Hvem er jeg?

Ja.. Her er en biografi om mig, min egen mening.

Jeg hedder Emma Sparkov Bjørnsten og er en små tyk, femten år gammel pige fra Fredensborg i nordsjælland. Jeg har en selvtillid, der er to lorte høj hvor af halv anden er væltet.
Jeg går i niende klasse og skal til at videre, hvilket både gør mig ked af det og skide pisse fucking glad på sammen tid. Jeg glæder mig til, at møde nye mennesker, men ikke til at skulle tages ud af mine faste rammer. Jeg været så stinke stiv jeg knap kunne gå, men jeg har aldrig taget det der ligner stoffer - og det er jeg stolt af! Jeg er en pige med følelserne uden på tøjet. Jeg snakker gerne højt om mange ting både med familie og venner, men der er også ting jeg hun siger til min bedsteveninde Maria og mit et og alt, min dejlige hestemand Pavarotti. Jeg har gennem hele min ti år lange skolegang på Endrupskolen været klasses tykke heste pige. Det har gået mig meget på indtil for ganske få år siden. Jeg blev i de små klasser mobbet, og det har sat sine spor i mig, jeg kan stadig genkalde følelsen af at være både dum, grim, irriterende og totalt ligegyldig. Det gør ondt, men jeg har siden ikke turde fortælle de mennesker, der gjorde det jeg ikke kan udstå dem.
Jeg har i otte år været bidt af en gal hest, og min hest Pavarotti er min bedsteven og den eneste jeg stoler 1001010109% på. Ingen vil kunne tage hans plads! Min mor er også noget af det bedste i mit liv, jeg kan fortælle hende alt! Jeg elsker dig mor!
Jeg har både været stinke stiv og ja.. Givet noget dyrbart væk til den forkerte dreng.
For mig er sex en rigtig stor ting, jeg undre mig meget over venner og veninder (folk i det hele taget) Der knalder for at knalde, hvad er meningen med det? Man får ikke samme resultat!
Min musik smag er lige så forskelligt som Pepsi og Coca Cola, jeg ELSKER danser med drenge, men er ikke bleg for noget som breaking benjamin og lidt guns n' roses. Min musik smag siger faktisk ret meget om mig, både blød og stille og rolig, men lige så blød og stille og rolig jeg kan være, jo hårdere kan jeg være. Jeg hader opkast, føj! Der er ikke noget værre.
Faktisk har jeg allerede halv planlagt mit bryllup, siden jeg var lille har tanken om at blive hvis brud gjort mig glad. Tanken om den store kjole, jhvad ordet 'ja' kan betyde og sådan, det rør mig så meget. Jeg er meget romantisk anlagt og vil hellere gå en tur på stranden og snakke end en tur i biffen - og røde roser er et hit ;-)
Jeg har oprettet min egen trosretning, nonne med fordele. Jeg var på daværende tidspunkt så træt af mænd (drenge) Det eneste de kan præstere er, at sårer mig.
Som nok er gået op for jeg staver jeg elendigt, men vil stadig gerne være forfatter, samtisig med jeg er præst ved siden af. Jeg er glad for den ros jeg får for min personlige skrive måde. Jeg kan skrive mange ting med et meget humoristisk sans, som min lære selv siger 'som ingen andre kan'. Det er jeg meget stolt af. Faktisk rigtig stolt, næsten lige så stolt som jeg er over min hestbasse.
Jeg vil gerne have en tattoo... Den skal symbolisere min hest. Jeg elsker ham så højt, også den dag han ikke er her mere, han vil altid betyde alverden. ALTID!

Jeg stinker til matematik, og har gjort det stortset siden første klasse. Jeg er ikke pinlig over det, jeg ser det bare i øjnene ;-)

Det var mig..
Tror jeg..