så hurtigt.
At man kan opfinde Touch telefoner etc, det jo sindssygt, hvordan fandt man lige ud af det?!
At være jaloux, men er det konstant selv.
At fyre 9 ud a 10 gange går efter udseendet.
At tænke på de første mennesker der havde sex, gad vide hvordan man fandt ud af man kunne det? :-P

Nyt fra Tykiet!

Årh endelig en mulighed for, for at opdatere min blog man! 
Når ja.. jeg ligger i Tyrkiet foran en pool, her stinker af clor og der går hele tiden folk rundt og spørger om jeg vil købe noget "NO FUCKING THANK YOU!" seriøst, jeg er træt af det man! I et tidligere indlæg skriver jeg om, at jeg har flyskræk og man må sige den kom på prøve da vi fløj herned. Da vi gik ud til gaten pisset det ned. Det lynet og tordnet og allerede der var jeg ved at skide i bukserne af skræk. Jeg var lige ved og vende mig om og så bare løbe væk, så jeg ikke kunne komme med, men op i flyet kom jeg og vi lettet og pludselig begyndte flyet at synke. Alle skreg og panikket, jeg var overbevist om jeg skulle dø. Jeg tudet som pisket og kunne ikke tænke på andet. Kaptajnen kæmpet en brag kamp og fik os op over skyerne, jeg tudet stadig. Jeg var så bange, aldrig i hele mit liv har jeg været så overbevist om, at døden lå om hjørnet. Jeg foldet mine hænder og bad. Bad til at, hvi jeg døde ville jeg få lov at se Paus igen. Men altså, ci kom op over skyerne og personnalet kom ud og forhørte sig, da han kom ned til os fortalte han os, at det var en ekstrem kraftig turbulæns . Resten af fæyve turen forløb ganske roligt og vi landet super fint. På vejen kunne jeg mærke at jeg blev roligere og lige pludselig slog det mig. Piloten var jo skide dygtig?! De meddelte over højtaleren, at han havde drejet uden om det væreste. God damn.. Det viser sig jo så, at det vejr vi fløj i, har været det væreste uvejr i 30 år eller sådan noget. Pyyyha.

Vi har brugt det meste af dagene på at flyde ved poolen og gå u og shoppe lidt on aftenen. Jeg har købt mig en ny pung, super lækkert læder, og så er den lilla :-') jeg glæder mig til, at komme hjem igen. Her er dejligt, men det venter en pony prinsesse, en hundi, en missekat og en masse andre på lig derhjemme. Men, man kunne vel godt vende sig til 33 grader, is og en smuk udsigt? Min mor og lillebror bor sammen og jeg bor alene. Jeg har den lækreste udsigt udover middelhavet og den lille halv ø, hvor borgen ligger på :-) jeg er så solskoldet på Skuldre og bryst, det gør så ondt! Kan nærmest ikke bevæge mig :( håber godt nok det skifter farve og bliver lækkert brunt :D 
Nu vil jeg snart hjem, får mindre en tolv timer efter jeg er landet kan jeg igen kalde mig pony ejer :') see you guys! Over and out from Turkey!
Ps. der er nuttet, brune, skønne fyre og lækre drinks over alt :-D

Oprydning, ferie og flyskræk.

Ak ja.
Så er det sommerferie.
Indtil videre er min sommerferie gået med, at rydde op, arbejde, finde min kommende prinsesse, shoppeture og druk (ups).
Jeg fandt i lørdags, min up-comming prinsesse hest, nemlig Anna. Min nye veninde, som jeg betegner hende som. Jeg glæder mig helt vildt til, at få hende hjem! Jeg tænker ikke på andet nærmest! :'-D en skøn pige, som jeg er sikker på vil passe perfekt til mig. Ikke stædig, men med egne meninger, drømmehesten fundet - TJEK! - Men, ja der er altid et men på sådan noget, jeg skal lige på ferie først, en uge til Tyrkiet, Alanya. Til den vil alle tænke ''Årh, hvor er du heldiiiig!'' I am, jeg glæder mig også, men den største frygt jeg har i verden er, at flyve. Jeg er blevet tilbudt en tur til Florida, men sagde nej, da jeg ikke tør flyve derover. Jeg er så bange for ikke, at komme hjem igen. Jeg sad med min far, da jeg var 10 eller sådan noget og så et program om de væreste ulykker/styrt i verden. Først så vi en skolebus, der var blevet spærret inde mellem to bomme, ved en jernbane, så kunne man ellers bare vente på toget, hvorfor de ikke åbnet døren ved jeg ikke, men det så frygteligt ud. Forældre, der stod og græd.. Uff.. bliver helt ked af det, men så kom det, det der stadig sidder i mig den dag i dag. Et flystyrt, som man så resterne af. Jeg var mundlam, siden har jeg hørt om mange flystyrt. Jeg har altid været nervøs for det. Hvis flyet stænker sig lidt oppe i luften griber jeg fat om armlændene og sidder og går hele mit liv igennem oppe i hovedet. Jeg er så bange, så jeg kan begynde, at græde over det. Tit har jeg været så ked af det, så jeg har tænkt: ''Jamen, hvad er der, at miste?'' Livet i sig selv, er en gave vi har fået (det tror jeg i hvert fald på!) Og der er en grund til, at jeg er her. Ellers ville jeg ikke være her. Åh, hvor er jeg bange :-(

jeg bliver så gal..

Når jeg ser folk, der skriver dårlige ting om mennesker, der ikke har udseendet med sig. Bare fordi, de er er en str. 48 og de selv er en str. 34, hvad fanden er så forskellen? Det er det samme, der er indeni os, det er det samme vi bliver kede af, det samme der gør os glade? Hvorfor skal man så sættes i bås som, den der ikke kan andet end, at være fed? Fortæl mig det? Jeg har efter en masse års mobning indset, at der kun er forskel på mennesker indeni. Nej vi ser ikke ens ud, men hvad helvede har det af betydning?

Det er indeni, at vi er forskellige. Vi føler det samme, mærker det samme, men har en helt anden indstilling til livet og har hver oplevet noget forskelligt, har haft livet forskelligt. Jeg havde en episode med en veninde på et tidspunkt. Jeg er og har ALTID været ked af mig selv, både den jeg er uden på, men til tider også det jeg er indeni. Jeg sad og snakket med en veninde om, at jeg ville give alt for, at være lige så tynd som hende, være den alle ville have. Hun kigget på mig og fortalte mig om, at hun på sin gamle skole var blevet mobbet med, at være tynd. Hun er meget tynd, spinkelt bygget og kan simpelthen ikke tage på lige meget, hvor usundt hun spiser. Jeg behøver bare gå forbi en slik butik, og bingo så sad der tre kilo ekstra - men i så fald snakket vi rigtig meget om det, og der gik det op for mig, at det nok betaler sig bare at være sig selv. Ingen er perfekte, fuldkommen eller lige den ALLE vil have. Det må man bare erkende. Alle går med et eller andet, som ingen må vide, i mit tilfælde er det min vægt. Aldrig kunne jeg finde på, at skrive min vægt offentlig, men der er sikkert også nogen, der aldrig kunne drømme om, at fortælle, at man er så ked af sin BH-størrelse, så man putter lidt papir i om morgenen?

I min verden er ingen forkert. Der er mennesker, jeg håber ikke for det nemt, for det de har gjort. Dyremishandlere, voldtægtsmænd, etx. Men alle er lige værdige på jorden, vi er af samme kød og blod, af samme skaber og så er det den samme smerte vi mærke, om vi får at vide vi er for tykke eller for tynde.

av..

alt gør ondt, jeg har lyst til at grave mig ned, helt ned til jordenskerne. Helt derned, hvor tempraturen er så høj, så jeg smelter væk. Forsvinder og aldrig behøver, at vise mig offentligt.
Jeg er forkert til verden, jeg er ikke god nok. Jeg kigger mig omkring, kigger på tynde flotte med mennesker, kigger på et kærstepar, der kommer gående hånd i hånd, og det første der slår mig er: ''Hvorfor er det ikke mig?'' Min vægt, min personlighed, min tøjstil? Hvad er det? Hvorfor passer jeg bare aldrig ind? Jeg kæmper.. Alle har en ''nitte'' ved sig selv, familie, skole ingen er perfekte, men jeg vil bare se ud som dem. Være lige så tynde som dem, og have den selvtillid de har. Jeg kan ikke uden ham, kan ikke hænge sammen, men ingen ser det. Ingen kan se smerten i hjertet, jo dem, der kigger én dybt i øjet, og ser de usynlige tåre. Er det ægte venner? Man siger, at ægte venner ikke kan tælles på en hånd, og det er først gået rigtig op for mig nu. De så det med det samme, eller rettere hun så det med det samme, men vi fik aldrig snakket. Hun forstår det ikke, jeg føler mig så fed ved siden af hende, selvom hun ikke er tynd. Jeg er så bange for, at være forkert. Bange for at bvlive såret. Bange for, at ingen ligger mærke til smerten, for jeg siger det ikke af mig selv. Dybt dumt, men sandt. Jeg vil ikke til fest i aften, jeg tør' ikke. Jeg vil ikke stå og være den der er forkert. ''Du er ikke forkert!'' 'Ej, et pænt billede'' Jeg vidste du sagde det for, at gøre mig glad. Jeg håber egentlig du en dag nosser dig sammen og er den veninde, jeg er overfor dig. Der er så meget jeg fortæller dig, men så finder jeg ud af, du går og gemmer på alt mulig? Jeg har sat venskaber i farezonen pga. af dig.

Jeg savner ham, han er den eneste, der altid vidste, hvor og hvornår jeg var ked af det. Han havde en tendens til at trøste mig når jeg havde mest brug for det. Nu har jeg to ting tilbage, der minder mig 100 % om ham. Og det er alt, før havde jeg 600 kilo, og 56000 ting. Jeg savner dig, og vil altid gøre det Paus. Du er min engel og min redder. Jeg ved ikke, om jeg nogen sinde vil kunne smile og grine, rigtig igen, ikke uden det er falsk. Jeg elsker dig Paus :'( Kom nu tilbage, kom og pas på mig :-'(

Se mig på mig og aflæs mig, og så vil du kunne konkludere, at jeg er dybt ulykkelig.

