af alle mennesker, at tage i byen med, så hende? HENDE?!!? Han ved jeg ikke kan udstå hende. Der sidder jeg, på vej til at slå et link op..
A place to crash i got you.
Men nej, du skal i byen. Min mave snørre sig sammen til ingenting lige nu, tårene vælter ned ad mine kinder, hvorfor lige hende. Af alle du kender, så hende? Hvorfor aldrig en, som jeg ved ikke ville røre dig, altid dem du har en fortid med, altid dem jeg føler truer mig og som tager mig fra dig. Alle de beskeder jeg får sendt i afmagt, frustration og med tåre i øjnene, der blokere alt. Jeg lukker alt af, Hvorfor er jeg så ked af det, hvorfor? Du spørger sikkert dig selv gang på gang. Nogengange kan jeg ikke lade være med, at ønske jeg kunne leve uden dig. At det var lige meget, hvad du lavet og med hvem, men det ville betyde jeg ikke elsket dig, at jeg var ligeglad. Ligesom du eftersigende skulle være med hende. Kan jeg overhovedet stole på det?
Viser opslag med etiketten Love. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Love. Vis alle opslag
lørdag den 24. november 2012
søndag den 17. april 2011
Kan i huske.
Kan i faste læsere huske jeg skrev om den første rigtige kærlighed? Nu er den den største forelskelse jeg vil prøve at sætte ord på.
Han havde en energi jeg kunne mærke, en der altid fik en smil på mine læber. En energi der fik mig til at sidde og kigge på børn flere timer i træk, der red rundt og rundt. Bare for at være sammen med ham. For at se ham, og høre hans stemme. Hans latter sidder i mig endnu. Jeg kan genkalde den lige meget, hvor jeg er i verden. Han var der fordi han elskede det, fordi han ville det han ville, men man siger jo: 'Der er en mening med alting' og mit hjerte er overbevist om, at det var pga. af dig og mig. Fuck resten. Dig og mig. Du er den eneste dreng i verden (udover Paus ofc! Men eftersom han mangler sine balls tæller det ikke rigtigt) Der kan få mig til at føle, at jeg er her fordi jeg er mig, du har fejet benene væk under mig, men det mest tragiske var/er faktisk, at jeg gik så længe og frøs min røv af for at se på dig (og børn) Ude at vide, hvorfor jeg gjorde det. Jeg gjorde det bare. Pludselig var du væk, og et savn og et tab var alt jeg havde tilbage, eller nej. Jeg havde minder ingen vil kunne tage fra mig. Da jeg så et år efter lå med dig på en sofa, du havde en kæreste, jeg havde en halv (Hvilket vil sige jeg havde noget med Mr. Right, som man jo altid tror.) Og min mor pludselig kalder mig over. 'Emma! Lad vær' med at flirte med ham så åbenlyst!' Mig flirt?! Mor.. Okay... Måske.. Okay, jo. Jeg var ikke engang klar over det, men jeg fortryder det ikke. Der er noget i mig, der altid vil tilhøre dig, om det er min sjæl min kærlighed, eller bare mig ved jeg ikke. Du er den dreng jeg vil give ALT (undtagen Paus) op for! Utroskab, uddannelse, job hele lortet! Bare tanken om dig, din latter. Din kærlighed der er min. Jeg bliver helt elektrisk ved tanken. Du er den eneste på jorden jeg ville være utro for. Den eneste! Jeg har haft en kæreste siden, én. Og trods jeg var i et forhold, var du perfekt for mig. Du forsikrede mig om, ham og jeg ikke burde være kærester, og siden da er det gået op for mig, at man ikke kan have følelser for to på én gang. De lå hos dig fra starten, men var/er blusede ned med tiden. En tur til Roskilde kunne tilgengæld vække dem gruligt igen, fordi jeg er handicappede og ikke kan finde vej fra stationen måtte jeg jo ringe. Mit hjerte hamrede afsted, din stemme. Du var så tæt på, og alligevel så langt væk. Og pludselig, dér. Stod du og grinede af mig, og sagde 'Hva' så snuske, kommer du ikke over og siger hej?' Jeg overvejet kraftigt at smide mig om halsen på dig og aldrig give slip, men jeg behærsket mig!(Klappesavle!) Det var ubeskrivligt og siden du grinede af mig der var de to dage et helvede, hver gang jeg så dig var mit hjerte ved, at hoppe ud af halsen på mig. Jeg kunne ikke focusere på andet end dig. Jeg kan ikke beskrive dig med ord, du er skøn, du er fuldendt og og aldrig nogensinde vil de her ord ikke passe på dig. Du er en af de få mennesker, der er en engel. Du har bare ingen vinger.
Jeg vil gå så langt som til at sige jeg elsker dig. Min bedsteven, min soulmate, min evige kærlighed.
