Når jeg ser folk, der skriver dårlige ting om mennesker, der ikke har udseendet med sig. Bare fordi, de er er en str. 48 og de selv er en str. 34, hvad fanden er så forskellen? Det er det samme, der er indeni os, det er det samme vi bliver kede af, det samme der gør os glade? Hvorfor skal man så sættes i bås som, den der ikke kan andet end, at være fed? Fortæl mig det? Jeg har efter en masse års mobning indset, at der kun er forskel på mennesker indeni. Nej vi ser ikke ens ud, men hvad helvede har det af betydning?
Det er indeni, at vi er forskellige. Vi føler det samme, mærker det samme, men har en helt anden indstilling til livet og har hver oplevet noget forskelligt, har haft livet forskelligt. Jeg havde en episode med en veninde på et tidspunkt. Jeg er og har ALTID været ked af mig selv, både den jeg er uden på, men til tider også det jeg er indeni. Jeg sad og snakket med en veninde om, at jeg ville give alt for, at være lige så tynd som hende, være den alle ville have. Hun kigget på mig og fortalte mig om, at hun på sin gamle skole var blevet mobbet med, at være tynd. Hun er meget tynd, spinkelt bygget og kan simpelthen ikke tage på lige meget, hvor usundt hun spiser. Jeg behøver bare gå forbi en slik butik, og bingo så sad der tre kilo ekstra - men i så fald snakket vi rigtig meget om det, og der gik det op for mig, at det nok betaler sig bare at være sig selv. Ingen er perfekte, fuldkommen eller lige den ALLE vil have. Det må man bare erkende. Alle går med et eller andet, som ingen må vide, i mit tilfælde er det min vægt. Aldrig kunne jeg finde på, at skrive min vægt offentlig, men der er sikkert også nogen, der aldrig kunne drømme om, at fortælle, at man er så ked af sin BH-størrelse, så man putter lidt papir i om morgenen?
I min verden er ingen forkert. Der er mennesker, jeg håber ikke for det nemt, for det de har gjort. Dyremishandlere, voldtægtsmænd, etx. Men alle er lige værdige på jorden, vi er af samme kød og blod, af samme skaber og så er det den samme smerte vi mærke, om vi får at vide vi er for tykke eller for tynde.
Viser opslag med etiketten Emmas tanker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Emmas tanker. Vis alle opslag
onsdag den 29. juni 2011
søndag den 17. april 2011
Kan i huske.
Kan i faste læsere huske jeg skrev om den første rigtige kærlighed? Nu er den den største forelskelse jeg vil prøve at sætte ord på.
Han havde en energi jeg kunne mærke, en der altid fik en smil på mine læber. En energi der fik mig til at sidde og kigge på børn flere timer i træk, der red rundt og rundt. Bare for at være sammen med ham. For at se ham, og høre hans stemme. Hans latter sidder i mig endnu. Jeg kan genkalde den lige meget, hvor jeg er i verden. Han var der fordi han elskede det, fordi han ville det han ville, men man siger jo: 'Der er en mening med alting' og mit hjerte er overbevist om, at det var pga. af dig og mig. Fuck resten. Dig og mig. Du er den eneste dreng i verden (udover Paus ofc! Men eftersom han mangler sine balls tæller det ikke rigtigt) Der kan få mig til at føle, at jeg er her fordi jeg er mig, du har fejet benene væk under mig, men det mest tragiske var/er faktisk, at jeg gik så længe og frøs min røv af for at se på dig (og børn) Ude at vide, hvorfor jeg gjorde det. Jeg gjorde det bare. Pludselig var du væk, og et savn og et tab var alt jeg havde tilbage, eller nej. Jeg havde minder ingen vil kunne tage fra mig. Da jeg så et år efter lå med dig på en sofa, du havde en kæreste, jeg havde en halv (Hvilket vil sige jeg havde noget med Mr. Right, som man jo altid tror.) Og min mor pludselig kalder mig over. 'Emma! Lad vær' med at flirte med ham så åbenlyst!' Mig flirt?! Mor.. Okay... Måske.. Okay, jo. Jeg var ikke engang klar over det, men jeg fortryder det ikke. Der er noget i mig, der altid vil tilhøre dig, om det er min sjæl min kærlighed, eller bare mig ved jeg ikke. Du er den dreng jeg vil give ALT (undtagen Paus) op for! Utroskab, uddannelse, job hele lortet! Bare tanken om dig, din latter. Din kærlighed der er min. Jeg bliver helt elektrisk ved tanken. Du er den eneste på jorden jeg ville være utro for. Den eneste! Jeg har haft en kæreste siden, én. Og trods jeg var i et forhold, var du perfekt for mig. Du forsikrede mig om, ham og jeg ikke burde være kærester, og siden da er det gået op for mig, at man ikke kan have følelser for to på én gang. De lå hos dig fra starten, men var/er blusede ned med tiden. En tur til Roskilde kunne tilgengæld vække dem gruligt igen, fordi jeg er handicappede og ikke kan finde vej fra stationen måtte jeg jo ringe. Mit hjerte hamrede afsted, din stemme. Du var så tæt på, og alligevel så langt væk. Og pludselig, dér. Stod du og grinede af mig, og sagde 'Hva' så snuske, kommer du ikke over og siger hej?' Jeg overvejet kraftigt at smide mig om halsen på dig og aldrig give slip, men jeg behærsket mig!(Klappesavle!) Det var ubeskrivligt og siden du grinede af mig der var de to dage et helvede, hver gang jeg så dig var mit hjerte ved, at hoppe ud af halsen på mig. Jeg kunne ikke focusere på andet end dig. Jeg kan ikke beskrive dig med ord, du er skøn, du er fuldendt og og aldrig nogensinde vil de her ord ikke passe på dig. Du er en af de få mennesker, der er en engel. Du har bare ingen vinger.