Du har altid sagt, at, at lyve kommer man ikke langt med, men du siger det, og gør noget andet. Hvad er det du vil have? Tillid og accept? Nos dig nu sammen, se dig omkring, hvad har ddu gjort? Intet! Du vil ligge nogle penge ud… Det er alt jeg oplever fortiden, at se hende var en ting, at du ikke præsentere hende er en helt anden ting. Jeg er så træt af, at du ikke kan se, at du ødelægger mig inden i, at du ikke kan se min vrede, frustration og ulykkelighed. Træt af du ikke fatter en skid, træt af kun at høre om, at jeg vejer for meget. Hvis jeg kunne ville jeg gøre mig tynd, sådan wupti. Så ville du måske ligge mere mærke til mig? Være stolt af mig? Ikke altid jogge godt og grundigt, der hvor det gør mest ondt?
Du kigger dig omkring, og pludselig står jeg dig. Du kigger forskrækket op. Hvad havde du ventet – eller rettere, håbet du ikke at se mig? Håbet du ikke at blive stillet i den lorte situation, som du stod i? Du har altid sagt, at vi nok skulle møde hende, nok skulle hilse på hende, ganske som hende før, men ikke engang kan du præsentere hende. Du VED du har klokket i den, der er så meget jeg ved, som du ikke ved, at jeg ved. Der er alle de gange, hvor du har sagt: ‘’Jeg forstår ikke hans vaæg, jeg forstår ikke, at han ikke holder det mere vedlige.’’ Ja, jeg har faste datoer hos dig, men lige nu er du ikke en skid bedere end ham du går og bagtaler, men som nogle siger: morale er godt, men dobbelt morale er dobbelt så godt.
- Det er det ikke, hvis man skal forstille, at være et forbillede.

som et lille barn igen..

Jeg er som et lille barn, der glæder sig til juleaften.
Imorgen ser jeg ham igen, imorgen.. imorgen, imorgen, IMORGEN!
Jeg er så spændt, tænk hvis han er hésten? Tænk engang, og tænk hvis han ikke er. shit.. det tør' jeg slet ikke tænke på.

Jeg var til engelsk eksamen i dag, den fik mig til at ønske jeg var lille igen. Jeg er først nu klarover, at folkeskolen er slut, over, finito! Det så.. underligt. Jeg er både glad, men også trist over det. Det fedt at komme videre, fra den klasse jeg egentlig aldrig rigtig har følt mig hjemme i, men også forfærdeligt ikke, at skulle se menneskerne mere. Selvom vi ikke har haft det bedste forhold, er det alligevel en tryghedsfaktor, at man går i klasse med de sammen mennesker. Jeg glæder mig til at komme videre, og vise folk hvem jeg er, istedet for de bare ser mig som den fede hestepige, der elsker sin hest over alt i verden. Jeg ved jeg har mere at byde på, men jeg tør' ikke vise det. Og det er heller ikke min plan at gøre, for dem der betyder noget kender mig, som den jeg er.

Når det jeg ville frem til var faktisk, at jeg bare ønsket at være lille igen til min eksamen i dag. Jeg føler mig så blottet til eksamener, det helt vildt uhylligt, to mennesker der bare sidder og gennem stener én fuldstændig.. ''Okay.. bare slå mig ihjel, okay?'' creeeeeepy shit i'm telling you!

troede aldrig jeg ville kunne smile igen.

Men det gjorde jeg sku'!

Jeg savner dig hver dag, og jeg vil altid savne dig, men det var det bedste. Jeg har accepteret det, jeg håber du har det bedere nu Basse, det fortjener du, kun det der er bedere end bedst er godt nok til dig min engel! :')

Indtil videre er jeg bare super tilfreds med mine eksamener altså! Det er gået så godt, i skriftelig dansk har jeg kun fået 7-taller og 10 i mundtlig dansk :-D 10 i geografi, 7 og 4 i matematik, 7 i kristendom, 4 i fysik (Er SÅ lykkelig for mit 4-tal dudes!) og så mangler der bare engelsk på torsdag, så har jeg sommerferie! Oh happyday!
Nu sidder jeg her, og er ikke til at fjerne smilet fra, den sidste uges tid har bare været optur. Jeg føler jeg svæger langt over jorden, og jeg venter bare på der er noget der går mig imod, venter bare på et nederlag, venter på smerten. Og jeg frygter det er ham, der kommer til mig på fredag der er smerten der ligger og venter. Jeg håber det går, håber han er den rigtige for mig. Der er så mange ting der har væltet mig af pinden, men jeg sidder på pinden nu. Hvorfor betyder de 'små' ting altid jeg giver op og smider det hele fra mig? Hvorfor fanden kan jeg ikke bare lære, at være ligeglad? Det betyder ikke noget, om du elsker mig, du er der jo aldrig alligevel? Det betyder noget du ødelagde den sidste tid, men det at du ødelagde den, gør jo du ikke burde være tårene værd?
Så mange spørgsmål, men ikke nosser nok til at stille dem. Så mange tanker, der vokser i mit hovede, men som jeg ikke føler er vigtige nok. Jeg føler aldrig jeg er vigtig egentlig, føler mig som et brik i et spil, men nu må jeg bare vise de andre Ludo brikker, at jeg sparker røv! Jeg har selvtilliden nu, har poweren, hvis bare han viser sig at være min makker, min følgesven de næste mange år. Emanuel, et skørt navn, men et navn ingen andre har. Et navn jeg holde mere og mere af, fordi det går op for mig, hvor nuttet det egentlig er. Oh God, please!
Gud hvor føler jeg mig egentlig gammel nu, 16 år.. Jeg har måske ca. 50 år tilbage at leve i?... God damn! Nogen gange ville jeg ønske jeg kunne sætte mit liv på pause, og så bare nyde det øjeblik jeg er midt i. Det ligesom drømme man ikke vil ud af.
Livet koster livet, tre ord, men en stor betydning. Det jo egentlig rigtig nok, for livet koster livet. Vil du leve, så må du dø.
Livet... Ja.. Gad vide om jeg egentlig overlever den engelsk eksamen dér? Når, ja... Hvis ikke, så ses vi på den anden side venner, eller måske ses vi bare bæste gang jeg hælder en masse tanker ud på min blog :p

nr. 50.

ja, blogindlæg nr. 50, skrevet med tåre i øjnene.
Jeg savner dig, kom nu bare tilbage, vis mig du er her. du vil beskytte mig forevigt. du altid vil være der, du aldrig forlader mig, og at vi skal dele hele vores liv sammen, vi skal gå over regnbuebroen sammen, ikke hver til sit. Kom tilbage Paus. Jeg vil gøre alt for at se dig igen, ALT! Jeg vil slå ihjel, gå på lava, bo uden tag overhovedet, bare jeg har dig. så kan alt andet være lige meget. bare du er hos mig. Lov mig du har det godt, lov mig det ikke gør ondt mere. Jeg savner dig hver dag, hver time, minut sekund, nanosekund. jeg ville ønske jeg kunne ligge mit hovede ind til din mave og du så tørre min tåre væk. Jeg vil bare se dig igen, få smerten til at forsvinde. få alt til at forsvinde der skal bare være dig og mig, ingen anden, intet andet. Bare os, the two of us. Hvordan kan jeg leve uden dig? et liv uden dig er ikke værd at leve, jeg.. jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. ingen vil nogensinde kunne tage din plads, ingen vil kunne have mit hjerte som du har. Jeg ved du sidder et andet sted, et sted hvor du ikke har ondt. Katrine lovet mig der var masser af kærlighed, græs og man ikke blev forfangen. Jeg håber du har det fantastisk. Bare jeg kunne have fulgt dig over broen, 'sat dig pænt af, givet dig en madpakke og en sedl med, hvor der stod mit mobil nr. på, så at hvis det gik galt kunne de ringe til mig, og så kunne jeg hente dig igen. det eneste måde jeg kunne sørre for du aldrig havde ondt, var ved at gøre som jeg gjorde. Jeg savner dig. Kom tilbage, min latter er ikke ægte uden dig, mit hjerte er i tusind stykker. Jeg ville give hele mit liv, for at se dig igen. jeg føler ikke det her indlæg kan blive længere, men jeg har lyst til at skrive så langt et indlæg, så ingen gider at læse det, der findes ikke noget der er godt nok til dig, fik jeg sagt rigtig farvel? Jeg ville ønske jeg kunne se dig igen, kysse din mule for sidste gang, følge dig over broen, sørge for du kom i gode hænder, hos nogen der passet på dig. du fortjener det bedste, du fortjerner mere end det. Du fortjener at blive passet på. du fortjener det ikke gør ondt, du fortjente ikke det jeg kunne byde, for det jeg bød var smerte. Hvis bare der var noget jeg kunne gøre anderledes, der gjorde du stadig var her. Jeg elsker dig Paus, og vil gøre det altid, også den dag jeg går over regnbuebroen til de to benets rige. Jeg vil altid savne dig min elskede soulmate. Du betyder alt for mig, og mere til :-'( tak for de bedste 1 år, 10 måneder og 2 dage.
jeg elsker dig!

Omvæltning.

når jeg skriver det her er det præcis 1 uge, 6 timer, og 25 minutter siden jeg mistede min bedsteven, min sjæleparten, min engel.
den sidste uge, har jeg været HELE og jeg mener hele følelses registeret igennem..
først gim Paus over regnbue broen, det var på en måde godt og skidt. Det var godt, for så han havde ikke ondt mere, det var ikke mig han skulle lide for - han skulle i det hele taget ikke lidt. Det dårlige var jo så jeg sidder tilbage nu, som en anden shopaholic og har ikke lavet andet end at: læse til eksamen, læse i min bog, stene Frontierville og Tetris på Fjæsen, og så har jeg været ude og gå med hunden, og så løb jeg mig en tur i går aftes. Løbeturen var lige hvad jeg trængte til. Uh,uh,uh! Jeg har tabt mig 1,3 kilo dudes! :-D Happyness or whaaaat?! ikke på den ene løbetur, men altså.. i ved, hvad jeg mener. :p

en anden følelses-register-sag var sidste skoledag.
den dag, som min veninde så flot sagde, man han glædet sig til så længe, og nu er den bare væk? Jeg ser mine classmates én eller to gange, hvor vi alle sammen er samlet inden vi går ud? Det så sindssygt! Alle de år.. Den dag man har glædet sig til så længe - ''Ud af skolen, mød nye menneske, ikke være låst fast i den samme rolle'' ovs. Jeg kunne blive ved med at remse op af postive og negative ting, men det væreste ved, at skulle et nyt sted hen, er man ikke kender nogen. De ved ikke, hvordan man er, hvor stor en tude prinsesse man er, ovs! - men trods alt,læder jeg mig SÅ fuldstændig mother fucking sindssygt til at skulle på Marie Mørk! Det bliver så fedt! Mine klasse kammerater virker SÅ søde, og meget som om vi alle sammen skal lære, at vi er gode nok. (':
Jeg glæder mig så meget! :-D

Jeg er så glad de her dage, jeg forstår det egenlig ikke. Jeg burde være mega ked af det, fordi han ikke er her mere, men det bare som om det ikke er gået op for mig jeg skal være alene uden ham. :-'( åh paus, ære være dit minde<3

Hvil i fred, min engel, mit alt, min Paus.

