jeg bliver så gal..

Når jeg ser folk, der skriver dårlige ting om mennesker, der ikke har udseendet med sig. Bare fordi, de er er en str. 48 og de selv er en str. 34, hvad fanden er så forskellen? Det er det samme, der er indeni os, det er det samme vi bliver kede af, det samme der gør os glade? Hvorfor skal man så sættes i bås som, den der ikke kan andet end, at være fed? Fortæl mig det? Jeg har efter en masse års mobning indset, at der kun er forskel på mennesker indeni. Nej vi ser ikke ens ud, men hvad helvede har det af betydning?

Det er indeni, at vi er forskellige. Vi føler det samme, mærker det samme, men har en helt anden indstilling til livet og har hver oplevet noget forskelligt, har haft livet forskelligt. Jeg havde en episode med en veninde på et tidspunkt. Jeg er og har ALTID været ked af mig selv, både den jeg er uden på, men til tider også det jeg er indeni. Jeg sad og snakket med en veninde om, at jeg ville give alt for, at være lige så tynd som hende, være den alle ville have. Hun kigget på mig og fortalte mig om, at hun på sin gamle skole var blevet mobbet med, at være tynd. Hun er meget tynd, spinkelt bygget og kan simpelthen ikke tage på lige meget, hvor usundt hun spiser. Jeg behøver bare gå forbi en slik butik, og bingo så sad der tre kilo ekstra - men i så fald snakket vi rigtig meget om det, og der gik det op for mig, at det nok betaler sig bare at være sig selv. Ingen er perfekte, fuldkommen eller lige den ALLE vil have. Det må man bare erkende. Alle går med et eller andet, som ingen må vide, i mit tilfælde er det min vægt. Aldrig kunne jeg finde på, at skrive min vægt offentlig, men der er sikkert også nogen, der aldrig kunne drømme om, at fortælle, at man er så ked af sin BH-størrelse, så man putter lidt papir i om morgenen?

I min verden er ingen forkert. Der er mennesker, jeg håber ikke for det nemt, for det de har gjort. Dyremishandlere, voldtægtsmænd, etx. Men alle er lige værdige på jorden, vi er af samme kød og blod, af samme skaber og så er det den samme smerte vi mærke, om vi får at vide vi er for tykke eller for tynde.

Kan i huske.

Kan i faste læsere huske jeg skrev om den første rigtige kærlighed? Nu er den den største forelskelse jeg vil prøve at sætte ord på.
Han havde en energi jeg kunne mærke, en der altid fik en smil på mine læber. En energi der fik mig til at sidde og kigge på børn flere timer i træk, der red rundt og rundt. Bare for at være sammen med ham. For at se ham, og høre hans stemme. Hans latter sidder i mig endnu. Jeg kan genkalde den lige meget, hvor jeg er i verden. Han var der fordi han elskede det, fordi han ville det han ville, men man siger jo: 'Der er en mening med alting' og mit hjerte er overbevist om, at det var pga. af dig og mig. Fuck resten. Dig og mig. Du er den eneste dreng i verden (udover Paus ofc! Men eftersom han mangler sine balls tæller det ikke rigtigt) Der kan få mig til at føle, at jeg er her fordi jeg er mig, du har fejet benene væk under mig, men det mest tragiske var/er faktisk, at jeg gik så længe og frøs min røv af for at se på dig (og børn) Ude at vide, hvorfor jeg gjorde det. Jeg gjorde det bare. Pludselig var du væk, og et savn og et tab var alt jeg havde tilbage, eller nej. Jeg havde minder ingen vil kunne tage fra mig. Da jeg så et år efter lå med dig på en sofa, du havde en kæreste, jeg havde en halv (Hvilket vil sige jeg havde noget med Mr. Right, som man jo altid tror.) Og min mor pludselig kalder mig over. 'Emma! Lad vær' med at flirte med ham så åbenlyst!' Mig flirt?! Mor.. Okay... Måske.. Okay, jo. Jeg var ikke engang klar over det, men jeg fortryder det ikke. Der er noget i mig, der altid vil tilhøre dig, om det er min sjæl min kærlighed, eller bare mig ved jeg ikke. Du er den dreng jeg vil give ALT (undtagen Paus) op for! Utroskab, uddannelse, job hele lortet! Bare tanken om dig, din latter. Din kærlighed der er min. Jeg bliver helt elektrisk ved tanken. Du er den eneste på jorden jeg ville være utro for. Den eneste! Jeg har haft en kæreste siden, én. Og trods jeg var i et forhold, var du perfekt for mig. Du forsikrede mig om, ham og jeg ikke burde være kærester, og siden da er det gået op for mig, at man ikke kan have følelser for to på én gang. De lå hos dig fra starten, men var/er blusede ned med tiden. En tur til Roskilde kunne tilgengæld vække dem gruligt igen, fordi jeg er handicappede og ikke kan finde vej fra stationen måtte jeg jo ringe. Mit hjerte hamrede afsted, din stemme. Du var så tæt på, og alligevel så langt væk. Og pludselig, dér. Stod du og grinede af mig, og sagde 'Hva' så snuske, kommer du ikke over og siger hej?' Jeg overvejet kraftigt at smide mig om halsen på dig og aldrig give slip, men jeg behærsket mig!(Klappesavle!) Det var ubeskrivligt og siden du grinede af mig der var de to dage et helvede, hver gang jeg så dig var mit hjerte ved, at hoppe ud af halsen på mig. Jeg kunne ikke focusere på andet end dig. Jeg kan ikke beskrive dig med ord, du er skøn, du er fuldendt og og aldrig nogensinde vil de her ord ikke passe på dig. Du er en af de få mennesker, der er en engel. Du har bare ingen vinger.
Jeg vil gå så langt som til at sige jeg elsker dig. Min bedsteven, min soulmate, min evige kærlighed.