Jeg vil gå så langt som til at sige jeg elsker dig. Min bedsteven, min soulmate, min evige kærlighed.
Han havde en energi jeg kunne mærke, en der altid fik en smil på mine læber. En energi der fik mig til at sidde og kigge på børn flere timer i træk, der red rundt og rundt. Bare for at være sammen med ham. For at se ham, og høre hans stemme. Hans latter sidder i mig endnu. Jeg kan genkalde den lige meget, hvor jeg er i verden. Han var der fordi han elskede det, fordi han ville det han ville, men man siger jo: 'Der er en mening med alting' og mit hjerte er overbevist om, at det var pga. af dig og mig. Fuck resten. Dig og mig. Du er den eneste dreng i verden (udover Paus ofc! Men eftersom han mangler sine balls tæller det ikke rigtigt) Der kan få mig til at føle, at jeg er her fordi jeg er mig, du har fejet benene væk under mig, men det mest tragiske var/er faktisk, at jeg gik så længe og frøs min røv af for at se på dig (og børn) Ude at vide, hvorfor jeg gjorde det. Jeg gjorde det bare. Pludselig var du væk, og et savn og et tab var alt jeg havde tilbage, eller nej. Jeg havde minder ingen vil kunne tage fra mig. Da jeg så et år efter lå med dig på en sofa, du havde en kæreste, jeg havde en halv (Hvilket vil sige jeg havde noget med Mr. Right, som man jo altid tror.) Og min mor pludselig kalder mig over. 'Emma! Lad vær' med at flirte med ham så åbenlyst!' Mig flirt?! Mor.. Okay... Måske.. Okay, jo. Jeg var ikke engang klar over det, men jeg fortryder det ikke. Der er noget i mig, der altid vil tilhøre dig, om det er min sjæl min kærlighed, eller bare mig ved jeg ikke. Du er den dreng jeg vil give ALT (undtagen Paus) op for! Utroskab, uddannelse, job hele lortet! Bare tanken om dig, din latter. Din kærlighed der er min. Jeg bliver helt elektrisk ved tanken. Du er den eneste på jorden jeg ville være utro for. Den eneste! Jeg har haft en kæreste siden, én. Og trods jeg var i et forhold, var du perfekt for mig. Du forsikrede mig om, ham og jeg ikke burde være kærester, og siden da er det gået op for mig, at man ikke kan have følelser for to på én gang. De lå hos dig fra starten, men var/er blusede ned med tiden. En tur til Roskilde kunne tilgengæld vække dem gruligt igen, fordi jeg er handicappede og ikke kan finde vej fra stationen måtte jeg jo ringe. Mit hjerte hamrede afsted, din stemme. Du var så tæt på, og alligevel så langt væk. Og pludselig, dér. Stod du og grinede af mig, og sagde 'Hva' så snuske, kommer du ikke over og siger hej?' Jeg overvejet kraftigt at smide mig om halsen på dig og aldrig give slip, men jeg behærsket mig!(Klappesavle!) Det var ubeskrivligt og siden du grinede af mig der var de to dage et helvede, hver gang jeg så dig var mit hjerte ved, at hoppe ud af halsen på mig. Jeg kunne ikke focusere på andet end dig. Jeg kan ikke beskrive dig med ord, du er skøn, du er fuldendt og og aldrig nogensinde vil de her ord ikke passe på dig. Du er en af de få mennesker, der er en engel. Du har bare ingen vinger.