Han havde en energi jeg kunne mærke, en der altid fik en smil på mine læber. En energi der fik mig til at sidde og kigge på børn flere timer i træk, der red rundt og rundt. Bare for at være sammen med ham. For at se ham, og høre hans stemme. Hans latter sidder i mig endnu. Jeg kan genkalde den lige meget, hvor jeg er i verden. Han var der fordi han elskede det, fordi han ville det han ville, men man siger jo: 'Der er en mening med alting' og mit hjerte er overbevist om, at det var pga. af dig og mig. Fuck resten. Dig og mig. Du er den eneste dreng i verden (udover Paus ofc! Men eftersom han mangler sine balls tæller det ikke rigtigt) Der kan få mig til at føle, at jeg er her fordi jeg er mig, du har fejet benene væk under mig, men det mest tragiske var/er faktisk, at jeg gik så længe og frøs min røv af for at se på dig (og børn) Ude at vide, hvorfor jeg gjorde det. Jeg gjorde det bare. Pludselig var du væk, og et savn og et tab var alt jeg havde tilbage, eller nej. Jeg havde minder ingen vil kunne tage fra mig. Da jeg så et år efter lå med dig på en sofa, du havde en kæreste, jeg havde en halv (Hvilket vil sige jeg havde noget med Mr. Right, som man jo altid tror.) Og min mor pludselig kalder mig over. 'Emma! Lad vær' med at flirte med ham så åbenlyst!' Mig flirt?! Mor.. Okay... Måske.. Okay, jo. Jeg var ikke engang klar over det, men jeg fortryder det ikke. Der er noget i mig, der altid vil tilhøre dig, om det er min sjæl min kærlighed, eller bare mig ved jeg ikke. Du er den dreng jeg vil give ALT (undtagen Paus) op for! Utroskab, uddannelse, job hele lortet! Bare tanken om dig, din latter. Din kærlighed der er min. Jeg bliver helt elektrisk ved tanken. Du er den eneste på jorden jeg ville være utro for. Den eneste! Jeg har haft en kæreste siden, én. Og trods jeg var i et forhold, var du perfekt for mig. Du forsikrede mig om, ham og jeg ikke burde være kærester, og siden da er det gået op for mig, at man ikke kan have følelser for to på én gang. De lå hos dig fra starten, men var/er blusede ned med tiden. En tur til Roskilde kunne tilgengæld vække dem gruligt igen, fordi jeg er handicappede og ikke kan finde vej fra stationen måtte jeg jo ringe. Mit hjerte hamrede afsted, din stemme. Du var så tæt på, og alligevel så langt væk. Og pludselig, dér. Stod du og grinede af mig, og sagde 'Hva' så snuske, kommer du ikke over og siger hej?' Jeg overvejet kraftigt at smide mig om halsen på dig og aldrig give slip, men jeg behærsket mig!(Klappesavle!) Det var ubeskrivligt og siden du grinede af mig der var de to dage et helvede, hver gang jeg så dig var mit hjerte ved, at hoppe ud af halsen på mig. Jeg kunne ikke focusere på andet end dig. Jeg kan ikke beskrive dig med ord, du er skøn, du er fuldendt og og aldrig nogensinde vil de her ord ikke passe på dig. Du er en af de få mennesker, der er en engel. Du har bare ingen vinger.
Jeg vil gå så langt som til at sige jeg elsker dig. Min bedsteven, min soulmate, min evige kærlighed.
tirsdag den 15. marts 2011
en veninde af guld, diamant og smaragd.
Ja. Jeg har fået lov at pjække i dag, oven på en tur til tandlæge, så nu bager jeg rugboller, venter dog på de hæver lige nu, men så slog det mig. JEG HAR FANTASTISKE VENINDER!
Jeg har to piger jeg bare ikke kan leve uden!
Jeg har Maria, min bedsteveninde gennem 9½ år (I know, snart 10 års jubelæum :D)
Hun betyder så fuldstændigt sindsygt meget for mig som noget kan gøre! Hun er der altid, og har altid været det. Maria kom ind i klassen halvvejs inde i børnehave klassen, alle gjorde alt muligt for at snakke med hende og kæmpet om hendes opmærksomhed. Jeg kan ikke huske, hvordan eller hvorfor vi begyndte at snakke så meget sammen, men det gjorde vi. Vi har leget så mange mærkelige ting da vi var små, at vi havde usynlige kærester, hund, hest, kat og kanin, hele pisset man! Hun betyder simpelthen så meget og det er en af de betydninger, der ligesom Paus og min anden veninde, Rikke bare vokser for hver dag. Maria og jeg kan sidde i dag og tude af grin når man tænker tilbage på den vanvittige ting vi har lavet. Vi har skæntes som bare fanden, og sagt 'Jeg vil AAAAAAAAAAALDRIG lege med dig mere!!!!!' tusind gange, men tænk. Hvergang gik der max. to minutter og så snakket vi sammen igen. En episode husker jeg klart, vi havde været ude, og gå tur sammen, men blev pludselg uvenner over et eller andet. Vores brødre leget også sammen, og vi skreg begge til vors lillebror 'LAD VÆR' MED AT LEG M,ED HAM DER!' Begge brøde kiggede bare underligt og var ligeglade. Vi gik hver til sit, jeg hjem til mig selv, og Maria hjem til hende. Da jeg så kom hjem kunne jeg ikke finde min mobil, og den havde jeg da selvfølgelig glemt ovre hos Maria. Jeg sagde kort til min mor det MAX!!! to tre minutter, for hende gad jeg ikke snakke med, men 3 min efter ringet jeg til min mor: 'Mig og Maria går en tur' Hold kæft man, jeg sidder med et smil på læben over det her indlæg. Fordælen hvor har vi været langt ude! Men det jeg vil frem til her er, at alle mennesker burde kende Maria/Nulle. Hun har et hjerte af guld, diamant og smaragd. Hun støtter mig i alle mine valg, og vil altid stå bag min ryg, det tvivler jeg ikke et mikrosekund på! Jeg elsker hende højere for hverdag, der går. Hun er noget af det jeg elsker aller mest her på jordkloden!