mother nature.

et kæmpe jordskælv som alle nok har hørt om (det, som ramte Japan)
Jeg sender så mange tanker til både omkommende, pårørende og dem, der oplevet det!
På en eller anden sjov måde synes jeg faktisk naturens krafter er noget af det fedeste der findes her på jorden. Overvej det lige? En lille rundkugle har så mega meget kraft? Bare se det jordskælv, og så fik de enda en tsunami med i købet, det så vildt synes jeg! Et jord, så mange krafter! Og så er det jo på bagsiden af medaljen overhovedet ikke fedt, en masse mennesker har mistet livet.. Rigtig  mange mennesker har mistet livet, og det er katastrofalt. Jeg sidder her, i min seng, med min dyne på, min computer på skødet og en kop the på natbordet. Tænk engang, og i Japan sover folk i store haller, fordi de er evakueret? Jeg føler ig så tarvelig i sådan en situation, jeg ville ønske der var noget jeg kunne gøre. Det er der vel egentlig også, jeg kunne tage derned, men ja.. noget jeg kunne gøre herfra. Jeg sender tanker til menneskerne det er gået udover og beder til gud, at han hjælper dem, som har brug for det!
R.i.p!

- Bems <3

Happyness, yayness - lykkelighed!

Ja, jeg er personligt i tvivl om jeg er lykkelig, men føj for den da hvor det føles sådan :-D
Jeg er glad, rigtig glad. Jeg har egentlig en milliard grunde til at være dybt ulykkelig, men jeg er det modsatte. Paus skal flytte, yay! Det bliver fedt at komme et sted hen hvor der ikke er så mange mennesker, et sted hvor det bare er ham og mig, you and me, just the two of us <3<3 Og så må han fucking genoptrænes! Endelig! E-n-d-e-l-i-g! Jeg har det sidste stykke tid savnet så inderligt, at ride uden sadel på min engel, mærke ham arbejde under mig, mærke ham være ham :') Jeg har også fået ejercertifikat på ham, så i realiteten er han faktisk først officelt hundrede procent min nu. <3 Årh, min engel!

Så har jeg også fået fastlagt et år mere af min fremtid..
Jeg er nemlig blevet optaget i tiende klasse på Maria Mørks skole :-D Det er perfekt! Det år skal jeg give den så meget gas, give den alt hvad remmer og tøj kan holde, det år skal bruges til at forme min fremtid! Jeg glæder mig til at møde nogle nye mennesker, få en ny start og mærke jeg er god nok! For dælen hvor jeg glæder mig!