Pavarotti - 2. maj 1991 - 24. maj 2011.

Min øjesten, min bedsteven og soulmate.
Jeg har minder med dig jeg ikke vil give væk for nogt i verden. De sidste dage, var som du ved hektiske, fyldt med frustartion, tårer og tanker. Men der var også en masse glæde, smil, kys og sætninger jeg vil kunne sige igen, igen og igen. Du er den eneste der aldrig har bukket under når jeg har haft brug for det. Du var der altid. Du ''oplevet'' min første rigtige kærlighed, den første gang, det sidste år. Det sidste af alting, men vigtigst er, hvad vi var sammen. Jeg har altid fået at vide vi passet sammen, vi var som en skrue og rawplugs, de skal passe sammen, ellers falder det for hinanden. Jeg har aldrig hørt andet. Jeg har intet kunne rumme den seneste uge, alt jeg har ville er at være sammen med dig. Bruge alle de tårer jeg havde på, at græde dem væk sammen med dig. Du har ædt så mange gulerøder, så man ikke skulle tro det var muligt. Når jeg sidder her nu, en sen onsdag aften, og er ked af du ikke er her til, at give mig råd og vejledning Paus har jeg ikke lyst til, at være her. Jeg undre mig over, hvorfor det lige var dig, hvorfor kunne jeg ikke passe på dig hernede fra, hvorfor skulle du op i hestehimlen? Enhver ville sige 'Dooh, han havde ondt' og dét var den eneste grund til, jeg så udover mine egne behov og gav dig fred. Havde jeg haft muligheden havde du været her til den dag jeg gik over regnbuebroen avec toi <3 Du er.. ubeskrivlig. Havde jeg kunne, havde jeg fulgt dig til enden af regnbuebroen. Sørget for du havde en lille kuffert med, sørget for du havde en madpakke og hele muligvitten med, men du kunne selv.
Lige nu kan jeg ikke se det skulle være muligt, at leve uden dig, men jeg vil prøve. Jeg er stærk, men også kun fordi, at du var der når jeg havde brug for dig. Jeg elsker dig Paus, du er det bedste i hele mit liv. Jeg er så taknemlig for at du var den du var. Må du hvile i fred min skat, du er den bedste, jeg elsker dig ubeskrivligt højt oh vil altid gøre det, om du er her eller i hestehimmelen. Tak for den skønneste tid, ingen ord er gode nok til dig. Intet er godt nok til dig. Jeg har ingen ord for, hvad du har gjort for mig. Du har gjort mig til den jeg er i dag. Du er den bedsteste hest i hele verden. Jeg elsker dig så højt mullefnis! Hvil i fred min elskede, min engel, mit alt, min Paus. :'-( tak for den skønneste tid i hele mit liv. Du er en engel uden vinger.

Tak for alt skat, tak for din kærlighed, din skønne personlighed, man ikke kunne andet end elske. Og vigtigt af alt, tak fordi du gav mig modet. Tak fordi du viste mig der er en mening med, at være her. Du var stærk, ikke fordi du havde musklerne, men du havde psygen.
Jeg er stærk for dig, og nu vil jeg gennemføre det mål jeg gav dig.

- Gud
Jeg er dig evig taknemlig. Han er min skytsengel <3

- Jeg elsker dig Pausi Snausi Fisk ♥♥♥

abort og under stjernene på himlen.

Thommy Seebach mine damer og herre.
Jeg kan høre den igen, og igen, og igen. Jeg elsker særiøst den sang, den er så fantastisk! (':

Jeg har et spørgsmål jeg gerne vil stille jer læsere.
Til min engelsk eksamen skal jeg have om abortion, altså abort.
Synes i det bør være lovligt eller ulovligt?
Alle meninger er velkommene!
Her er min egen mening:

Jeg synes rigtig mange bruger abort som nød-prævention, hvilket jeg synes er respektløst! Jeg havde personligt selv en eks-kærster, der mente at hvis jeg gik hen og blev gravid fik jeg bare en abort. Jeg synes, at abort skal være en mulighed, men det skal ikke være så let tilgængelig som den er nu. Alle kan få den, dem der bare har glemt kondomet hjemme på komoden, og dem der er blevet voldtaget til sin graviditet. Det burde være mere lukket, og noget man skal have en dybere samtale om med både en psykolog og en læge. Jeg møder flere der kigger undrene på mig når jeg siger jeg overordnet er imod det: ''jamen, hvad hvis du blev gravid nu?'' - så ville jeg tage ansvar, det er min egen bommert eller branndert der har ført mig ind i det, så hvorfor smide det væk og sige 'Naaaah, ikke mit problem' Det er kræft edeme noget om at tage et ansvar og vide, hvad man går ind til når man har ubeskyttet sex. Jeg har et helt hæfte med kønsygdomme jeg også kan vise frem til skræk, hvis nogen viser den interesse?
 Jeg er enig i, at en pige på fjorten ikke kan være mor med sin et år ældre kærste, der bare liiiige skulle prøve det. Sådan var jeg selv, og jeg fortryder det så inderligt i dag, men hvis frk. fjortenårrig ikke kan tage ansvar for konsekvenserne der kan medfølge af sex, er hun heller ikke ansvarlig nok til, at være seksuel aktiv.
 En pige der er blevet voldtaget til sinn graviditet vil jeg mene skal stå med tilbuddet og helt selv have lov at vælge. Min bedste veninde og jeg snakket om det her den anden dag, ville du få det fjernet eller lade det blive? Jeg ville personligt have fået fjernet barnet, fordi jeg hver gang jeg ville kigge på det barn, jeg har fået fordi jeg blev voldtaget ville bringe ulykken op i mig og jeg ikke ville kunne give det den oprigtige kærlighed det bør have. Abort er både godt og dårlig, godt til en situation som voldtægt, men oså ufattelig dårligt for dem der ser det som prævention.

Årh jeg bliver helt gal nu, hvad er jeres mening folkens? :-D

Hvis du er god nok til dig selv, men de andre ikke kan lide dig, er det dem -

Hvis du er god nok til dig selv, men du ikke er god nok til de andre er det dem, der ikke er gode nok til dig.
- Citat af Anders Helner.Jamen.. Hvis man er nød til at sætte en facade op for, at være god nok, bliver man så nogen sinde god nok?

Jeg har det sidste stykke tid kæmpet meget med om jeg var god nok. Har været dybt ulykkelig. Og selv om verdens bedste (n)Anders siger som han siger (overstående) føler jeg mig stadig forkert. Kigger jeg ud i min nærmeste omgangskreds, ikke nødvendigvis folk jeg kan lide, men bare folk der er tæt på mig, er det som om jeg ikke passer ind.
Når folk lukker mig af føler jeg mig forkert, når de smækker en hånd op i hovedet på mig, og afviser den hjælp jeg ellers kan give dem, der er rigtig, og det samme som L. ville forklare føler jeg mig så dum og malplaceret. Hvad laver jeg her? Ingen vil høre på, hvad fanden min mening er - og når jeg så endelig for lov til, at fortælle det står de med åben mund over det kan komme ud af min fede krop. Ha-ha bitch. Men udover det.
Jeg prøver hver dag, at overbevise mig selv om jeg ikke behøver en facade. Jeg behøver ikke, at være en jeg ikke er, men jeg føler jeg bliver nød til det alligevel. Den eneste jeg ved der aldrig ville skrotte mig for den jeg er er Nullemusen (Verdens bedste veninde!) Jeg føler mig usikker på alle andre.
Den episode vi lige har haft i klassen synes jeg beviser tingene meget godt, bare fordi man ikke snakke med den ene, så er der ingen der snakker til én. Jeg var så ked af det i den periode, knuden er heldigvis løst op og hende jeg ikke snakket med er den eneste jeg synes har været ærlig i alt det her. Men jeg tør ikke sige noget, tør ikke fortælle hvad fanden det er jeg tænker og føler, og så gemmer jeg det væk. Og pludselig vælter det ud af mig, som nu! Åh gud, må hellere holde op inden jeg ødelægger noget, mere end jeg har gjort i forvejen.

eksamen, stress og diverse tanker jeg bare må skrive ned.

Imorgen har jeg min første eksamen.. Jeg har stress ved tanken og så alligevel ikke. Det faktisk ret underligt jeg er egentlig ikke nervøs, men jeg har stress over jeg snart skal ud i den store verden helt alene. Og så glæder jeg mig alligevel også lidt, ud og møde nogle nye mennesker, der kun kan se mig som den jeg er og ikke den jeg plejet at være.

Jeg er så bange, når jeg ser Paus trave rundt ude på folden, og han halter som han gør er det som om der står en motorsavsmasakre mand og skærer i mit hjerte. Jeg hader det, det her bliver de tre længeste måneder i mit liv. Bare jeg kunne spole i tiden, komme frem til at få et svar, og spole tilbage igen og gøre, hvad der er bedst for min eneste ene. Han må ikke have ondt. Når han har ondt har jeg ondt. :'(

Præster er kedelige, altså til man forstår hvad det er de siger.

Startet dagen med: at stå op, tage tøj på, spise morgenmad med familien, tage solbriller på og iPod i ørene og kører til gudstjeneste i slotskirken.

Jeg følte jeg skulle være der, så var jeg en ægte kristen. Gud vil altid være med dig selvom du ikke går i kirke, men for 5 år siden kunne jeg aldrig i hele mit liv drømme om at tage til gudstjeneste frivilligt. Jeg var troende nok til at lade mig konfirmere i den kristne tro, men at høre på en præst i en time til halvanden, hvad var meningen? De var så kedelige at høre på! Jeg var overbevist om at de ikke gik til fester, de ikke lavet andet end at prædike og drikke Jesu Christi blod og spise hans legme. De ti bud og du skal elske din næste – og så holdte de heller ikke fest eller drak sig fulde. Ej men altså røv sygt og død kedeligt at høre på. Når Lars Tjalve var på besøg i klassen sad jeg og sendte en sms til en eller anden veninde, der kedet sig lige så meget, han var så kedelig, men en dag ændrede det hele den da jeg forstod hvad han snakket om og den dag jeg frarøvet min fordom for at præster er kedelige. I 2005 blev jeg påkørt af en bus, eller rettere jeg kørte ud foran bussen. (Ups) Jeg slap med lette skræmmer, ikke et åben sår intet brækket, men med et kæmpe chok på sjælen. Alle der har hørt historien har sagt nogen holdt hånden over mig, og siden den dag har jeg troet sådan for real på en højre magt og en, der passer på mig når jeg ikke selv kan. Jeg troede lidt mere, men tog stadig ikke i kirke, for så vigtig var det ikke – og syntes i øvrigt stadig præster var kedelige og meget af det de sagde handlet jo bvare om Jesus og Gud, og så noget der hed Helligånden. Jeg blev konfirmeret uden alle krydser på mit lille fine klippekort og den slags, men blev dog konfirmeret for at bekræfte min tro, selvom jeg syntes præsten var kedelige.