Jeg vil gå så langt som til at sige jeg elsker dig. Min bedsteven, min soulmate, min evige kærlighed.
tirsdag den 15. marts 2011
en veninde af guld, diamant og smaragd.
Ja. Jeg har fået lov at pjække i dag, oven på en tur til tandlæge, så nu bager jeg rugboller, venter dog på de hæver lige nu, men så slog det mig. JEG HAR FANTASTISKE VENINDER!
Jeg har to piger jeg bare ikke kan leve uden!
Jeg har Maria, min bedsteveninde gennem 9½ år (I know, snart 10 års jubelæum :D)
Hun betyder så fuldstændigt sindsygt meget for mig som noget kan gøre! Hun er der altid, og har altid været det. Maria kom ind i klassen halvvejs inde i børnehave klassen, alle gjorde alt muligt for at snakke med hende og kæmpet om hendes opmærksomhed. Jeg kan ikke huske, hvordan eller hvorfor vi begyndte at snakke så meget sammen, men det gjorde vi. Vi har leget så mange mærkelige ting da vi var små, at vi havde usynlige kærester, hund, hest, kat og kanin, hele pisset man! Hun betyder simpelthen så meget og det er en af de betydninger, der ligesom Paus og min anden veninde, Rikke bare vokser for hver dag. Maria og jeg kan sidde i dag og tude af grin når man tænker tilbage på den vanvittige ting vi har lavet. Vi har skæntes som bare fanden, og sagt 'Jeg vil AAAAAAAAAAALDRIG lege med dig mere!!!!!' tusind gange, men tænk. Hvergang gik der max. to minutter og så snakket vi sammen igen. En episode husker jeg klart, vi havde været ude, og gå tur sammen, men blev pludselg uvenner over et eller andet. Vores brødre leget også sammen, og vi skreg begge til vors lillebror 'LAD VÆR' MED AT LEG M,ED HAM DER!' Begge brøde kiggede bare underligt og var ligeglade. Vi gik hver til sit, jeg hjem til mig selv, og Maria hjem til hende. Da jeg så kom hjem kunne jeg ikke finde min mobil, og den havde jeg da selvfølgelig glemt ovre hos Maria. Jeg sagde kort til min mor det MAX!!! to tre minutter, for hende gad jeg ikke snakke med, men 3 min efter ringet jeg til min mor: 'Mig og Maria går en tur' Hold kæft man, jeg sidder med et smil på læben over det her indlæg. Fordælen hvor har vi været langt ude! Men det jeg vil frem til her er, at alle mennesker burde kende Maria/Nulle. Hun har et hjerte af guld, diamant og smaragd. Hun støtter mig i alle mine valg, og vil altid stå bag min ryg, det tvivler jeg ikke et mikrosekund på! Jeg elsker hende højere for hverdag, der går. Hun er noget af det jeg elsker aller mest her på jordkloden!
Btw, mig og Marias venskab har også været meget udbredt, vi sidder nu og skal lave noget revy til sidste skoledag. Og alle dem jeg sad med kunne realatere til alle de mærkelige ting vi har lavet.
Tak for 9½ års lykkelighed nulle! Jeg vil altid stå bag din ryg, støtte dig og elske dig! Jeg elsker dig, din owl <3
Så er der min anden veninde.
Rikke. Rikke P. Hansen.¨
Vi mødtes på Langstruplund rideskole og hestepension har det været sommeren 2008? Ja det må det være. Hold kæft man, i startet var der egentlig ikke rigtig andet mellem os andet end at vi var kollegaer, men så en dag vi begge var i stalden slog det klik. Vi havde totalt sammen langtude humor, og brugte rigtig mange timer sammen. Helt vildt mange timer, vi sad og så tv på hendes værelse, vi red i skoven, red på banen.. Ja alt der havde med langstruplund at gøre, havde noget med Rikke at gøre. Jeg havde lige fået min første pony Febuar 2008, og Rikke red på lidt forskellige, men så sommeren 2009 husker jeg en tur i skoven så tydeligt! Jeg på Charlie, Rikke på Paus. Der kom en majetærsker imod os, mens vi bare snakket videre. Jeg er en del højere end Rikke, og var en del forstor til Charlie, mens Rikke var for lille til Paus. Ham landmanden kørste forbi og vi skreg af grin da han havde passeret, det var så tydeligt at se, at han tænkte: 'Byt dog hest kvajpander?!' Det gjorde vi så også. Charlie blev solgt sommer 2009, og jeg skulle passe Paus mens Rikke holdt ferie. Rikke siger for sjov efter hun havde hjulpet mig med ham første dag jeg skulle købe ham, det gjorde jeg så. At tilgive er en stor ting, men at Rikke kunne leve med jeg havde købt hendes hest var så stort for mig. Jeg var bange for hun ville være sur på mig, som hun selv siger, jeg var rystet, men hun 'tilgav' mig. Jeg er så inderligt glad for det i dag! Jeg elsker dig Rikke, lige meget hvad - og det vil nogen kunne lave om på! Lige meget hvad du præsentere mig for er jeg bag dig!