Btw, mig og Marias venskab har også været meget udbredt, vi sidder nu og skal lave noget revy til sidste skoledag. Og alle dem jeg sad med kunne realatere til alle de mærkelige ting vi har lavet.
Tak for 9½ års lykkelighed nulle! Jeg vil altid stå bag din ryg, støtte dig og elske dig! Jeg elsker dig, din owl <3
Så er der min anden veninde.
Rikke. Rikke P. Hansen.¨
Vi mødtes på Langstruplund rideskole og hestepension har det været sommeren 2008? Ja det må det være. Hold kæft man, i startet var der egentlig ikke rigtig andet mellem os andet end at vi var kollegaer, men så en dag vi begge var i stalden slog det klik. Vi havde totalt sammen langtude humor, og brugte rigtig mange timer sammen. Helt vildt mange timer, vi sad og så tv på hendes værelse, vi red i skoven, red på banen.. Ja alt der havde med langstruplund at gøre, havde noget med Rikke at gøre. Jeg havde lige fået min første pony Febuar 2008, og Rikke red på lidt forskellige, men så sommeren 2009 husker jeg en tur i skoven så tydeligt! Jeg på Charlie, Rikke på Paus. Der kom en majetærsker imod os, mens vi bare snakket videre. Jeg er en del højere end Rikke, og var en del forstor til Charlie, mens Rikke var for lille til Paus. Ham landmanden kørste forbi og vi skreg af grin da han havde passeret, det var så tydeligt at se, at han tænkte: 'Byt dog hest kvajpander?!' Det gjorde vi så også. Charlie blev solgt sommer 2009, og jeg skulle passe Paus mens Rikke holdt ferie. Rikke siger for sjov efter hun havde hjulpet mig med ham første dag jeg skulle købe ham, det gjorde jeg så. At tilgive er en stor ting, men at Rikke kunne leve med jeg havde købt hendes hest var så stort for mig. Jeg var bange for hun ville være sur på mig, som hun selv siger, jeg var rystet, men hun 'tilgav' mig. Jeg er så inderligt glad for det i dag! Jeg elsker dig Rikke, lige meget hvad - og det vil nogen kunne lave om på! Lige meget hvad du præsentere mig for er jeg bag dig!
Begge piger var med til min komfirmation, og det vil jeg aldrig fortryde. Maria holdt en tale for mig, og det var den eneste af dem hvor jeg fællede tårer. Rikke havde 'skrevet' en sang til mig, hun hylede selv så meget at hun ikke kunne synge for, men udover det. ;-) De piger satte prikken over i'et til min konfirmation, og en tak igen for, at Paus blev bragt til kirken Rikke! <3
Piger, i er veninder af guld, diamant og smaragd!
Jeg har to piger jeg bare ikke kan leve uden!