Sidste år, oktober 2010 sad jeg med en nær veninde og snakket. Hun fortalte at vores fælles ven kørte bil, hans bedsteven der lånte sin fars bil kørte de rundt og fælles vennen på 16 kørte. Jeg var rystet og sur, og siger i arrigskab: ’’Gid han køre galt’’ Jeg siger det egentlig kun fordi jeg var frustreret og irriteret, han skal have en lærestreg, der gør han aldrig gør det igen uden kørekort. To dage efter havde vi vikar i matematik. Vi havde faktisk prøve og pludselig vælter tårerne ud af kinderne på min veninde. Jeg hiver hende til side og det viser sig vores fælles ven er kørt galt. Hans bedsteven, der sad ved siden af er død. Jeg trøstet min veninde, der var utrøstelig hun var så ked af det, bange og ingen kunne komme i kontakt med ham. Han overlevet og er her stadig i dag skal de dog siges. Fra den dag begyndte jeg så småt at tro mere, og jeg vidste med mig selv at nogen ville have mig til at synes bedre om præster og kristendommen. Efter den dag slog det mig. Jeg skal være præst. Jeg vil være den kedelige klap hat til Lars Tjalve’s efterfølger. Jeg læste meget om det og det gik op for mig at min fordom var frarøvet mig, og jeg havde gjort det af mig selv. Nogen dage efter var Simon, sognepræsten i Fredensborg kommet forbi min mors butik, og min mor havde fortalt ham, at jeg havde snakket om at blive præst. Han smilet stort og sagde, at jeg var mere end velkommen til at komme ned og snakke med ham om at blive præst og om, hvordan det var. Jeg var så hooked! Nej, hvor jeg glædet mig. Simon var død af grin, da jeg fortalte om min fordom om præster var kedelige. Han fik mig hurtigt overbevist om, at det var de ikke. Teologi studiet var nærmest berygtet for deres fester inde på universitetet. Da jeg tog fra den samtale var jeg lige ved at gå op og sige til skoleinspektøren, at vi bare kunne tage eksamenerne nu. Jeg havde noget jeg skulle nå i den anden ende. Eller nej. Jeg skulle ikke nå det, jeg skulle være glad og bevise for andre at præster ikke er kedelige – det er en latterlig fordom jeg selv har slået ihjel.

skrevet 2. påskedag 2011.

Du er - News.

Du er
Den eneste jeg holder af
Fylder op den hele dag, den hele dag



Du er
Det smukkest jeg endnu har set
Du det bedste, der for mig er sket, for mig er sket



Du er
Det varmest af alt på jord
Du er der hvor alle blomsterne
Blomsterne gror.



Du tog mit hjerte med
Pas godt på det
For det har ingen våben med
Se det er kærlighed
Du tog mit hjerte med
Pas godt på det
For det har ingen våben med
Nej nej



Du er
Den eneste jeg stoler på
Derfor må du aldrig
Nej aldrig gå



Du tog mit hjerte med
Pas godt på det
For det har ingen våben med

Se det er kærlighed
Du tog mit hjerte med
Pas godt på det
For det har ingen våben med
Oh uh
Se det er kærlighed
Du tog mit hjerte med
Pas godt på det
For det har ingen våben med

Kan i huske.

Kan i faste læsere huske jeg skrev om den første rigtige kærlighed? Nu er den den største forelskelse jeg vil prøve at sætte ord på.
Han havde en energi jeg kunne mærke, en der altid fik en smil på mine læber. En energi der fik mig til at sidde og kigge på børn flere timer i træk, der red rundt og rundt. Bare for at være sammen med ham. For at se ham, og høre hans stemme. Hans latter sidder i mig endnu. Jeg kan genkalde den lige meget, hvor jeg er i verden. Han var der fordi han elskede det, fordi han ville det han ville, men man siger jo: 'Der er en mening med alting' og mit hjerte er overbevist om, at det var pga. af dig og mig. Fuck resten. Dig og mig. Du er den eneste dreng i verden (udover Paus ofc! Men eftersom han mangler sine balls tæller det ikke rigtigt) Der kan få mig til at føle, at jeg er her fordi jeg er mig, du har fejet benene væk under mig, men det mest tragiske var/er faktisk, at jeg gik så længe og frøs min røv af for at se på dig (og børn) Ude at vide, hvorfor jeg gjorde det. Jeg gjorde det bare. Pludselig var du væk, og et savn og et tab var alt jeg havde tilbage, eller nej. Jeg havde minder ingen vil kunne tage fra mig. Da jeg så et år efter lå med dig på en sofa, du havde en kæreste, jeg havde en halv (Hvilket vil sige jeg havde noget med Mr. Right, som man jo altid tror.) Og min mor pludselig kalder mig over. 'Emma! Lad vær' med at flirte med ham så åbenlyst!' Mig flirt?! Mor.. Okay... Måske.. Okay, jo. Jeg var ikke engang klar over det, men jeg fortryder det ikke. Der er noget i mig, der altid vil tilhøre dig, om det er min sjæl min kærlighed, eller bare mig ved jeg ikke. Du er den dreng jeg vil give ALT (undtagen Paus) op for! Utroskab, uddannelse, job hele lortet! Bare tanken om dig, din latter. Din kærlighed der er min. Jeg bliver helt elektrisk ved tanken. Du er den eneste på jorden jeg ville være utro for. Den eneste! Jeg har haft en kæreste siden, én. Og trods jeg var i et forhold, var du perfekt for mig. Du forsikrede mig om, ham og jeg ikke burde være kærester, og siden da er det gået op for mig, at man ikke kan have følelser for to på én gang. De lå hos dig fra starten, men var/er blusede ned med tiden. En tur til Roskilde kunne tilgengæld vække dem gruligt igen, fordi jeg er handicappede og ikke kan finde vej fra stationen måtte jeg jo ringe. Mit hjerte hamrede afsted, din stemme. Du var så tæt på, og alligevel så langt væk. Og pludselig, dér. Stod du og grinede af mig, og sagde 'Hva' så snuske, kommer du ikke over og siger hej?' Jeg overvejet kraftigt at smide mig om halsen på dig og aldrig give slip, men jeg behærsket mig!(Klappesavle!) Det var ubeskrivligt og siden du grinede af mig der var de to dage et helvede, hver gang jeg så dig var mit hjerte ved, at hoppe ud af halsen på mig. Jeg kunne ikke focusere på andet end dig. Jeg kan ikke beskrive dig med ord, du er skøn, du er fuldendt og og aldrig nogensinde vil de her ord ikke passe på dig. Du er en af de få mennesker, der er en engel. Du har bare ingen vinger.
Jeg vil gå så langt som til at sige jeg elsker dig. Min bedsteven, min soulmate, min evige kærlighed.

.. få snakket tingene igennem!

Det hjælper og gør underværker!
Jeg er så glad for vi fik snakket tingene igennem, det er så rart og har lettet meget indeni mig! Din ærlighed betyder meget og jeg føler vi begge ved, hvor vi står iforhold til hinanden! Tak!<3<3

Jeg er så træt af den fucking, lorte, skod, pisse, irriterende dyrlæge!
Jeg savner at sidde på min hestemand :-( Kan virkelig ikke se lys forenden af tunnelen mere, det er så forfærdeligt! Bliver alt okay, bliver alt godt igen? Jeg håber på det mester, men fygter det væreste! :-(
Min øjesten, min eneste ene. Du er det bedste jeg har <3

Det hele kommer op til overfladen, alle de grunde jeg ikke kunne finde, alle de ting jeg ikke kunne få til at hænge sammen kommer op nu. Og nu gør det hele ondt, hvorfor? Godt jeg ikke skulle tage det valg, godt jeg ikke skulle bruge den store magt, tage det store valg, eller slå noget ihjel. Tak for den beskyttelse, Gud!
R.I.P

Breaking Benjamin...
Forhelvede man de drenge! (':

Phineas og Ferb redder min dag!

Åh gud.
Kedelig dag, lang dag, trist dag.
Jeg tænker på det hele tiden, det er længe siden, men det var der.
Tænk, hvis jeg havde vist det, havde skulle tage beslutningen selv, havde skulle slå det ihjel der nu var i det? Nogen gange har jeg lyst til at fortælle ham ALT, men jeg gider ikke, jeg gider ikke og blive trådt på igen, jeg vil ikke have han skal såre mig, men det gør han vel egentlig alligevel? Jeg tænker faktisk tit på ham, når jeg går forbi steder hvor vi har været, undre jeg mig over hvorfor det sluttet. Og så alligevel kan jeg godt se hvorfor det skulle slutte, der i blandt pga. af det. Han vidste det.

Fra gammel flamme til Phineas og Ferb.
Det er nice! Hvis jeg kunne takke nogle for den serie havde jeg gjort det! De har reddet min dag, sammen med Paus og happy chews. Og så havde jeg en mega hyggelig aften igår med verdens bedste nullemus! shopping og en tur i biffen, mums! Men.. da vi så skulle hjem, gik vi ned på stationen, for at finde ud af toget ikke kørte før en halvtime senere, så nulle ringet til hendes farmand. Mens vi sad og ventet kom en ligbleg dude over ved siden af det der skur, og han begynder at riste en joint. Mit hjerte hamrede afsted, nej hvor var jeg bange. Der blev verden aaaaaaaaalt for stor til mig! Jeg var så bange! Egentlig ikke fordi jeg regnet med han ville gøre os noget, men bare præncippet i det. Jeg... Ja, jeg var bange.. :p

Og min lille hest!
Han er faldet så godt til ude hos Lena, det var sådan en optur at være der idag! Han var så rolig, han skal dog lige vende sig til at han er meget alene, når han bliver taget ind. Han er bare.. Lige så ubeskrivlig, som min frygt for ham der jointrulleren var igår! Jeg elsker den hest, han er virkelig min soulmate og min eneste ene! Verdens bedste. Han har den evne, at han ved hvornår han kan være umulig og hvornår han ikke kan være umulig. Jeps, jeg ved godt han ikke tænker sådan og det højst sansynligt er et sammentræf, men årh(':
Jeg elsker dig, Paus. Det er alt jeg kan sige, og det der bedste beskriver, min afhængighed til dig <3

Hvis du læser det her, ved du hvem du er.
Jeg kan ikke mere nu. Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op, du er den jeg kan se mig sammen med resten af livet, men jeg tror ikke vi er enige. Du forstår mig ikke, du forstår ikke hvor ked af det jeg bliver, og er det så vær' at kæmpe? Jeg tvivler.