Begge piger var med til min komfirmation, og det vil jeg aldrig fortryde. Maria holdt en tale for mig, og det var den eneste af dem hvor jeg fællede tårer. Rikke havde 'skrevet' en sang til mig, hun hylede selv så meget at hun ikke kunne synge for, men udover det. ;-) De piger satte prikken over i'et til min konfirmation, og en tak igen for, at Paus blev bragt til kirken Rikke! <3
Piger, i er veninder af guld, diamant og smaragd!
Jeg har to piger jeg bare ikke kan leve uden!
Jeg har Maria, min bedsteveninde gennem 9½ år (I know, snart 10 års jubelæum :D)
Hun betyder så fuldstændigt sindsygt meget for mig som noget kan gøre! Hun er der altid, og har altid været det. Maria kom ind i klassen halvvejs inde i børnehave klassen, alle gjorde alt muligt for at snakke med hende og kæmpet om hendes opmærksomhed. Jeg kan ikke huske, hvordan eller hvorfor vi begyndte at snakke så meget sammen, men det gjorde vi. Vi har leget så mange mærkelige ting da vi var små, at vi havde usynlige kærester, hund, hest, kat og kanin, hele pisset man! Hun betyder simpelthen så meget og det er en af de betydninger, der ligesom Paus og min anden veninde, Rikke bare vokser for hver dag. Maria og jeg kan sidde i dag og tude af grin når man tænker tilbage på den vanvittige ting vi har lavet. Vi har skæntes som bare fanden, og sagt 'Jeg vil AAAAAAAAAAALDRIG lege med dig mere!!!!!' tusind gange, men tænk. Hvergang gik der max. to minutter og så snakket vi sammen igen. En episode husker jeg klart, vi havde været ude, og gå tur sammen, men blev pludselg uvenner over et eller andet. Vores brødre leget også sammen, og vi skreg begge til vors lillebror 'LAD VÆR' MED AT LEG M,ED HAM DER!' Begge brøde kiggede bare underligt og var ligeglade. Vi gik hver til sit, jeg hjem til mig selv, og Maria hjem til hende. Da jeg så kom hjem kunne jeg ikke finde min mobil, og den havde jeg da selvfølgelig glemt ovre hos Maria. Jeg sagde kort til min mor det MAX!!! to tre minutter, for hende gad jeg ikke snakke med, men 3 min efter ringet jeg til min mor: 'Mig og Maria går en tur' Hold kæft man, jeg sidder med et smil på læben over det her indlæg. Fordælen hvor har vi været langt ude! Men det jeg vil frem til her er, at alle mennesker burde kende Maria/Nulle. Hun har et hjerte af guld, diamant og smaragd. Hun støtter mig i alle mine valg, og vil altid stå bag min ryg, det tvivler jeg ikke et mikrosekund på! Jeg elsker hende højere for hverdag, der går. Hun er noget af det jeg elsker aller mest her på jordkloden!
Btw, mig og Marias venskab har også været meget udbredt, vi sidder nu og skal lave noget revy til sidste skoledag. Og alle dem jeg sad med kunne realatere til alle de mærkelige ting vi har lavet.
Tak for 9½ års lykkelighed nulle! Jeg vil altid stå bag din ryg, støtte dig og elske dig! Jeg elsker dig, din owl <3
Så er der min anden veninde.
