sometimes..

Åh, nogle gange ville jeg ønske jeg havde lavet en codename til min blog, så folk ikke vidste hvem jeg var.
Jeg har afleveret stil i dag, og jeg fik den der: 'det-her-det.er.forkert-lavet' følelse da jeg så alle de andres. Jeg føler mig i det hele taget så forkert i den klasse. Men altså, udover det, så synes jeg godt nok jeg har modvind i sejlene. Alt går totalt modsat af hvad jeg ville have det, nej.. forkert ord.. Hvordan jeg ville ønske det.

Jeg ville ønske jeg havde nosser nok til at troppe op foran folk, som jeg har en masse ting jeg gerne ville fortælle. Der er så mange ting der ligger indeni mig, som jeg ikke kan komme nogle steder med. For jeg tør ikke. Jeg ved ikke hvordan jeg skal fortælle det, uden jeg ville være bange for de vil hade mig forevigt. Specielt én, en kronisk smerte, en der altid slår mig når jeg tænker på smerte. Alt det du har påført mig af smerte og uduelighed kan ikke måles, eller tælles. men tro mig, en eller anden dag, så skal jeg nok fortælle dig det ikke for at gøre dig ondt, men for at lette mit hjerte. For ikke at føle mig så dum, alle andre end dig ved det, alle andre end dig ved hvor ked af det jeg har været. eller, nej du ved det godt, men du har intet gjort. intet er ændret Jeg elsker dig så højt, det må du aldrig tro jeg ikke gør! men alt det her.. det kommer op nu, alt det jeg var så ulykkelig over kommer frem nu, det hele. også det her. måske burde jeg snakke med en der ikke kender sagen så godt. Og så alligevel, for tænk hvis det bare er mig der er nærtagende? Alle bekræfter mig i, at du er tarvelig og at det valg du tog var forkert, eller det var.. sådan, underligt. Men.. de bekræfter mig bare i det, og det hjælper mig ikke ud til det punkt, hvor jeg er så stærk til og rejse mig op og sige nu er det nok.

Jeg har lige smidt min første EGEN telefonregning til betaling.. crazy shit.. Jeg ringer aldrig mere xD Det sku' dyrt, og så alligevel ikke xD