X-Faktor finale 2011.

Var så viiiiiiiiiiiildt!
Aldrig i mit liv har jeg oplevet så meget på en dag. Det var vildt, jeg havde aldrig været til en koncert før, og heller aldrig været i parken og wupti, det hele på én gang :D

Joey Moe - Skakmat <3
Guuuuuuuuudesang!

sometimes..

Åh, nogle gange ville jeg ønske jeg havde lavet en codename til min blog, så folk ikke vidste hvem jeg var.
Jeg har afleveret stil i dag, og jeg fik den der: 'det-her-det.er.forkert-lavet' følelse da jeg så alle de andres. Jeg føler mig i det hele taget så forkert i den klasse. Men altså, udover det, så synes jeg godt nok jeg har modvind i sejlene. Alt går totalt modsat af hvad jeg ville have det, nej.. forkert ord.. Hvordan jeg ville ønske det.

Jeg ville ønske jeg havde nosser nok til at troppe op foran folk, som jeg har en masse ting jeg gerne ville fortælle. Der er så mange ting der ligger indeni mig, som jeg ikke kan komme nogle steder med. For jeg tør ikke. Jeg ved ikke hvordan jeg skal fortælle det, uden jeg ville være bange for de vil hade mig forevigt. Specielt én, en kronisk smerte, en der altid slår mig når jeg tænker på smerte. Alt det du har påført mig af smerte og uduelighed kan ikke måles, eller tælles. men tro mig, en eller anden dag, så skal jeg nok fortælle dig det ikke for at gøre dig ondt, men for at lette mit hjerte. For ikke at føle mig så dum, alle andre end dig ved det, alle andre end dig ved hvor ked af det jeg har været. eller, nej du ved det godt, men du har intet gjort. intet er ændret Jeg elsker dig så højt, det må du aldrig tro jeg ikke gør! men alt det her.. det kommer op nu, alt det jeg var så ulykkelig over kommer frem nu, det hele. også det her. måske burde jeg snakke med en der ikke kender sagen så godt. Og så alligevel, for tænk hvis det bare er mig der er nærtagende? Alle bekræfter mig i, at du er tarvelig og at det valg du tog var forkert, eller det var.. sådan, underligt. Men.. de bekræfter mig bare i det, og det hjælper mig ikke ud til det punkt, hvor jeg er så stærk til og rejse mig op og sige nu er det nok.

Jeg har lige smidt min første EGEN telefonregning til betaling.. crazy shit.. Jeg ringer aldrig mere xD Det sku' dyrt, og så alligevel ikke xD

Jeg er skakmat uden dig.

Jeg føler mig så tom inden i, hvad skal jeg gøre.
Hvad er bedst, hvad er værst?
Hvem kan give mig et svar? Er der nogen, der overhovedet kan give mig et svar?
Alt ser så sort ud lige nu, hvorfor ham? Hvorfor lige ham?
Han skal nok klare den, han klare den.
Han er nød til at klare den..
Jeg kan ikke uden ham :'(

klokken er..

Klokken er kvart i tolv og jeg er bange for at ligge mig til, at sove. Jeg begynder nok bare at tude og kan så ikke sove. Jeg er bange for, hvad der er galt med Paus. Efter at have snakket med Rikke, er jeg kommet til at tænke på om han har Kissing spine, det må han ikke have! Han må ikke have ondt :'( Jeg har sådan en lyst til at pakke min dyne sammen og tage ud og sove i stalden og være hos ham. jeg elsker dig Paus, og det vil jeg altid gøre :'( <3<3

Det var rigtig rart at få skrevet lidt med Jeanne om alt det her. Hun er enig i, at der er noget galt. - Og Rikke lige så. Jeg er ikke den eneste der kan se det, men lige meget hvad de siger er han min, og kun min! <3 Et kort øjeblik troede jeg faktisk jeg var glad og det bare var en depresiv periode, jeg fik kontakt med en god ven, hvor jeg har været meget itvivl om hvor han stod henne. Men trofast og god hjertet som han er, er han der altid! <3 Tak! Det var så skønt! - og nullebaben, årh hvor var det rart at snakke med sin bedre halvdel, når man føler sig glemt og uduelig er hun der bare med det sammen, hende bliver jeg aldrig for grim eller for fed til, hun elsker mig for den jeg er <3 Tak fordi du er dig nullefis! Og så fik jeg også snakket med Rikke, det trængte jeg til, selvom jeg dog fik en del negative tanker med ind over det. Men det var så rart at snakke med en, der også er heste kyndig og ved, hvad jeg mener.

Jeg ved ikke, hvor jeg skal gøre mig selv, andet end jeg kan skrive noget af det ned her. Hold kæft hvor jeg er bange :'(
Tak for jeres støtte dem, der støtter mig, det betyder meget.

Årh, hvor skal jeg tude hos Paus imorgen :'(

blabla..

Du hedder: Emma Sparkov Bjørnsten

Kælenavn: Bems, Ems, Owl.
Sang, som du sørger til når du er ked: Mange forskellige. Danser med Drenge's musik høre jeg meget, bla. Var Det En Fejl.
Afhængig af: Paus, slik, min telefon og min Ipod.
Hvad tror folk om dig? At jeg er en fed hestetøs.
Hvad får du oftest komplimenter for? Mine øjne og min evne til at se når andre er kede af det.
Hvad siger du for at imponere folk? Sjove ting :-D
Hvordan kan man imponere dig? Være 110'5 sig selv.
Griner du nogle gange når du er alene? Jep, meget tit faktisk.
Hvad står der i den sidste SMS du fik?"Jamen:("
Hvor bor du? Fredensborg, Nordsjælland
Trives du der? Jep, men vil helst helt ud på landet.
Ejer du et par converse? Nej, og har heller aldrig gjort det.
Sprut, cider, vin eller øl? SPRUT!
Bliver du nogensinde for fuld? Jup!
Hvilket mobilabbonement har du? TDC MixMedia tror jeg nok det hedder.
Er du allergisk overfor noget? Nope, men var allergisk overfor remoulade og appelsin da jeg var lille :-D
Hvordan tager du telefonen? Det' Emma.
Hvem ringede du til sidst? Til min Mor.
Plejer du at komme til tiden? Ja.
Hvornår har du det bedst? Når jeg er i ridetøjet og hos hesten!
Hvornår blev du sidst fotograferet? Puuuh.. det længe siden



Hvordan har du det lige nu? Jeg er rigtig ked af det, og kan ikke sove.
Hvilke(n) farve(r) er stærkest repræsenteret i dit klædeskab: Sort.
Hvad synes du om dine fødder? Kunne godt leve uden.
Hvad savner du? Alt for mange ting og mennesker.
Favoritdrik om morgenen: te eller juice, æble juice.



Barberer du ben? Jep.
Hvornår plejer du at gå i seng? Plejer at ligge i min seng omkring halv ti.
Er du genert? Både og, jeg er til tider nok lidt hyper, men snakker gerne hvis vedkommende også snakker.
Dyrker du sport? Nej, jeg ridder som hobby.
Tror du på kærlighed ved første blik? Jae…
Har du nogensinde kastet op offentligt? Det mener jeg ikke nej.
Er du tilfreds med dit liv? Ja, det er jeg faktisk, har mine op og nedture, men overordnet set så er jeg mere end tilfreds.
Er du forkælet? Haha, ja det er jeg vel egentlig :-D
Hvad skal du i morgen? Ringe til dyrlæge, i skole og til hesten.
Hvad er det værste du ved? Falske venner og folk uden følelser for andre, og folk uden situations fornemmelse!!!
Hvilken kendis synes du er et godt forbillede? P!nk.
Hvilke hårprodukter bruger du? Shampoo og balsam, og faktisk halvofte en god hårkur.
Hvad er det fineste du er blevet foræret? Der er mange ting!
Er du vild med nogen lige nu? Det ved jeg faktisk ikke om jeg er.
Du samler på: (K)ærlighed.
Grønne eller røde æbler: GRØNNE!
Hvem ringer du til når du er vred/ked? Nulle eller Rikke.
Kan du lide golf? NEJ!!!
Hvornår stod du op i dag? Kl 08:54
Har du sovet i din egen seng i nat? Ja.
Har du strømper på nu? Nej.
Er det okay at græde? ja forhelved!
Hvornår græd du sidst? Igår.
Hvad ville du gøre hvis du vandt en million? Selvfølgelig købe en masse underlige ting, men også give nogle penge til min mor´og halvfar.
Synes du det er vigtigt at gå i mærkevaretøj? Hell no!
Hvornår står du op i weekenden? Mellem 8 og 9.
Er du piercet nogen steder? Har huller i ørerne.
Har du nogen tatoveringer? hvor? Nej
Vil du giftes? Ja, det er en af mine store ønsker. Gerne i kirke med stor hvid kjole og hele pisset!
Vil du have børn? Hellere end gerne!
Solbader du ofte? Nope, har ikke tålmodighed til det.
Har du flyskræk? Jep, er pisse bange for det.
Hvor smidig er du? 0.5%
Er du musikalsk? Nej, men kan da både klappe og nikke med hovedet, i takt.
Hvad drikker du når du er tørstig? vand, men helst sodavand.
Hvad er din favorit-is? Uuuh! Den er svær, nok en Magnum Mandel.
Kan du lide sushi? Ingen idé, har aldrig smagt det.
Hvad spiser du helst når du ser film? Maoam, cocacola Happy Chews og scheweppes!
Bor dine forældre sammen? Nej.
Har du tandlægeskræk? Niksen, de roder bare.
Er du et morgen- eller aftenmenneske? Mest mrgen, men har mine aften dage til tider.



Hvad farve er dine øjne? Blå
Har du nogensinde grædt dig i søvn? Oh yes.
Hvor ofte motionerer du? Næsten hverdag, cykler for det meste til og fra hesten.
Noget du har gjort siden du var lille og stadig gør? Trøstespist.

altid, og evigt forkert.