Rikke. Rikke P. Hansen.¨
Vi mødtes på Langstruplund rideskole og hestepension har det været sommeren 2008? Ja det må det være. Hold kæft man, i startet var der egentlig ikke rigtig andet mellem os andet end at vi var kollegaer, men så en dag vi begge var i stalden slog det klik. Vi havde totalt sammen langtude humor, og brugte rigtig mange timer sammen. Helt vildt mange timer, vi sad og så tv på hendes værelse, vi red i skoven, red på banen.. Ja alt der havde med langstruplund at gøre, havde noget med Rikke at gøre. Jeg havde lige fået min første pony Febuar 2008, og Rikke red på lidt forskellige, men så sommeren 2009 husker jeg en tur i skoven så tydeligt! Jeg på Charlie, Rikke på Paus. Der kom en majetærsker imod os, mens vi bare snakket videre. Jeg er en del højere end Rikke, og var en del forstor til Charlie, mens Rikke var for lille til Paus. Ham landmanden kørste forbi og vi skreg af grin da han havde passeret, det var så tydeligt at se, at han tænkte: 'Byt dog hest kvajpander?!' Det gjorde vi så også. Charlie blev solgt sommer 2009, og jeg skulle passe Paus mens Rikke holdt ferie. Rikke siger for sjov efter hun havde hjulpet mig med ham første dag jeg skulle købe ham, det gjorde jeg så. At tilgive er en stor ting, men at Rikke kunne leve med jeg havde købt hendes hest var så stort for mig. Jeg var bange for hun ville være sur på mig, som hun selv siger, jeg var rystet, men hun 'tilgav' mig. Jeg er så inderligt glad for det i dag! Jeg elsker dig Rikke, lige meget hvad - og det vil nogen kunne lave om på! Lige meget hvad du præsentere mig for er jeg bag dig!
Begge piger var med til min komfirmation, og det vil jeg aldrig fortryde. Maria holdt en tale for mig, og det var den eneste af dem hvor jeg fællede tårer. Rikke havde 'skrevet' en sang til mig, hun hylede selv så meget at hun ikke kunne synge for, men udover det. ;-) De piger satte prikken over i'et til min konfirmation, og en tak igen for, at Paus blev bragt til kirken Rikke! <3
Piger, i er veninder af guld, diamant og smaragd!
onsdag den 9. marts 2011
Happyness, yayness - lykkelighed!
Ja, jeg er personligt i tvivl om jeg er lykkelig, men føj for den da hvor det føles sådan :-D
Jeg er glad, rigtig glad. Jeg har egentlig en milliard grunde til at være dybt ulykkelig, men jeg er det modsatte. Paus skal flytte, yay! Det bliver fedt at komme et sted hen hvor der ikke er så mange mennesker, et sted hvor det bare er ham og mig, you and me, just the two of us <3<3 Og så må han fucking genoptrænes! Endelig! E-n-d-e-l-i-g! Jeg har det sidste stykke tid savnet så inderligt, at ride uden sadel på min engel, mærke ham arbejde under mig, mærke ham være ham :') Jeg har også fået ejercertifikat på ham, så i realiteten er han faktisk først officelt hundrede procent min nu. <3 Årh, min engel!
Så har jeg også fået fastlagt et år mere af min fremtid..
Jeg er nemlig blevet optaget i tiende klasse på Maria Mørks skole :-D Det er perfekt! Det år skal jeg give den så meget gas, give den alt hvad remmer og tøj kan holde, det år skal bruges til at forme min fremtid! Jeg glæder mig til at møde nogle nye mennesker, få en ny start og mærke jeg er god nok! For dælen hvor jeg glæder mig!
Jeg har de sidste mange dage tænkt meget over livet.
Hvad er livet? Og hvor mange er vi her på jordkloden der tager livet forgivet? Jeg har det sidste stykke tid set mange mennesker der ikke er glad for, at være her. Der i blandt én pige jeg holder ubeskrivligt meget af, hun er fantastisk som person, hun kan altid få mit humør højt, selv på en skod dag. Vi har hver vores mening, men kan accpetere hinandens. Hun er fantastisk, men uden hende på den her store jordklode ved jeg ikke om jeg måske også ville ende med, at tage livet forgivet? Det her er til dig højt elskede veninde: Jeg elsker dig, og vil altid gøre det. Jeg frygter opkaldet om du en dag ikke er her mere, at du har givet op. Til det vil jeg realatere til mit blog navn, det er nemlig navnet på en sang. Josh Groban - You are loved (Don't give up)
Don't give up
It's just the weight of the world
When your heart's heavy, I
I will lift it for you
Don't give up
Because you want to be heard
If silence keeps you, I
I will break it for you
Jeg vil gå i gennem ild og vand for dig, Maria og Frederikke.