Jeg har Maria, min bedsteveninde gennem 9½ år (I know, snart 10 års jubelæum :D)
Hun betyder så fuldstændigt sindsygt meget for mig som noget kan gøre! Hun er der altid, og har altid været det. Maria kom ind i klassen halvvejs inde i børnehave klassen, alle gjorde alt muligt for at snakke med hende og kæmpet om hendes opmærksomhed. Jeg kan ikke huske, hvordan eller hvorfor vi begyndte at snakke så meget sammen, men det gjorde vi. Vi har leget så mange mærkelige ting da vi var små, at vi havde usynlige kærester, hund, hest, kat og kanin, hele pisset man! Hun betyder simpelthen så meget og det er en af de betydninger, der ligesom Paus og min anden veninde, Rikke bare vokser for hver dag. Maria og jeg kan sidde i dag og tude af grin når man tænker tilbage på den vanvittige ting vi har lavet. Vi har skæntes som bare fanden, og sagt 'Jeg vil AAAAAAAAAAALDRIG lege med dig mere!!!!!' tusind gange, men tænk. Hvergang gik der max. to minutter og så snakket vi sammen igen. En episode husker jeg klart, vi havde været ude, og gå tur sammen, men blev pludselg uvenner over et eller andet. Vores brødre leget også sammen, og vi skreg begge til vors lillebror 'LAD VÆR' MED AT LEG M,ED HAM DER!' Begge brøde kiggede bare underligt og var ligeglade. Vi gik hver til sit, jeg hjem til mig selv, og Maria hjem til hende. Da jeg så kom hjem kunne jeg ikke finde min mobil, og den havde jeg da selvfølgelig glemt ovre hos Maria. Jeg sagde kort til min mor det MAX!!! to tre minutter, for hende gad jeg ikke snakke med, men 3 min efter ringet jeg til min mor: 'Mig og Maria går en tur' Hold kæft man, jeg sidder med et smil på læben over det her indlæg. Fordælen hvor har vi været langt ude! Men det jeg vil frem til her er, at alle mennesker burde kende Maria/Nulle. Hun har et hjerte af guld, diamant og smaragd. Hun støtter mig i alle mine valg, og vil altid stå bag min ryg, det tvivler jeg ikke et mikrosekund på! Jeg elsker hende højere for hverdag, der går. Hun er noget af det jeg elsker aller mest her på jordkloden!
Btw, mig og Marias venskab har også været meget udbredt, vi sidder nu og skal lave noget revy til sidste skoledag. Og alle dem jeg sad med kunne realatere til alle de mærkelige ting vi har lavet.
Tak for 9½ års lykkelighed nulle! Jeg vil altid stå bag din ryg, støtte dig og elske dig! Jeg elsker dig, din owl <3
Så er der min anden veninde.
Rikke. Rikke P. Hansen.¨
Vi mødtes på Langstruplund rideskole og hestepension har det været sommeren 2008? Ja det må det være. Hold kæft man, i startet var der egentlig ikke rigtig andet mellem os andet end at vi var kollegaer, men så en dag vi begge var i stalden slog det klik. Vi havde totalt sammen langtude humor, og brugte rigtig mange timer sammen. Helt vildt mange timer, vi sad og så tv på hendes værelse, vi red i skoven, red på banen.. Ja alt der havde med langstruplund at gøre, havde noget med Rikke at gøre. Jeg havde lige fået min første pony Febuar 2008, og Rikke red på lidt forskellige, men så sommeren 2009 husker jeg en tur i skoven så tydeligt! Jeg på Charlie, Rikke på Paus. Der kom en majetærsker imod os, mens vi bare snakket videre. Jeg er en del højere end Rikke, og var en del forstor til Charlie, mens Rikke var for lille til Paus. Ham landmanden kørste forbi og vi skreg af grin da han havde passeret, det var så tydeligt at se, at han tænkte: 'Byt dog hest kvajpander?!' Det gjorde vi så også. Charlie blev solgt sommer 2009, og jeg skulle passe Paus mens Rikke holdt ferie. Rikke siger for sjov efter hun havde hjulpet mig med ham første dag jeg skulle købe ham, det gjorde jeg så. At tilgive er en stor ting, men at Rikke kunne leve med jeg havde købt hendes hest var så stort for mig. Jeg var bange for hun ville være sur på mig, som hun selv siger, jeg var rystet, men hun 'tilgav' mig. Jeg er så inderligt glad for det i dag! Jeg elsker dig Rikke, lige meget hvad - og det vil nogen kunne lave om på! Lige meget hvad du præsentere mig for er jeg bag dig!
Begge piger var med til min komfirmation, og det vil jeg aldrig fortryde. Maria holdt en tale for mig, og det var den eneste af dem hvor jeg fællede tårer. Rikke havde 'skrevet' en sang til mig, hun hylede selv så meget at hun ikke kunne synge for, men udover det. ;-) De piger satte prikken over i'et til min konfirmation, og en tak igen for, at Paus blev bragt til kirken Rikke! <3
Piger, i er veninder af guld, diamant og smaragd!
søndag den 27. februar 2011
you're still the one..
En forelskelse.
En vedvarende og lang forelskelse.
Jeg tænker på dig hverdag, nogle dage kan jeg spørge mig selv om jeg har tænkt på dig. Da du forlod mig for de mange år siden det efterhånden er, var det som et lyn der slog ned. Jeg var forelsket, i en så wierd, men fantastisk dreng. Du kunne altid få et smil på mine læber, lige meget hvad jeg var ked af og hvorfor jeg var ked af det. Efter en gå tur med hunden i dag, kom du op i mine tanker igen, måske er du min eneste ene? Den eneste rigtige for mig, den eneste jeg aldrig vil tvivle på om jeg vil kunne lide. Hvis jeg tænker et år tilbage, var jeg i et forhold, med en jeg ikke elsket, men lærte at elske. Du var den eneste jeg turde sige tingene til. I daglig dagen går du i mit hovede under 'Den-eneste-ene,-men-ham-jeg-ikke-kan-få,-så-jeg-kalder-ham-min-bedsteven-istedet'
Alle de glade stunder jeg kan tænke tilbage på, alle de minder, alt den kærlighed jeg smækket i hovedet på dig, som du faktisk smed tilbage nogle gange.
