En oplevelse for livet.

Lille, stakkels, syge hestemommy!
Det syn der mødte mig af en gennem svedt hest der hang med hovedet var forfærdeligt. Hun kæmpede, hun ville det her!
Da hun så løfter sløret og viser det stakkels lille skravl af et føl, fem måneder - og dødt. Ingen øjne, ingen tydelig mund, bare en lille lyserød klump. Den vidste ingen gang, hvad livet er, den var i livet, den er i mit liv og i mit system, men det ved den ikke den er? Den har ingen anelse om hvad der ventet den. Nu lå den bare der, hel kold og alene, jeg øsede 'stakkels-tanker' ned til den. Tænk hvad du gik glip af lille ven? Je håber din Mama har fået moderkagen ud, og klare den. Hun skal klare den.. For din skyld, hun kæmpede, det ved jeg.. R.I.P Føllebølle!

Tænke, tænke, tænke.

Jeg tænker tit på om nogen her på jorden kan læse tanker.
Hvis de vidste hver gang man bare smiler og siger ja, men inderst inde tænker; idiot. Eller hvis de vidste, hvad man tænkte om dem man holder af?

Overvej hvis man går forbi et sted, eller sådan noget og ser en lækker gut og bare tænker KU' HAM GODT I MIN SENG! og så forstiller sig alt muligt sindsygt? Bliver det så pinligere? Jeg tror det ikke! Men tænk, hvor mange ting de ville kunne svare på? Synes hun jeg er dum? Er jeg grim ifølge ham? Ku' han også godt mig? Så mange ting, hvr svarende aldrig vil blive besvaret, for hvad er oddsende? Læse tanker? Sindsygt, men tænk hvis det findes, men ingen tør sige det? Men det væreste er vel egentlig at det man tænker er sandheden, det er den splitter nøgne sandhed, man ikke tør sige til nogen, og derfor tænker det selv, og kun deler det med sig selv.

Sandheden sårer, men hvor mange her i verden vil ikke hellere såres af sandheden, end gøres lykkelig af løgnen? Jeg har aldrig mødt en der vil leve på en løgn, men jeg har mødt tusinder der lever på en løgn og ikke vil indse de lever på den lykkelig løgn. Hvis jeg bare kunne dokumentere dem der holder de lykkelige mennessker for nar, holder dem for nar ved at læse deres tanker.

Hvis man bare kunne redde hele verden...

Ps. Dudes, hvis nogen af jer kan læse tanker ikke? Så lad venligst vær' at gå forbi mig!

FOREVIGT FARVEL..

Den første begravelse, det første 'farvel'. Det var godt nik hårdt, aldrig har jeg følt mig så rastløs. Hvad skal man sige? Skal man grine eller skal man græde? Jeg følte mig magtesløs, stakkels dem, nu skal de leve uden hende? Far og søn? Jeg ved sket ikke hvad jeg skal skrive, så mange mennekser der var kede af det på engang, på et sted. Da vi trådte ind i kirke  var du der endnu, men da du blev båret ud var du væk. Må du hvile i fred Jette! Du vil altid huskes som et fantastisk menneske! Hvis du hvis kunne se, hvem der var der, hvad folk sagde og gjorde er jeg sikker på du var blevet glad, det var så smukt! Tak for den oplevelse, du gav mig faktisk noget, noget praktisk. Nu har jeg prøvet en begravelse.. Tak Jette! Tak for alle de mange stunder i campingvognen på de mange kræmmermarkeder! Du var/er et skønt menneske. Jeg håber du kan du kigge ned fra himlen og holde øje med os.
- Bems <3