Jeg har de sidste mange dage tænkt meget over livet.
Hvad er livet? Og hvor mange er vi her på jordkloden der tager livet forgivet? Jeg har det sidste stykke tid set mange mennesker der ikke er glad for, at være her. Der i blandt én pige jeg holder ubeskrivligt meget af, hun er fantastisk som person, hun kan altid få mit humør højt, selv på en skod dag. Vi har hver vores mening, men kan accpetere hinandens. Hun er fantastisk, men uden hende på den her store jordklode ved jeg ikke om jeg måske også ville ende med, at tage livet forgivet? Det her er til dig højt elskede veninde: Jeg elsker dig, og vil altid gøre det. Jeg frygter opkaldet om du en dag ikke er her mere, at du har givet op. Til det vil jeg realatere til mit blog navn, det er nemlig navnet på en sang. Josh Groban - You are loved (Don't give up)
Don't give up

It's just the weight of the world
When your heart's heavy, I
I will lift it for you
Don't give up
Because you want to be heard
If silence keeps you, I
I will break it for you

Jeg vil gå i gennem ild og vand for dig, Maria og Frederikke.
Du er en af de nærmeste, og uden dig ville verden være sværd at stå op til. Jeg elsker dig, og vil altid gøre det. Du skal nok klare den, find noget der gør dig glad, du gør mig glad!*^

Jeg forstår ikke nogen mennesker ikke vil være her, ja jeg har medvind fortiden, men jeg har også haft mit at kæmpe med, og til den sætning har min mor gennem hele min opvækst lært mig at man skal vælge sine kampe med omhu, er alle mennesker, (eller alle situationer?) Værd at kæmpe for? Jeg ved med mig selv, at det jeg har i mit liv er så mega fucking meget værd at kæmpe for! Jeg er glad for det jeg har, for der er ikke mange der kan have en fantastisk moar, verden bedste hest, og verdens aller bedste veninde gennem ti år til Januar? Hvad har jeg at være ked af? Ja jeg har min størrelse, min sukker afhængighed, jeg har ikke en kæreste, min computer har vand i skærmen? Men hvad fanden er det? Matrielle goder! Et godt liv, er et liv du sætter dit eget præ på! Et godt liv er et du lever fuldt ud!
Et godt liv er et liv, du vil give dit liv for, at redde!

- Bems <3

Alt går begge veje.

Ja, alt går begge veje.
Jeg undre mig over din ændring, undre mig over om du ikke vil os mere?
Hvad er det hun har gjort ved dig? Hvorfor er du ALTID så ligeglad? Skider på de aftaler vi laver?
Jeg gider ikke mere!

Paus er fortsat halt, og det slår mig ihjel indeni!
Tænk, hvis han ikke klare den? Jeg er græde færdig ved tanken. Bare tanken om.. Jeg tør' slet ikke tænke det!
Bliv nu rask, vær' hos mig forevigt. Du vil altid være hos mig, altid. Hvis ikke på jorden så i hjertet!
Nu skal jeg holde op med at male fanden på væggen..

Selvom det her ikke er min bedste periode, så vil jeg faktisk ikke sige 'FML!!!!!' og alt det der man ser så mange steder, for jeg hader ikke mit liv, jeg får bare hvad jeg har fortjent. Der er en mening med hver eneste oplevelser her på jorden, og ja det er nok min tro der for mig il at sige sådan, men det sku rigtig. Nogle gange kan jeg se tilbage på noget og sætte to ting sammen og sige 'Naaaaaaah! Det er derfor, smaaaaaaaaaart!' Jeg gad godt vide om dem der skriver 'fuck my life' faktisk mener det? Modtsnad er modstand, bare du er stærk nok til at blive ved med at gå selvom blæsten er hård, og der er modvind. Bliv altid ved, kæmp for det du elsker, kæmp for det du vil! Bliv ved, medmindre det selvfølgelig er uopnåeligt ;-)
Husk på, at et hvert liv er værd at leve, eller var man ikke sat her. Mange er nok vendt tilbage for at få sig en lærestrg, men som mine forældre altid siger, hvis du laver noget lort, må du også rydde op efter dig, altså tage konsekvensen! Det er kunsten venner. Lad vær' at gør noget, sig noget eller men noget du ikke virkelig mener eller vil gøre. Jeg har lært min lesson, vær' dig selv, alle andre er jo alligevel optaget? Så hvorfor kæmpe for at være en man ikke er, for at blive til en, der gør andre tilfredse, men ikke en selv? Forsatan læsere! Vi skal være os, og ingen andre! Jeg vil være mig selv, jeg vil ikke være alle mulige andre, ikke leve op til nogle dumme krav, andre stiller! Jeg gider ikke mere nu! Nu vil jeg være mig, holde af dem jeg vil holde af og være ægte! Alt går begge veje

Hvem er jeg?