Jeg tænker på dig hverdag, jeg savner dig hverdag og jeg elsker dig hvert sekund.
Tak fordi du er dig! <3<3
En vedvarende og lang forelskelse.
Jeg tænker på dig hverdag, nogle dage kan jeg spørge mig selv om jeg har tænkt på dig. Da du forlod mig for de mange år siden det efterhånden er, var det som et lyn der slog ned. Jeg var forelsket, i en så wierd, men fantastisk dreng. Du kunne altid få et smil på mine læber, lige meget hvad jeg var ked af og hvorfor jeg var ked af det. Efter en gå tur med hunden i dag, kom du op i mine tanker igen, måske er du min eneste ene? Den eneste rigtige for mig, den eneste jeg aldrig vil tvivle på om jeg vil kunne lide. Hvis jeg tænker et år tilbage, var jeg i et forhold, med en jeg ikke elsket, men lærte at elske. Du var den eneste jeg turde sige tingene til. I daglig dagen går du i mit hovede under 'Den-eneste-ene,-men-ham-jeg-ikke-kan-få,-så-jeg-kalder-ham-min-bedsteven-istedet'
Alle de glade stunder jeg kan tænke tilbage på, alle de minder, alt den kærlighed jeg smækket i hovedet på dig, som du faktisk smed tilbage nogle gange.
Jeg tænker på dig hverdag, jeg savner dig hverdag og jeg elsker dig hvert sekund.
Tak fordi du er dig! <3<3
fredag den 4. februar 2011
vær' nu sød.
Vær nu sød ved hende.
Hun er et menneske af kød og blod. Ja, hun er ikke smuk, men er jeg det? Hvor mange er det? Af alle mennesker her på jorden vil vi hver og en altid blive valgt fra. Alle vil opleve et nederlag, ikke at blive valgt først til håndbold i idræt fordi man er bold mongol. Det handler om at være smuk inden i, at følge sit hjerte, bruge sin tid på det man vil og ikke hvad man føler man er nød til, for at være i den gode ende af skalaen. Jeg har ikke noget imod folk synes jeg er åndssvag, langt ude og klam, for sådan er jeg! Nej det er ikke nogen synes man er ulækker og irriterende, men så må man lade de mennesker der synes det være i fred.
Min blog har faktisk forsaget en masse interne veninde problemer, fordi man skriver hvad man føler, man glemmer bare en masse mennesker kan misforstå det der står i den. Alle kan se det, min mor, min oldemor (Hvis hun altså havde en computer)
Men på den her lille måned af 2011 er der en masse ting der er gået op for mig.
Jeg havde en elendig start på 2011, sikkert fordi jeg er så pisse overtroisk, jeg hoppet nemlig for tidligt og stod på jorden da klokken slog 12 (Hvilket jeg stadig er dybt irriteret over!!!) Og det sagde oppe i mit hoved det ville blive et skod år, men nu ser jeg på det på en hel anden måde. Mine karakterer er steget, dog kun fransk, men 7/7 i fransk er vist liiige til at leve med, right? Jeg ved hvad jeg vil og jeg kender målet. Og selv om folk er ved at tabe kæben når jeg siger jeg vil være præst har jeg ikke tænkt mig at ændre det, for det er mig. Det er en del af mig, det er min drøm. Og det må folk acceptere, de må acceptere mig som jeg er. Det så langt ude det først er nu det er gået op for mig. Tænk engang… 7 år skulle der til før jeg bare kan ryste ting af mig.
Venner.. et godt råd, vælg jeres kampe med omhu.
Det gik op for mig efter onsdag formiddag at hun er god nok. Hun har brug for den støtte, hun har brug for nogen holder af hende, nogen der ’cares’ about. Og jeg vil være en af dem, hun er god nok. Hun er lige som mig, vi er ens. Vi er faktisk alle sammen ens, sort som hvid, mørkhåret som lyshåret som 15 årige eller 75 årige. Så hvorfor sårer hinanden?
Det undre mig altid, hvorfor vi har krig i verden, hvorfor der findes indbrudstyve og ild, men bagefter slår det mig. Ellers ville de r ikke findes gode mennesker, hvis ikke der findes ’onde’ mennesker, der slår folk ihjel eller krig ville der heller ikke findes det modsatte.
