som et lille barn igen..

Jeg er som et lille barn, der glæder sig til juleaften.
Imorgen ser jeg ham igen, imorgen.. imorgen, imorgen, IMORGEN!
Jeg er så spændt, tænk hvis han er hésten? Tænk engang, og tænk hvis han ikke er. shit.. det tør' jeg slet ikke tænke på.

Jeg var til engelsk eksamen i dag, den fik mig til at ønske jeg var lille igen. Jeg er først nu klarover, at folkeskolen er slut, over, finito! Det så.. underligt. Jeg er både glad, men også trist over det. Det fedt at komme videre, fra den klasse jeg egentlig aldrig rigtig har følt mig hjemme i, men også forfærdeligt ikke, at skulle se menneskerne mere. Selvom vi ikke har haft det bedste forhold, er det alligevel en tryghedsfaktor, at man går i klasse med de sammen mennesker. Jeg glæder mig til at komme videre, og vise folk hvem jeg er, istedet for de bare ser mig som den fede hestepige, der elsker sin hest over alt i verden. Jeg ved jeg har mere at byde på, men jeg tør' ikke vise det. Og det er heller ikke min plan at gøre, for dem der betyder noget kender mig, som den jeg er.

Når det jeg ville frem til var faktisk, at jeg bare ønsket at være lille igen til min eksamen i dag. Jeg føler mig så blottet til eksamener, det helt vildt uhylligt, to mennesker der bare sidder og gennem stener én fuldstændig.. ''Okay.. bare slå mig ihjel, okay?'' creeeeeepy shit i'm telling you!