Ja.. Her er en biografi om mig, min egen mening.

Jeg hedder Emma Sparkov Bjørnsten og er en små tyk, femten år gammel pige fra Fredensborg i nordsjælland. Jeg har en selvtillid, der er to lorte høj hvor af halv anden er væltet.
Jeg går i niende klasse og skal til at videre, hvilket både gør mig ked af det og skide pisse fucking glad på sammen tid. Jeg glæder mig til, at møde nye mennesker, men ikke til at skulle tages ud af mine faste rammer. Jeg været så stinke stiv jeg knap kunne gå, men jeg har aldrig taget det der ligner stoffer - og det er jeg stolt af! Jeg er en pige med følelserne uden på tøjet. Jeg snakker gerne højt om mange ting både med familie og venner, men der er også ting jeg hun siger til min bedsteveninde Maria og mit et og alt, min dejlige hestemand Pavarotti. Jeg har gennem hele min ti år lange skolegang på Endrupskolen været klasses tykke heste pige. Det har gået mig meget på indtil for ganske få år siden. Jeg blev i de små klasser mobbet, og det har sat sine spor i mig, jeg kan stadig genkalde følelsen af at være både dum, grim, irriterende og totalt ligegyldig. Det gør ondt, men jeg har siden ikke turde fortælle de mennesker, der gjorde det jeg ikke kan udstå dem.
Jeg har i otte år været bidt af en gal hest, og min hest Pavarotti er min bedsteven og den eneste jeg stoler 1001010109% på. Ingen vil kunne tage hans plads! Min mor er også noget af det bedste i mit liv, jeg kan fortælle hende alt! Jeg elsker dig mor!
Jeg har både været stinke stiv og ja.. Givet noget dyrbart væk til den forkerte dreng.
For mig er sex en rigtig stor ting, jeg undre mig meget over venner og veninder (folk i det hele taget) Der knalder for at knalde, hvad er meningen med det? Man får ikke samme resultat!
Min musik smag er lige så forskelligt som Pepsi og Coca Cola, jeg ELSKER danser med drenge, men er ikke bleg for noget som breaking benjamin og lidt guns n' roses. Min musik smag siger faktisk ret meget om mig, både blød og stille og rolig, men lige så blød og stille og rolig jeg kan være, jo hårdere kan jeg være. Jeg hader opkast, føj! Der er ikke noget værre.
Faktisk har jeg allerede halv planlagt mit bryllup, siden jeg var lille har tanken om at blive hvis brud gjort mig glad. Tanken om den store kjole, jhvad ordet 'ja' kan betyde og sådan, det rør mig så meget. Jeg er meget romantisk anlagt og vil hellere gå en tur på stranden og snakke end en tur i biffen - og røde roser er et hit ;-)
Jeg har oprettet min egen trosretning, nonne med fordele. Jeg var på daværende tidspunkt så træt af mænd (drenge) Det eneste de kan præstere er, at sårer mig.
Som nok er gået op for jeg staver jeg elendigt, men vil stadig gerne være forfatter, samtisig med jeg er præst ved siden af. Jeg er glad for den ros jeg får for min personlige skrive måde. Jeg kan skrive mange ting med et meget humoristisk sans, som min lære selv siger 'som ingen andre kan'. Det er jeg meget stolt af. Faktisk rigtig stolt, næsten lige så stolt som jeg er over min hestbasse.
Jeg vil gerne have en tattoo... Den skal symbolisere min hest. Jeg elsker ham så højt, også den dag han ikke er her mere, han vil altid betyde alverden. ALTID!

Jeg stinker til matematik, og har gjort det stortset siden første klasse. Jeg er ikke pinlig over det, jeg ser det bare i øjnene ;-)

Det var mig..
Tror jeg..