- Bems. <3
Hun er et menneske af kød og blod. Ja, hun er ikke smuk, men er jeg det? Hvor mange er det? Af alle mennesker her på jorden vil vi hver og en altid blive valgt fra. Alle vil opleve et nederlag, ikke at blive valgt først til håndbold i idræt fordi man er bold mongol. Det handler om at være smuk inden i, at følge sit hjerte, bruge sin tid på det man vil og ikke hvad man føler man er nød til, for at være i den gode ende af skalaen. Jeg har ikke noget imod folk synes jeg er åndssvag, langt ude og klam, for sådan er jeg! Nej det er ikke nogen synes man er ulækker og irriterende, men så må man lade de mennesker der synes det være i fred.
Min blog har faktisk forsaget en masse interne veninde problemer, fordi man skriver hvad man føler, man glemmer bare en masse mennesker kan misforstå det der står i den. Alle kan se det, min mor, min oldemor (Hvis hun altså havde en computer)
Men på den her lille måned af 2011 er der en masse ting der er gået op for mig.
Jeg havde en elendig start på 2011, sikkert fordi jeg er så pisse overtroisk, jeg hoppet nemlig for tidligt og stod på jorden da klokken slog 12 (Hvilket jeg stadig er dybt irriteret over!!!) Og det sagde oppe i mit hoved det ville blive et skod år, men nu ser jeg på det på en hel anden måde. Mine karakterer er steget, dog kun fransk, men 7/7 i fransk er vist liiige til at leve med, right? Jeg ved hvad jeg vil og jeg kender målet. Og selv om folk er ved at tabe kæben når jeg siger jeg vil være præst har jeg ikke tænkt mig at ændre det, for det er mig. Det er en del af mig, det er min drøm. Og det må folk acceptere, de må acceptere mig som jeg er. Det så langt ude det først er nu det er gået op for mig. Tænk engang… 7 år skulle der til før jeg bare kan ryste ting af mig.
Venner.. et godt råd, vælg jeres kampe med omhu.
Det gik op for mig efter onsdag formiddag at hun er god nok. Hun har brug for den støtte, hun har brug for nogen holder af hende, nogen der ’cares’ about. Og jeg vil være en af dem, hun er god nok. Hun er lige som mig, vi er ens. Vi er faktisk alle sammen ens, sort som hvid, mørkhåret som lyshåret som 15 årige eller 75 årige. Så hvorfor sårer hinanden?
Det undre mig altid, hvorfor vi har krig i verden, hvorfor der findes indbrudstyve og ild, men bagefter slår det mig. Ellers ville de r ikke findes gode mennesker, hvis ikke der findes ’onde’ mennesker, der slår folk ihjel eller krig ville der heller ikke findes det modsatte.
- Bems. <3
Rørt til tårer.
I forgår aftes på Dr1 var der et program omkring unge, der var på stoffer. De havde alle en historie bag sig der var både sørgelig, trist og havde skuffet dem ekstremt. Da jeg så det skar deres historier i mit hjerte, specielt Mortens.
'Da mine forældre gik fra hinanden og min mor begyndte, at tage en masse forskellige mænd med hjem prøvede jeg at ødelægge forholdet mellem dem, men i sidste ende var det mig der røg'
En sætning husker jeg tydeligt:
'Kun på ishockey banen var jeg lykkelig'
Den sætning slår mig hele tiden, i det hele taget slog det program mig meget. Så mange følelser jeg kunne genkende. Deres forhold til stoffer er mit til slik, jeg får bare ikke sådan en falsk glæde som de får, men det trøster mig som stofferne trøster dem. De fire unge rystet lidt min verden, for wow. Det sindssygt hvad stoffer kan gøre, det var så tydeligt at se når de var påvirket, men tilbage til mit wow over Morten. I programmet for Morten et brev, og det brev giver ham adgang til, at begynde at spille ishockey igen. Jeg var så rørt til tårer da han sad der, tudbrølede over at få sin ’lykkelighed’ igen. Det var som om jeg kendte ham. Jeg havde sådan en lyst til at give ham et kram og sige: ’
Nu er det slut med alle de stoffer, du har fået det du behøver for at du vil forblive glad. Du behøver ikke det her lort, ligesom jeg ej heller behøver alt mit lort.’
Da programmet var slut havde jeg lyst til at løbe en tur, løbe en lang, lang, lang tur så jeg tabte mig 89327 kg. Mindst, men jeg fandt hurtigt 117 undskyldninger til ikke at gøre det.
Men hoved sagen med det her er, det eneste sted jeg er lykkelig er ved Paus. Lige meget hvor han er henne. Han giver mig det ishockey giver Morten. Jeg ved med mig selv han er min soulmate. Han er den der både forstår mig, selvom jeg ikke har sagt noget til ham, så forstår han hvad jeg mener, og hvorfor. Det som om han er mit spejlbillede, hvis jeg er skide sur, fraværende og irriteret ignorer han hvad jeg siger og gør, men er jeg derimod glad, snakker med ham og hygger med ham er han lige så.
’Min hest er mit spejlbillede’
Da programmet med om de fire unge på stoffer var slut sad jeg, og klappet da Morten var stoffri.