Jeg tror, at jeg altid vil føle mig forkert.
Jeg vil aldrig kunne måle mig med de andre, jeg vil andre kunne være som de andre. Ikke at jeg vil være som dem, men i det mindste kunne være på lige fod med dem. Jeg er så knust, så ked af det og så deprimeret. Jeg er så bange for at alle cutter lignerne til mig, er så bange for ingen vil kunne lide mig. Ingen nogensinde vil kunne lide mig. Hvorfor er jeg så forkert i forhold? Hvorfor er det mig der skal sidde og føle mig dum og uden for? Hvorfor går jeg ind med i knude i maven og tænker, bare nogen vil snakke med mig og høre hvad jeg har at sige. Hvorfor r jeg bange for nogle, der rent faktisk er ligesom mig, lavet af kød og blod. Har de samme følelser, har de samme måde at sige tingene på. Jeg er så bange for, at miste det jeg har for uden det, er jeg ingenting. Uden ham vil jeg ikke kunne stå op, uden ham vil jeg aldrig kunne mærke en rigtig smerte. Jeg vil aldrig kunne holde så meget af nogen, som jeg gør af ham. Aldrig. Han er min mening, han er alt. Hvad er der galt, hvorfor skal det hele falde sammen nu? Hvorfor er jeg så forkert? Hvorfor kan hun ikke høre det? Hvorfor kan hun ikke se det? Jeg ved godt alle vil sige 'Nej du ikke forkert, du er lige som du skal være!' Men jeg føler mig så dum, undre mig over hvad det er der gør jeg skulle have den behandling. For lige meget hvor lant væk du gemmer det, vil jeg ALDRIG glemme de helveds år. Jeg vil aldrig glemme, hvilke knude jeg havde i min mave, der vokset, og vokset for hvergang du snakket til mig, og for hvergang du kigger på mig. Jeg vil aldrig kunne tilgive det. Du har nok glemt det, men.. ja.. Det gør dig ikke bedere, end du er nu. Måske er du bedere fagligt end jeg er, men tro mig. Inden i, er det mig, der er ældst.

hvorfor...

Hvorfor lader man sig altid såre af dem, der ikke er værd at græde over?
Han er ikke værd, at græde over, han er ligeglad, han er dum.. ARGH! Jeg hader drenge! De har ingen situationsfornemmelse? De er så fucking ligeglade med, hvad de såre, hvorfor de sårer og hvor meget de betød? Og værst af alt er, at man ved der er en anden. 'Neeeeeeej! det er der ihvertfald ikke! Jeg har bare ikke tid skat' for det første: lad vær' med, at kalde mig eller jeg hugger bollerne af dig. For det andet: så er jeg ikke lige så dum som du er, derfor ved jeg der er en anden, og bingo! Jeg havde fandeme ret! HA! Jeg er klogere, bare ærgeligt min skat!

Jeg har fundet et nyt lille sødt udtryk.
Man siger kærlighed gør blind, men husk: de fleste blinde ikke kan gå alene, det er nødtil at have hjælp til at føle sig frem til hvor de skal gå hen. Så hjælp dine venner når du kan se det ender i ulykkelig kærlighed, og før dem den rigtige vej, inden de når at blive blinde af kærlighed til den forkerte.
Det giver mening i mit hovede, hvad med i jeres?

Jeg er virkelig depremeret. Både oven på det med Paus, men også oven på resten af den her lorte østenvind jeg kan mærke i mit stakkels lille hovede.alt går bare den anden vej, nemlig ned ad! Nu vil jeg kigger på div. hjemmesider og trøste mig selv med det sidte af min løn :(

ååårh!

Kender i det, når man har fået en masse skønne ting at vide, og har overordnet haft en skøøn dag? Og så er der én ting der bare ødelægger det hele?!?!?!?!?!?! !"#¤%¤#"#"!"!!! Kys min røv man!

Dagen starter med at stå op, stene, tage til tandlæge og få afvide jeg er så mega fucking færdig med at have bøjle på! :-D YAAAAAAAAAAAAAAAAAAAY!!!!!!! For første gang i fire år, behøver jeg ikke have en bøjle at tage ansvar for, yay me! uuuumm! Så hjem, tigge en pjækkedag ud af mor, så bage. Og så til den bedste hest i heeeeeeeeeeeeeeleeeeeeeeee verdens historie, vente på dyrlægen, der skulle komme kl. kvart i fire, som jeg i forvejen har mega mange nerver over!!!! Venter, venter, venter.. bliver ringet op 15:37 'Katrine er kaldt ud til en akut kolik hest, har du tid imorgen?' Jeg havde lyst til at sige 'Hej dyrlæge, tak for at ødelægge min dag.......!' Så nu kommer dyrlægen imorgen.. :( Jeg er så nervøs for min lille hest, har dog en idé om det er den 'flænge' han har i sin lillehov.. :-( Mors manse.. stakkels dreng.. Jeg er så bange for den dag jeg skal sige farvel. (selvom der går maaaaaaaaaaaaaaaange år!) Men nu er min dag mega nitten, og så skal jeg til gynæ. imorgen.. Jeg er bange, for så mange ting..

en veninde af guld, diamant og smaragd.

Ja. Jeg har fået lov at pjække i dag, oven på en tur til tandlæge, så nu bager jeg rugboller, venter dog på de hæver lige nu, men så slog det mig. JEG HAR FANTASTISKE VENINDER!

Jeg har to piger jeg bare ikke kan leve uden!
Jeg har Maria, min bedsteveninde gennem 9½ år (I know, snart 10 års jubelæum :D)
Hun betyder så fuldstændigt sindsygt meget for mig som noget kan gøre! Hun er der altid, og har altid været det. Maria kom ind i klassen halvvejs inde i børnehave klassen, alle gjorde alt muligt for at snakke med hende og kæmpet om hendes opmærksomhed. Jeg kan ikke huske, hvordan eller hvorfor vi begyndte at snakke så meget sammen, men det gjorde vi. Vi har leget så mange mærkelige ting da vi var små, at vi havde usynlige kærester, hund, hest, kat og kanin, hele pisset man! Hun betyder simpelthen så meget og det er en af de betydninger, der ligesom Paus og min anden veninde, Rikke bare vokser for hver dag. Maria og jeg kan sidde i dag og tude af grin når man tænker tilbage på den vanvittige ting vi har lavet. Vi har skæntes som bare fanden, og sagt 'Jeg vil AAAAAAAAAAALDRIG lege med dig mere!!!!!' tusind gange, men tænk. Hvergang gik der max. to minutter og så snakket vi sammen igen. En episode husker jeg klart, vi havde været ude, og gå tur sammen, men blev pludselg uvenner over et eller andet. Vores brødre leget også sammen, og vi skreg begge til vors lillebror 'LAD VÆR' MED AT LEG M,ED HAM DER!' Begge brøde kiggede bare underligt og var ligeglade. Vi gik hver til sit, jeg hjem til mig selv, og Maria hjem til hende. Da jeg så kom hjem kunne jeg ikke finde min mobil, og den havde jeg da selvfølgelig glemt ovre hos Maria. Jeg sagde kort til min mor det MAX!!! to tre minutter, for hende gad jeg ikke snakke med, men 3 min efter ringet jeg til min mor: 'Mig og Maria går en tur' Hold kæft man, jeg sidder med et smil på læben over det her indlæg. Fordælen hvor har vi været langt ude! Men det jeg vil frem til her er, at alle mennesker burde kende Maria/Nulle. Hun har et hjerte af guld, diamant og smaragd. Hun støtter mig i alle mine valg, og vil altid stå bag min ryg, det tvivler jeg ikke et mikrosekund på! Jeg elsker hende højere for hverdag, der går. Hun er noget af det jeg elsker aller mest her på jordkloden!
Btw, mig og Marias venskab har også været meget udbredt, vi sidder nu og skal lave noget revy til sidste skoledag. Og alle dem jeg sad med kunne realatere til alle de mærkelige ting vi har lavet.
Tak for 9½ års lykkelighed nulle! Jeg vil altid stå bag din ryg, støtte dig og elske dig! Jeg elsker dig, din owl <3

Så er der min anden veninde.
Rikke. Rikke P. Hansen.¨
Vi mødtes på Langstruplund rideskole og hestepension har det været sommeren 2008? Ja det må det være. Hold kæft man, i startet var der egentlig ikke rigtig andet mellem os andet end at vi var kollegaer, men så en dag vi begge var i stalden slog det klik. Vi havde totalt sammen langtude humor, og brugte rigtig mange timer sammen. Helt vildt mange timer, vi sad og så tv på hendes værelse, vi red i skoven, red på banen.. Ja alt der havde med langstruplund at gøre, havde noget med Rikke at gøre. Jeg havde lige fået min første pony Febuar 2008, og Rikke red på lidt forskellige, men så sommeren 2009 husker jeg en tur i skoven så tydeligt! Jeg på Charlie, Rikke på Paus. Der kom en majetærsker imod os, mens vi bare snakket videre. Jeg er en del højere end Rikke, og var en del forstor til Charlie, mens Rikke var for lille til Paus. Ham landmanden kørste forbi og vi skreg af grin da han havde passeret, det var så tydeligt at se, at han tænkte: 'Byt dog hest kvajpander?!' Det gjorde vi så også. Charlie blev solgt sommer 2009, og jeg skulle passe Paus mens Rikke holdt ferie. Rikke siger for sjov efter hun havde hjulpet mig med ham første dag jeg skulle købe ham, det gjorde jeg så.  At tilgive er en stor ting, men at Rikke kunne leve med jeg havde købt hendes hest var så stort for mig. Jeg var bange for hun ville være sur på mig, som hun selv siger, jeg var rystet, men hun 'tilgav' mig. Jeg er så inderligt glad for det i dag! Jeg elsker dig Rikke, lige meget hvad - og det vil nogen kunne lave om på! Lige meget hvad du præsentere mig for er jeg bag dig!

Begge piger var med til min komfirmation, og det vil jeg aldrig fortryde. Maria holdt en tale for mig, og det var den eneste af dem hvor jeg fællede tårer. Rikke havde 'skrevet' en sang til mig, hun hylede selv så meget at hun ikke kunne synge for, men udover det. ;-) De piger satte prikken over i'et til min konfirmation, og en tak igen for, at Paus blev bragt til kirken Rikke! <3
Piger, i er veninder af guld, diamant og smaragd!

minder set i billeder.

Nogle gamle, men vilde minder <3

Første gang jeg drak mg i hegnet, nøj det var fedt, med de dejligeste mennesker! - Og nøj jeg havde det dårligt dagen efter!

Sidste gang jeg sad på den dejligste Tarok, min første part, og den første heste-kærlighed. R.I.p <3

En af de første gange jeg sad hos ham sådan.