Du er en af de nærmeste, og uden dig ville verden være sværd at stå op til. Jeg elsker dig, og vil altid gøre det. Du skal nok klare den, find noget der gør dig glad, du gør mig glad!*^
Jeg forstår ikke nogen mennesker ikke vil være her, ja jeg har medvind fortiden, men jeg har også haft mit at kæmpe med, og til den sætning har min mor gennem hele min opvækst lært mig at man skal vælge sine kampe med omhu, er alle mennesker, (eller alle situationer?) Værd at kæmpe for? Jeg ved med mig selv, at det jeg har i mit liv er så mega fucking meget værd at kæmpe for! Jeg er glad for det jeg har, for der er ikke mange der kan have en fantastisk moar, verden bedste hest, og verdens aller bedste veninde gennem ti år til Januar? Hvad har jeg at være ked af? Ja jeg har min størrelse, min sukker afhængighed, jeg har ikke en kæreste, min computer har vand i skærmen? Men hvad fanden er det? Matrielle goder! Et godt liv, er et liv du sætter dit eget præ på! Et godt liv er et du lever fuldt ud!
Et godt liv er et liv, du vil give dit liv for, at redde!
- Bems <3
Jeg er glad, rigtig glad. Jeg har egentlig en milliard grunde til at være dybt ulykkelig, men jeg er det modsatte. Paus skal flytte, yay! Det bliver fedt at komme et sted hen hvor der ikke er så mange mennesker, et sted hvor det bare er ham og mig, you and me, just the two of us <3<3 Og så må han fucking genoptrænes! Endelig! E-n-d-e-l-i-g! Jeg har det sidste stykke tid savnet så inderligt, at ride uden sadel på min engel, mærke ham arbejde under mig, mærke ham være ham :') Jeg har også fået ejercertifikat på ham, så i realiteten er han faktisk først officelt hundrede procent min nu. <3 Årh, min engel!
Så har jeg også fået fastlagt et år mere af min fremtid..
Jeg er nemlig blevet optaget i tiende klasse på Maria Mørks skole :-D Det er perfekt! Det år skal jeg give den så meget gas, give den alt hvad remmer og tøj kan holde, det år skal bruges til at forme min fremtid! Jeg glæder mig til at møde nogle nye mennesker, få en ny start og mærke jeg er god nok! For dælen hvor jeg glæder mig!
Jeg har de sidste mange dage tænkt meget over livet.
Hvad er livet? Og hvor mange er vi her på jordkloden der tager livet forgivet? Jeg har det sidste stykke tid set mange mennesker der ikke er glad for, at være her. Der i blandt én pige jeg holder ubeskrivligt meget af, hun er fantastisk som person, hun kan altid få mit humør højt, selv på en skod dag. Vi har hver vores mening, men kan accpetere hinandens. Hun er fantastisk, men uden hende på den her store jordklode ved jeg ikke om jeg måske også ville ende med, at tage livet forgivet? Det her er til dig højt elskede veninde: Jeg elsker dig, og vil altid gøre det. Jeg frygter opkaldet om du en dag ikke er her mere, at du har givet op. Til det vil jeg realatere til mit blog navn, det er nemlig navnet på en sang. Josh Groban - You are loved (Don't give up)
Don't give up
It's just the weight of the world
When your heart's heavy, I
I will lift it for you
Don't give up
Because you want to be heard
If silence keeps you, I
I will break it for you
Jeg vil gå i gennem ild og vand for dig, Maria og Frederikke.
Du er en af de nærmeste, og uden dig ville verden være sværd at stå op til. Jeg elsker dig, og vil altid gøre det. Du skal nok klare den, find noget der gør dig glad, du gør mig glad!*^
Jeg forstår ikke nogen mennesker ikke vil være her, ja jeg har medvind fortiden, men jeg har også haft mit at kæmpe med, og til den sætning har min mor gennem hele min opvækst lært mig at man skal vælge sine kampe med omhu, er alle mennesker, (eller alle situationer?) Værd at kæmpe for? Jeg ved med mig selv, at det jeg har i mit liv er så mega fucking meget værd at kæmpe for! Jeg er glad for det jeg har, for der er ikke mange der kan have en fantastisk moar, verden bedste hest, og verdens aller bedste veninde gennem ti år til Januar? Hvad har jeg at være ked af? Ja jeg har min størrelse, min sukker afhængighed, jeg har ikke en kæreste, min computer har vand i skærmen? Men hvad fanden er det? Matrielle goder! Et godt liv, er et liv du sætter dit eget præ på! Et godt liv er et du lever fuldt ud!
Et godt liv er et liv, du vil give dit liv for, at redde!
- Bems <3
fredag den 4. marts 2011
Alt går begge veje.
Ja, alt går begge veje.
Jeg undre mig over din ændring, undre mig over om du ikke vil os mere?
Hvad er det hun har gjort ved dig? Hvorfor er du ALTID så ligeglad? Skider på de aftaler vi laver?
Jeg gider ikke mere!
Paus er fortsat halt, og det slår mig ihjel indeni!