'Da mine forældre gik fra hinanden og min mor begyndte, at tage en masse forskellige mænd med hjem prøvede jeg at ødelægge forholdet mellem dem, men i sidste ende var det mig der røg'
En sætning husker jeg tydeligt:
'Kun på ishockey banen var jeg lykkelig'
Den sætning slår mig hele tiden, i det hele taget slog det program mig meget. Så mange følelser jeg kunne genkende. Deres forhold til stoffer er mit til slik, jeg får bare ikke sådan en falsk glæde som de får, men det trøster mig som stofferne trøster dem. De fire unge rystet lidt min verden, for wow. Det sindssygt hvad stoffer kan gøre, det var så tydeligt at se når de var påvirket, men tilbage til mit wow over Morten. I programmet for Morten et brev, og det brev giver ham adgang til, at begynde at spille ishockey igen. Jeg var så rørt til tårer da han sad der, tudbrølede over at få sin ’lykkelighed’ igen. Det var som om jeg kendte ham. Jeg havde sådan en lyst til at give ham et kram og sige: ’
Nu er det slut med alle de stoffer, du har fået det du behøver for at du vil forblive glad. Du behøver ikke det her lort, ligesom jeg ej heller behøver alt mit lort.’
Da programmet var slut havde jeg lyst til at løbe en tur, løbe en lang, lang, lang tur så jeg tabte mig 89327 kg. Mindst, men jeg fandt hurtigt 117 undskyldninger til ikke at gøre det.
Men hoved sagen med det her er, det eneste sted jeg er lykkelig er ved Paus. Lige meget hvor han er henne. Han giver mig det ishockey giver Morten. Jeg ved med mig selv han er min soulmate. Han er den der både forstår mig, selvom jeg ikke har sagt noget til ham, så forstår han hvad jeg mener, og hvorfor. Det som om han er mit spejlbillede, hvis jeg er skide sur, fraværende og irriteret ignorer han hvad jeg siger og gør, men er jeg derimod glad, snakker med ham og hygger med ham er han lige så.
’Min hest er mit spejlbillede’
Da programmet med om de fire unge på stoffer var slut sad jeg, og klappet da Morten var stoffri.
mandag den 20. december 2010
Jeg savner dig..
Et tak til min savnede og elsket pony.
Charlie Brown.
Jeg forelskede mig i dig på nettet, mødte dig den 17. Febuar 2008 første gang, og den 23 Febuar 2008 blev du min, min første pony. Min største drøm, og min store kærlighed.Alle de eventyr vi har oplevet sammen, alle de vandvittige ting vi har lavet og brugt tid på <3 Jeg elsker dig højt, ubeskrivligt og endeløst, selvom du ikke er her mere har du en plads ingen andre vil kunne tage, den første pony. De ligesom den første kæreste, dér fra vokser man med opgaven. Du var den første der stormede mit hjerte, den første der tørret de tårre der kom væk, den jeg oplevet alt med og sidst, men ikke mindst ham jeg lærte at tage ansvar for og med. Også når du hev mig hele vejen ned ad staldgangen og de stakkels forældre kigget på dig som et vilddyr, når du stak af fra mig på folden ovs. Og dengang du løb da vi skridtet tur, nu jeg tænker over det er det faktisk lidt sjovt. Da vi tog til stævne på dieglsgården, du ikke ville gå i galop og vi blev kaldt op til dommertårnet, shit jeg tuede da vi kom ud derfra: Vi fik bund pladcering, men en god veninde har altid sagt 'så er vi først bagfra!' Jeg kunne blive ved med alle de minder, men jeg ved de alle sammen ligger et sted, nemlig i mit hjerte. Jeg husker tydeligt første gang jeg så dig ligge i din boks, jeg var SÅ wauw, og glad. Alle de gange jeg har brugt en halvtime på at ride dig uden sadel og kvadre halvdelen af tiden, åh Charlie. <3 Da jeg valgte at sælge dig gjorde jeg det for vores begges skyld, jeg vidste (Og ved) du er din egen, jeg ville aldrig kunne sætte så dybe spor at du ville blive rigtig min, men du vil nu altid være min Wüllerwop <3 <3 Jeg græd mig selv i søvn den aften du røg på hestenettet, og dagen før havde jeg skrevet din salgsannonce og hørt sangen Rose's Theme fra Titanic. Jeg tænker på dig hver evig eneste gang jeg høre den sang. De sidste dage op til du skulle sælges vidste jeg ikke, hvad der ventet mig. Jeg tænkte ikke over det, men da du stod i den trailer; Og havde gået så flot op! (Døøøøgtiiiiiiiiiiig dreng!) Da du fik dit æble, og hældte savl udover mig (Af hjertet tak) Gik alvoren op for mig, nu var det slut, nu skulle du væk. Jeg græd som pisket, da Mor og Rikke så krammet mig og traileren kørte bort, du vendte hovedet og kigget efter mig. Jeg kan ikke blive enig med mig selv om du sagde: 'Hvorfor skal du ikke med Mor?' Eller 'Vi ses igen'. Da det d. 3. Juli 2010 var et år siden kunne jeg mærke på mig selv det var en dag der bare skulle overstås. I hvert fald savner jeg dig hver dag, jeg tænker på dig hver dag. Jeg vil elske dig til mit hjerte stopper med at slå. Tak for alt Charlie. Undskyld jeg bød dig det jeg gjorde.