Jeg savner dig hver dag Charlie.
Jeg håbr du har det godt <3

Verdens bedste nulle, hvad mere kan jeg sige? xD

Droppet af den første store kærlighed, på vej i biffen med verdens bedste veninde.
Jeg elsker dig!

Paus, Rikke og jeg til min konfimation 20/9-2009.

Det her billede siger mere end tusind ord.

Vores kærlighed er ligesom vinden, jeg kan ikke se den, men jeg kan mærke den <3

mother nature.

et kæmpe jordskælv som alle nok har hørt om (det, som ramte Japan)
Jeg sender så mange tanker til både omkommende, pårørende og dem, der oplevet det!
På en eller anden sjov måde synes jeg faktisk naturens krafter er noget af det fedeste der findes her på jorden. Overvej det lige? En lille rundkugle har så mega meget kraft? Bare se det jordskælv, og så fik de enda en tsunami med i købet, det så vildt synes jeg! Et jord, så mange krafter! Og så er det jo på bagsiden af medaljen overhovedet ikke fedt, en masse mennesker har mistet livet.. Rigtig  mange mennesker har mistet livet, og det er katastrofalt. Jeg sidder her, i min seng, med min dyne på, min computer på skødet og en kop the på natbordet. Tænk engang, og i Japan sover folk i store haller, fordi de er evakueret? Jeg føler ig så tarvelig i sådan en situation, jeg ville ønske der var noget jeg kunne gøre. Det er der vel egentlig også, jeg kunne tage derned, men ja.. noget jeg kunne gøre herfra. Jeg sender tanker til menneskerne det er gået udover og beder til gud, at han hjælper dem, som har brug for det!
R.i.p!

- Bems <3

Happyness, yayness - lykkelighed!

Ja, jeg er personligt i tvivl om jeg er lykkelig, men føj for den da hvor det føles sådan :-D
Jeg er glad, rigtig glad. Jeg har egentlig en milliard grunde til at være dybt ulykkelig, men jeg er det modsatte. Paus skal flytte, yay! Det bliver fedt at komme et sted hen hvor der ikke er så mange mennesker, et sted hvor det bare er ham og mig, you and me, just the two of us <3<3 Og så må han fucking genoptrænes! Endelig! E-n-d-e-l-i-g! Jeg har det sidste stykke tid savnet så inderligt, at ride uden sadel på min engel, mærke ham arbejde under mig, mærke ham være ham :') Jeg har også fået ejercertifikat på ham, så i realiteten er han faktisk først officelt hundrede procent min nu. <3 Årh, min engel!

Så har jeg også fået fastlagt et år mere af min fremtid..
Jeg er nemlig blevet optaget i tiende klasse på Maria Mørks skole :-D Det er perfekt! Det år skal jeg give den så meget gas, give den alt hvad remmer og tøj kan holde, det år skal bruges til at forme min fremtid! Jeg glæder mig til at møde nogle nye mennesker, få en ny start og mærke jeg er god nok! For dælen hvor jeg glæder mig!

Jeg har de sidste mange dage tænkt meget over livet.
Hvad er livet? Og hvor mange er vi her på jordkloden der tager livet forgivet? Jeg har det sidste stykke tid set mange mennesker der ikke er glad for, at være her. Der i blandt én pige jeg holder ubeskrivligt meget af, hun er fantastisk som person, hun kan altid få mit humør højt, selv på en skod dag. Vi har hver vores mening, men kan accpetere hinandens. Hun er fantastisk, men uden hende på den her store jordklode ved jeg ikke om jeg måske også ville ende med, at tage livet forgivet? Det her er til dig højt elskede veninde: Jeg elsker dig, og vil altid gøre det. Jeg frygter opkaldet om du en dag ikke er her mere, at du har givet op. Til det vil jeg realatere til mit blog navn, det er nemlig navnet på en sang. Josh Groban - You are loved (Don't give up)
Don't give up

It's just the weight of the world
When your heart's heavy, I
I will lift it for you
Don't give up
Because you want to be heard
If silence keeps you, I
I will break it for you

Jeg vil gå i gennem ild og vand for dig, Maria og Frederikke.
Du er en af de nærmeste, og uden dig ville verden være sværd at stå op til. Jeg elsker dig, og vil altid gøre det. Du skal nok klare den, find noget der gør dig glad, du gør mig glad!*^

Jeg forstår ikke nogen mennesker ikke vil være her, ja jeg har medvind fortiden, men jeg har også haft mit at kæmpe med, og til den sætning har min mor gennem hele min opvækst lært mig at man skal vælge sine kampe med omhu, er alle mennesker, (eller alle situationer?) Værd at kæmpe for? Jeg ved med mig selv, at det jeg har i mit liv er så mega fucking meget værd at kæmpe for! Jeg er glad for det jeg har, for der er ikke mange der kan have en fantastisk moar, verden bedste hest, og verdens aller bedste veninde gennem ti år til Januar? Hvad har jeg at være ked af? Ja jeg har min størrelse, min sukker afhængighed, jeg har ikke en kæreste, min computer har vand i skærmen? Men hvad fanden er det? Matrielle goder! Et godt liv, er et liv du sætter dit eget præ på! Et godt liv er et du lever fuldt ud!
Et godt liv er et liv, du vil give dit liv for, at redde!

- Bems <3

Alt går begge veje.

Ja, alt går begge veje.
Jeg undre mig over din ændring, undre mig over om du ikke vil os mere?
Hvad er det hun har gjort ved dig? Hvorfor er du ALTID så ligeglad? Skider på de aftaler vi laver?
Jeg gider ikke mere!

Paus er fortsat halt, og det slår mig ihjel indeni!
Tænk, hvis han ikke klare den? Jeg er græde færdig ved tanken. Bare tanken om.. Jeg tør' slet ikke tænke det!
Bliv nu rask, vær' hos mig forevigt. Du vil altid være hos mig, altid. Hvis ikke på jorden så i hjertet!
Nu skal jeg holde op med at male fanden på væggen..

Selvom det her ikke er min bedste periode, så vil jeg faktisk ikke sige 'FML!!!!!' og alt det der man ser så mange steder, for jeg hader ikke mit liv, jeg får bare hvad jeg har fortjent. Der er en mening med hver eneste oplevelser her på jorden, og ja det er nok min tro der for mig il at sige sådan, men det sku rigtig. Nogle gange kan jeg se tilbage på noget og sætte to ting sammen og sige 'Naaaaaaah! Det er derfor, smaaaaaaaaaart!' Jeg gad godt vide om dem der skriver 'fuck my life' faktisk mener det? Modtsnad er modstand, bare du er stærk nok til at blive ved med at gå selvom blæsten er hård, og der er modvind. Bliv altid ved, kæmp for det du elsker, kæmp for det du vil! Bliv ved, medmindre det selvfølgelig er uopnåeligt ;-)
Husk på, at et hvert liv er værd at leve, eller var man ikke sat her. Mange er nok vendt tilbage for at få sig en lærestrg, men som mine forældre altid siger, hvis du laver noget lort, må du også rydde op efter dig, altså tage konsekvensen! Det er kunsten venner. Lad vær' at gør noget, sig noget eller men noget du ikke virkelig mener eller vil gøre. Jeg har lært min lesson, vær' dig selv, alle andre er jo alligevel optaget? Så hvorfor kæmpe for at være en man ikke er, for at blive til en, der gør andre tilfredse, men ikke en selv? Forsatan læsere! Vi skal være os, og ingen andre! Jeg vil være mig selv, jeg vil ikke være alle mulige andre, ikke leve op til nogle dumme krav, andre stiller! Jeg gider ikke mere nu! Nu vil jeg være mig, holde af dem jeg vil holde af og være ægte! Alt går begge veje

you're still the one..

En forelskelse.
En vedvarende og lang forelskelse.
Jeg tænker på dig hverdag, nogle dage kan jeg spørge mig selv om jeg har tænkt på dig. Da du forlod mig for de mange år siden det efterhånden er, var det som et lyn der slog ned. Jeg var forelsket, i en så wierd, men fantastisk dreng. Du kunne altid få et smil på mine læber, lige meget hvad jeg var ked af og hvorfor jeg var ked af det. Efter en gå tur med hunden i dag, kom du op i mine tanker igen, måske er du min eneste ene? Den eneste rigtige for mig, den eneste jeg aldrig vil tvivle på om jeg vil kunne lide. Hvis jeg tænker et år tilbage, var jeg i et forhold, med en jeg ikke elsket, men lærte at elske. Du var den eneste jeg turde sige tingene til. I daglig dagen går du i mit hovede under 'Den-eneste-ene,-men-ham-jeg-ikke-kan-få,-så-jeg-kalder-ham-min-bedsteven-istedet'
Alle de glade stunder jeg kan tænke tilbage på, alle de minder, alt den kærlighed jeg smækket i hovedet på dig, som du faktisk smed tilbage nogle gange.
Jeg tænker på dig hverdag, jeg savner dig hverdag og jeg elsker dig hvert sekund.
Tak fordi du er dig! <3<3

Hvem er jeg?

Ja.. Her er en biografi om mig, min egen mening.

