lørdag den 20. oktober 2012

Han betyder bare så meget

Frygten for at han kunne finde noget bedre.
Jeg elsker dig skat
Vi er hinandens kærlighed, men til tider også verdens største modsætninger. Du er aldrig kun dum, dit stive svin.
Jeg elsker dig ❤

fredag den 19. oktober 2012

Du oplever gennem dit liv en masse meget mærkelige ting. Mærkeligst af alt er nok egentlig min familie, men bortset fra det - er det min fremtid. Det at vide at mit mål er teologi, som jeg har vist i to år, er sært at tænke på - ihvertfald for mig selv! I fjerde klassen, da jeg blev påkørt af en bus, og hvor folk omkring mig konkludere, at der var en der holdt hånden over mig, og min første tanke er, at det må være Gud. Jeg bedre derefter aftenbøn hver aften i lang tid. Jeg takkede for, at jeg var her endnu, takkede for, at jeg måtte være der. Tiden forsvandt langsomt fra mig, og det samme gjorde bønnerne. Da en veninde, så fortæller mig om denne ger fælles ven på 16, der køre bil som 16-årrig er jeg meget usikker på, hvad meningen er.
"Gid han køre galt" mine egne meget hårde ord, ufattelig hårde, som desværre blev ægte, han kørte galt. Han slog sin bedsteven ihjel. Jeg undre mig hver dag over hvordan han kan leve, jeg beundre ham inderst inde for at han kan, men håber og ønsker at han har lært af det.
Dit liv er ikke bare et liv, det vil byde på forandringer, tåre, glæde, lidelse, men hvorfor lide på forskud? Vi mennesker glemmer at vi har en chance til at må det vi skal, jeg skal nå at blive præst, nå at gøre en forskel. At vise verden, men nok mest mig selv, hvor meget jeg elsker at leve, elsker at opleve, trods jeg gennem mit liv har mødt modgang, der hvergang har væltet min verden. Jeg vil ikke væltes mere.
Nu skal Anna væk fra mig, hun skal ikke fjernes eller tages, jeg skal videre. Hun er min pige, og jeg vil fortryde så mange gange, men hun sælges kun til det hjem, der sidder lige i skabet. Til de/det menneske(r) der er rigtig for mig.
At sælge hende er en mege egoistisk beslutning, det ved jeg, men jeg skal noget andet nu. Jeg skal læse, drikke hjernen ud 2380 gange og vågne med det væreste kvalme. Jeg skal savne og elske, men det, det hele bunder ud i, er at jeg skal af med ansvaret. Anna er den bedste pony i verden, men jeg (læs jeg) mener hun bør have mere end det jeg kan tilbyde. Jeg håber hun vil savne mig, bare en lille smule og hvis ikke, så lever jeg i troen om, at hun savner mig.
Anna skal ud og redde en anden pige, ligesom hun reddet mig. Hun reddet mig fra at gå helt i kuldkælderen, hun samlet mig op, de rester der var tilbage da Paus var væk. Anna samlet mig sammen, nu skal hun ud i verden og være en andens engel. Hun vil altid være min lille engel på min skulder, ligesom mine foregående hypsere. ❤