Tænk, hvis han ikke klare den? Jeg er græde færdig ved tanken. Bare tanken om.. Jeg tør' slet ikke tænke det!
Bliv nu rask, vær' hos mig forevigt. Du vil altid være hos mig, altid. Hvis ikke på jorden så i hjertet!
Nu skal jeg holde op med at male fanden på væggen..
Selvom det her ikke er min bedste periode, så vil jeg faktisk ikke sige 'FML!!!!!' og alt det der man ser så mange steder, for jeg hader ikke mit liv, jeg får bare hvad jeg har fortjent. Der er en mening med hver eneste oplevelser her på jorden, og ja det er nok min tro der for mig il at sige sådan, men det sku rigtig. Nogle gange kan jeg se tilbage på noget og sætte to ting sammen og sige 'Naaaaaaah! Det er derfor, smaaaaaaaaaart!' Jeg gad godt vide om dem der skriver 'fuck my life' faktisk mener det? Modtsnad er modstand, bare du er stærk nok til at blive ved med at gå selvom blæsten er hård, og der er modvind. Bliv altid ved, kæmp for det du elsker, kæmp for det du vil! Bliv ved, medmindre det selvfølgelig er uopnåeligt ;-)
Husk på, at et hvert liv er værd at leve, eller var man ikke sat her. Mange er nok vendt tilbage for at få sig en lærestrg, men som mine forældre altid siger, hvis du laver noget lort, må du også rydde op efter dig, altså tage konsekvensen! Det er kunsten venner. Lad vær' at gør noget, sig noget eller men noget du ikke virkelig mener eller vil gøre. Jeg har lært min lesson, vær' dig selv, alle andre er jo alligevel optaget? Så hvorfor kæmpe for at være en man ikke er, for at blive til en, der gør andre tilfredse, men ikke en selv? Forsatan læsere! Vi skal være os, og ingen andre! Jeg vil være mig selv, jeg vil ikke være alle mulige andre, ikke leve op til nogle dumme krav, andre stiller! Jeg gider ikke mere nu! Nu vil jeg være mig, holde af dem jeg vil holde af og være ægte! Alt går begge veje
Jeg undre mig over din ændring, undre mig over om du ikke vil os mere?
Hvad er det hun har gjort ved dig? Hvorfor er du ALTID så ligeglad? Skider på de aftaler vi laver?
Jeg gider ikke mere!
Paus er fortsat halt, og det slår mig ihjel indeni!
Tænk, hvis han ikke klare den? Jeg er græde færdig ved tanken. Bare tanken om.. Jeg tør' slet ikke tænke det!
Bliv nu rask, vær' hos mig forevigt. Du vil altid være hos mig, altid. Hvis ikke på jorden så i hjertet!
Nu skal jeg holde op med at male fanden på væggen..
Selvom det her ikke er min bedste periode, så vil jeg faktisk ikke sige 'FML!!!!!' og alt det der man ser så mange steder, for jeg hader ikke mit liv, jeg får bare hvad jeg har fortjent. Der er en mening med hver eneste oplevelser her på jorden, og ja det er nok min tro der for mig il at sige sådan, men det sku rigtig. Nogle gange kan jeg se tilbage på noget og sætte to ting sammen og sige 'Naaaaaaah! Det er derfor, smaaaaaaaaaart!' Jeg gad godt vide om dem der skriver 'fuck my life' faktisk mener det? Modtsnad er modstand, bare du er stærk nok til at blive ved med at gå selvom blæsten er hård, og der er modvind. Bliv altid ved, kæmp for det du elsker, kæmp for det du vil! Bliv ved, medmindre det selvfølgelig er uopnåeligt ;-)
Husk på, at et hvert liv er værd at leve, eller var man ikke sat her. Mange er nok vendt tilbage for at få sig en lærestrg, men som mine forældre altid siger, hvis du laver noget lort, må du også rydde op efter dig, altså tage konsekvensen! Det er kunsten venner. Lad vær' at gør noget, sig noget eller men noget du ikke virkelig mener eller vil gøre. Jeg har lært min lesson, vær' dig selv, alle andre er jo alligevel optaget? Så hvorfor kæmpe for at være en man ikke er, for at blive til en, der gør andre tilfredse, men ikke en selv? Forsatan læsere! Vi skal være os, og ingen andre! Jeg vil være mig selv, jeg vil ikke være alle mulige andre, ikke leve op til nogle dumme krav, andre stiller! Jeg gider ikke mere nu! Nu vil jeg være mig, holde af dem jeg vil holde af og være ægte! Alt går begge veje
mandag den 14. februar 2011
Hvem er jeg?