Med disse ord vil jeg fortælle dig, at jeg elsker dig så højt, alt det du har givet mig jeg har med i dag, er bestemt ikke små ting!
Tak for alt Charlie, vi ses igen en dag, om det bliver i det virkelige liv eller på den anden side er lige meget! Jeg savner dig!
Vi ses en dag basse<3
søndag den 12. december 2010
Han er..
sendt fra gud. Jeg er sten sikker! Hvor skulle noget så dejligt, fantstisk og forstående ellers komme fra? Paus. du har reddet mit liv, min røv og er mine dumme dage utallige gange! Du er mit et og alt, min mening med livet og en der altid vinder mit hjerte hvergang jeg ser dig. Det er som en orkan der kommer ind over mig, det tager problemer, tårre og smerte laaaangt væk! Det hele forsvinder, der er kun dig og mig. Ingen andre. Da vi stod idage, under en stjerne klar himmel og jeg kysset din mule var det som om tiden stod stille, der var kun os - og stjernerne (og månen). Du reddet min dag, med en masse tanker flyvende i hovedet og noget trøstende chokolade der kalder, er og b´liver du det eneste jeg ikke kan leve uden. Du er for mig som narko er for narkomaner. Har man fået det engang, må man have det igen. Du vil altid være hos mig, du vil være i mit hjerte. Du vil være i mine øjne hver dag resten af mit liv, og i mit hjerte forevigt. Når vi er alene står tiden stille: ingen larmer, ingen snakker og ingen tager den opmærksomhed du skal ha' fra dig. Jeg ville ønske vi havde et sted her på jorden der kun var vores, hvor ingen andre kom og ingen andre kunne høre os. Det sjovt, for det som om du kender problemerne uden jeg har fortalt dem. Det som om vi har en forbindelse der altid sender. du er simpelthen fantstisk. Jeg elsker dig. Jeg kan ikke sige det nok, men jeg mener det virkelig. Jeg har aldrig ment de ord så kraftigt som jeg gør til dig. ALDRIG! Jo, til min elskede mor. Paus, du får mig højere end skyerne, højre end enden af universet, nemlig ingenting. Du kan tage mig helt derop, hvor ingen andre kan få mig. Du holder mit liv oppe, du holder mit hovede højt og ikke mindst mine drømme. Jeg slipper dig aldrig! Jeg har så ondt af dem der ikke har det jeg har, for jeg har alt i en. Hvis de mennesker der har mobbet mig gennem så lang tid læser det her, vil du grine, men de burde græde. Du er mere værd en hele jordklodens sandkorn ganget jordenklodens sandkorn tre milliarder gange, du er mere værd end noget andet, du er guldet i sig selv. Du er en forgyldnet engel, dine vinger er bare usynlige.
Jeg elsker dig Paus, tvivl aldrig! <3<3 Jeg er din til den dag jeg ikke trækker vejret, og mere til. FORALTID!
Mor; Hvis du læser det her skal du vide jeg elsker dig så ubeskrivligt højt! Du er som Paus, en engel, men uden vinger. <3
Jeg elsker dig Paus, tvivl aldrig! <3<3 Jeg er din til den dag jeg ikke trækker vejret, og mere til. FORALTID!
Mor; Hvis du læser det her skal du vide jeg elsker dig så ubeskrivligt højt! Du er som Paus, en engel, men uden vinger. <3
fredag den 12. november 2010
FOREVIGT FARVEL..
Den første begravelse, det første 'farvel'. Det var godt nik hårdt, aldrig har jeg følt mig så rastløs. Hvad skal man sige? Skal man grine eller skal man græde? Jeg følte mig magtesløs, stakkels dem, nu skal de leve uden hende? Far og søn? Jeg ved sket ikke hvad jeg skal skrive, så mange mennekser der var kede af det på engang, på et sted. Da vi trådte ind i kirke var du der endnu, men da du blev båret ud var du væk. Må du hvile i fred Jette! Du vil altid huskes som et fantastisk menneske! Hvis du hvis kunne se, hvem der var der, hvad folk sagde og gjorde er jeg sikker på du var blevet glad, det var så smukt! Tak for den oplevelse, du gav mig faktisk noget, noget praktisk. Nu har jeg prøvet en begravelse.. Tak Jette! Tak for alle de mange stunder i campingvognen på de mange kræmmermarkeder! Du var/er et skønt menneske. Jeg håber du kan du kigge ned fra himlen og holde øje med os.
- Bems <3
- Bems <3
Abonner på:
Opslag (Atom)