Jeg hedder Emma Sparkov Bjørnsten og er en små tyk, femten år gammel pige fra Fredensborg i nordsjælland. Jeg har en selvtillid, der er to lorte høj hvor af halv anden er væltet.
Jeg går i niende klasse og skal til at videre, hvilket både gør mig ked af det og skide pisse fucking glad på sammen tid. Jeg glæder mig til, at møde nye mennesker, men ikke til at skulle tages ud af mine faste rammer. Jeg været så stinke stiv jeg knap kunne gå, men jeg har aldrig taget det der ligner stoffer - og det er jeg stolt af! Jeg er en pige med følelserne uden på tøjet. Jeg snakker gerne højt om mange ting både med familie og venner, men der er også ting jeg hun siger til min bedsteveninde Maria og mit et og alt, min dejlige hestemand Pavarotti. Jeg har gennem hele min ti år lange skolegang på Endrupskolen været klasses tykke heste pige. Det har gået mig meget på indtil for ganske få år siden. Jeg blev i de små klasser mobbet, og det har sat sine spor i mig, jeg kan stadig genkalde følelsen af at være både dum, grim, irriterende og totalt ligegyldig. Det gør ondt, men jeg har siden ikke turde fortælle de mennesker, der gjorde det jeg ikke kan udstå dem.
Jeg har i otte år været bidt af en gal hest, og min hest Pavarotti er min bedsteven og den eneste jeg stoler 1001010109% på. Ingen vil kunne tage hans plads! Min mor er også noget af det bedste i mit liv, jeg kan fortælle hende alt! Jeg elsker dig mor!
Jeg har både været stinke stiv og ja.. Givet noget dyrbart væk til den forkerte dreng.
For mig er sex en rigtig stor ting, jeg undre mig meget over venner og veninder (folk i det hele taget) Der knalder for at knalde, hvad er meningen med det? Man får ikke samme resultat!
Min musik smag er lige så forskelligt som Pepsi og Coca Cola, jeg ELSKER danser med drenge, men er ikke bleg for noget som breaking benjamin og lidt guns n' roses. Min musik smag siger faktisk ret meget om mig, både blød og stille og rolig, men lige så blød og stille og rolig jeg kan være, jo hårdere kan jeg være. Jeg hader opkast, føj! Der er ikke noget værre.
Faktisk har jeg allerede halv planlagt mit bryllup, siden jeg var lille har tanken om at blive hvis brud gjort mig glad. Tanken om den store kjole, jhvad ordet 'ja' kan betyde og sådan, det rør mig så meget. Jeg er meget romantisk anlagt og vil hellere gå en tur på stranden og snakke end en tur i biffen - og røde roser er et hit ;-)
Jeg har oprettet min egen trosretning, nonne med fordele. Jeg var på daværende tidspunkt så træt af mænd (drenge) Det eneste de kan præstere er, at sårer mig.
Som nok er gået op for jeg staver jeg elendigt, men vil stadig gerne være forfatter, samtisig med jeg er præst ved siden af. Jeg er glad for den ros jeg får for min personlige skrive måde. Jeg kan skrive mange ting med et meget humoristisk sans, som min lære selv siger 'som ingen andre kan'. Det er jeg meget stolt af. Faktisk rigtig stolt, næsten lige så stolt som jeg er over min hestbasse.
Jeg vil gerne have en tattoo... Den skal symbolisere min hest. Jeg elsker ham så højt, også den dag han ikke er her mere, han vil altid betyde alverden. ALTID!

Jeg stinker til matematik, og har gjort det stortset siden første klasse. Jeg er ikke pinlig over det, jeg ser det bare i øjnene ;-)

Det var mig..
Tror jeg..

..

Når man læser både forums, blogs, Facebook status'er ovs. om piger der ikke kan få det værre. (Der i blandt mig selv.) De hader deres liv, der er ingen ting der passer, FML!!!!!!!!, alt er lort, ingen hverken elsker dem eller holder af dem. Ikke én dreng vil kigge på dem. Jeg er selv slem til det. Det er kun denne ene ting jeg bliver ved med, at synes er SÅ synd for mig! Prøv og se hvor meget det har ødelagt mit liv og pis og lort, men hvis jeg nu tænker ekstra over det, så har jeg faktisk et liv, der er værd at leve. Og det har vi alle sammen hver og én. Jeg undre mig så forfærdeligt (Jeg undre ret meget :p) over, hvorfor jeg har hadet mit liv så inderligt, at jeg ikke har ville leve. Men så gik det op for mig. Livet er en gave til mig, min kommende uddannelse er en gave. Alt er i sig selv en gave: en dreng vil kunne ødelægge dit hjerte, mobning  kan ødelægge din skolegang, men alle de mange ting man kan ræmse op kan reddes. Jeg har det sidste stykke tid tænkt meget over mennesker med handicaps og mennesker med kræft. Deres eneste ønske er at blive raske og de fleste (Ihvertfald dem som jeg har mødt) gør ALT hvad de kan for, at leve et liv uden at lade sygdommen/handicappet påvirke dem. Jeg bliver så glad når jeg ser sådan noget! Det giver mig lyst til at leve videre, lyst til at kæmpe selvom det er svært. Selvom livet går op ad bakke meget af tiden lærer man jo af det. Og det kan ikke gå op ad uden at gå ned ad igen, og ned ad går det hurtigt. Mange gange når man slet ikke, at mærke sin medvind, for den kommer altid når alt kører på skinner, eller når man kører ned ad bakken, men.. Husk de små ting i livet, de kan ændre dit liv.
Det her har lige ændret min holdning.

Tak for det liv du gir' mig, Gud!
Og tak for verdens bedste Hest, mor, bedsteveninde og nære veninde! Det er ubeskrivligt <3

- Bems.

Hvorfor.

Hvorfor bliver jeg ved med, at håbe du vil blive som alle de andres?
Hvorfor græder jeg hver gang du ikke er der?
Hvorfor sårer det mig jeg mangler din interesse?
Hvorfor sidder jeg med tårer i øjnene, skriver dette, håber du ser det så allgivel ikke? Jeg ville sådan ønske jeg turde fortælle, hvordan jeg har det og spørge, hvorfor du altid har manglet.
Er det fordi jeg ikke er som du forventer?
Fordi du ikke vil have mig?
Fordi du ikke elsker mig?

èn ting ved jeg:
jeg elsker dig
Jeg ville lyve, hvis jeg sagde jeg var ligeglad. Det er jeg ikke, langt fra, det har ædt mig op indefra så længe, men ingen har jeg sagt det til. Jeg har sagt du manglet, men aldrig hvor ondt det egentlig gør. Jo, to ved det, men de kan se det inden jeg har sagt det. Inden jeg har sagt jeg er ked af det, inden jeg har sagt en kniv skærer i mit hjerte når jeg ser modsætningen. Og når jeg sidder her nu, pisse syg og har lyst til at køre ned og fortælle dig hvor ondt det gør. Men vil du kunne forstå? Vil det ændre sig? Vil det bliver værre?
Jeg tør ikke, jeg bliver bare her. Gemmer mig for den smerte der bare kan blive værre.


:'(

Far.

vær' nu sød.

Vær nu sød ved hende.


Hun er et menneske af kød og blod. Ja, hun er ikke smuk, men er jeg det? Hvor mange er det? Af alle mennesker her på jorden vil vi hver og en altid blive valgt fra. Alle vil opleve et nederlag, ikke at blive valgt først til håndbold i idræt fordi man er bold mongol. Det handler om at være smuk inden i, at følge sit hjerte, bruge sin tid på det man vil og ikke hvad man føler man er nød til, for at være i den gode ende af skalaen. Jeg har ikke noget imod folk synes jeg er åndssvag, langt ude og klam, for sådan er jeg! Nej det er ikke nogen synes man er ulækker og irriterende, men så må man lade de mennesker der synes det være i fred.

Min blog har faktisk forsaget en masse interne veninde problemer, fordi man skriver hvad man føler, man glemmer bare en masse mennesker kan misforstå det der står i den. Alle kan se det, min mor, min oldemor (Hvis hun altså havde en computer)

Men på den her lille måned af 2011 er der en masse ting der er gået op for mig.

Jeg havde en elendig start på 2011, sikkert fordi jeg er så pisse overtroisk, jeg hoppet nemlig for tidligt og stod på jorden da klokken slog 12 (Hvilket jeg stadig er dybt irriteret over!!!) Og det sagde oppe i mit hoved det ville blive et skod år, men nu ser jeg på det på en hel anden måde. Mine karakterer er steget, dog kun fransk, men 7/7 i fransk er vist liiige til at leve med, right? Jeg ved hvad jeg vil og jeg kender målet. Og selv om folk er ved at tabe kæben når jeg siger jeg vil være præst har jeg ikke tænkt mig at ændre det, for det er mig. Det er en del af mig, det er min drøm. Og det må folk acceptere, de må acceptere mig som jeg er. Det så langt ude det først er nu det er gået op for mig. Tænk engang… 7 år skulle der til før jeg bare kan ryste ting af mig.



Venner.. et godt råd, vælg jeres kampe med omhu.



Det gik op for mig efter onsdag formiddag at hun er god nok. Hun har brug for den støtte, hun har brug for nogen holder af hende, nogen der ’cares’ about. Og jeg vil være en af dem, hun er god nok. Hun er lige som mig, vi er ens. Vi er faktisk alle sammen ens, sort som hvid, mørkhåret som lyshåret som 15 årige eller 75 årige. Så hvorfor sårer hinanden?



Det undre mig altid, hvorfor vi har krig i verden, hvorfor der findes indbrudstyve og ild, men bagefter slår det mig. Ellers ville de r ikke findes gode mennesker, hvis ikke der findes ’onde’ mennesker, der slår folk ihjel eller krig ville der heller ikke findes det modsatte.



- Bems. <3

Rørt til tårer.

I forgår aftes på Dr1 var der et program omkring unge, der var på stoffer. De havde alle en historie bag sig der var både sørgelig, trist og havde skuffet dem ekstremt. Da jeg så det skar deres historier i mit hjerte, specielt Mortens.



'Da mine forældre gik fra hinanden og min mor begyndte, at tage en masse forskellige mænd med hjem prøvede jeg at ødelægge forholdet mellem dem, men i sidste ende var det mig der røg'


En sætning husker jeg tydeligt:






'Kun på ishockey banen var jeg lykkelig'






Den sætning slår mig hele tiden, i det hele taget slog det program mig meget. Så mange følelser jeg kunne genkende. Deres forhold til stoffer er mit til slik, jeg får bare ikke sådan en falsk glæde som de får, men det trøster mig som stofferne trøster dem. De fire unge rystet lidt min verden, for wow. Det sindssygt hvad stoffer kan gøre, det var så tydeligt at se når de var påvirket, men tilbage til mit wow over Morten. I programmet for Morten et brev, og det brev giver ham adgang til, at begynde at spille ishockey igen. Jeg var så rørt til tårer da han sad der, tudbrølede over at få sin ’lykkelighed’ igen. Det var som om jeg kendte ham. Jeg havde sådan en lyst til at give ham et kram og sige: ’


Nu er det slut med alle de stoffer, du har fået det du behøver for at du vil forblive glad. Du behøver ikke det her lort, ligesom jeg ej heller behøver alt mit lort.’






Da programmet var slut havde jeg lyst til at løbe en tur, løbe en lang, lang, lang tur så jeg tabte mig 89327 kg. Mindst, men jeg fandt hurtigt 117 undskyldninger til ikke at gøre det.


Men hoved sagen med det her er, det eneste sted jeg er lykkelig er ved Paus. Lige meget hvor han er henne. Han giver mig det ishockey giver Morten. Jeg ved med mig selv han er min soulmate. Han er den der både forstår mig, selvom jeg ikke har sagt noget til ham, så forstår han hvad jeg mener, og hvorfor. Det som om han er mit spejlbillede, hvis jeg er skide sur, fraværende og irriteret ignorer han hvad jeg siger og gør, men er jeg derimod glad, snakker med ham og hygger med ham er han lige så.






’Min hest er mit spejlbillede’


Da programmet med om de fire unge på stoffer var slut sad jeg, og klappet da Morten var stoffri.