Ja.. Her er en biografi om mig, min egen mening.
Jeg hedder Emma Sparkov Bjørnsten og er en små tyk, femten år gammel pige fra Fredensborg i nordsjælland. Jeg har en selvtillid, der er to lorte høj hvor af halv anden er væltet.
Jeg går i niende klasse og skal til at videre, hvilket både gør mig ked af det og skide pisse fucking glad på sammen tid. Jeg glæder mig til, at møde nye mennesker, men ikke til at skulle tages ud af mine faste rammer. Jeg været så stinke stiv jeg knap kunne gå, men jeg har aldrig taget det der ligner stoffer - og det er jeg stolt af! Jeg er en pige med følelserne uden på tøjet. Jeg snakker gerne højt om mange ting både med familie og venner, men der er også ting jeg hun siger til min bedsteveninde Maria og mit et og alt, min dejlige hestemand Pavarotti. Jeg har gennem hele min ti år lange skolegang på Endrupskolen været klasses tykke heste pige. Det har gået mig meget på indtil for ganske få år siden. Jeg blev i de små klasser mobbet, og det har sat sine spor i mig, jeg kan stadig genkalde følelsen af at være både dum, grim, irriterende og totalt ligegyldig. Det gør ondt, men jeg har siden ikke turde fortælle de mennesker, der gjorde det jeg ikke kan udstå dem.
Jeg har i otte år været bidt af en gal hest, og min hest Pavarotti er min bedsteven og den eneste jeg stoler 1001010109% på. Ingen vil kunne tage hans plads! Min mor er også noget af det bedste i mit liv, jeg kan fortælle hende alt! Jeg elsker dig mor!
Jeg har både været stinke stiv og ja.. Givet noget dyrbart væk til den forkerte dreng.
For mig er sex en rigtig stor ting, jeg undre mig meget over venner og veninder (folk i det hele taget) Der knalder for at knalde, hvad er meningen med det? Man får ikke samme resultat!
Min musik smag er lige så forskelligt som Pepsi og Coca Cola, jeg ELSKER danser med drenge, men er ikke bleg for noget som breaking benjamin og lidt guns n' roses. Min musik smag siger faktisk ret meget om mig, både blød og stille og rolig, men lige så blød og stille og rolig jeg kan være, jo hårdere kan jeg være. Jeg hader opkast, føj! Der er ikke noget værre.
Faktisk har jeg allerede halv planlagt mit bryllup, siden jeg var lille har tanken om at blive hvis brud gjort mig glad. Tanken om den store kjole, jhvad ordet 'ja' kan betyde og sådan, det rør mig så meget. Jeg er meget romantisk anlagt og vil hellere gå en tur på stranden og snakke end en tur i biffen - og røde roser er et hit ;-)
Jeg har oprettet min egen trosretning, nonne med fordele. Jeg var på daværende tidspunkt så træt af mænd (drenge) Det eneste de kan præstere er, at sårer mig.
Som nok er gået op for jeg staver jeg elendigt, men vil stadig gerne være forfatter, samtisig med jeg er præst ved siden af. Jeg er glad for den ros jeg får for min personlige skrive måde. Jeg kan skrive mange ting med et meget humoristisk sans, som min lære selv siger 'som ingen andre kan'. Det er jeg meget stolt af. Faktisk rigtig stolt, næsten lige så stolt som jeg er over min hestbasse.
Jeg vil gerne have en tattoo... Den skal symbolisere min hest. Jeg elsker ham så højt, også den dag han ikke er her mere, han vil altid betyde alverden. ALTID!
Jeg stinker til matematik, og har gjort det stortset siden første klasse. Jeg er ikke pinlig over det, jeg ser det bare i øjnene ;-)
Det var mig..
Tror jeg..
Jeg hedder Emma Sparkov Bjørnsten og er en små tyk, femten år gammel pige fra Fredensborg i nordsjælland. Jeg har en selvtillid, der er to lorte høj hvor af halv anden er væltet.
Jeg går i niende klasse og skal til at videre, hvilket både gør mig ked af det og skide pisse fucking glad på sammen tid. Jeg glæder mig til, at møde nye mennesker, men ikke til at skulle tages ud af mine faste rammer. Jeg været så stinke stiv jeg knap kunne gå, men jeg har aldrig taget det der ligner stoffer - og det er jeg stolt af! Jeg er en pige med følelserne uden på tøjet. Jeg snakker gerne højt om mange ting både med familie og venner, men der er også ting jeg hun siger til min bedsteveninde Maria og mit et og alt, min dejlige hestemand Pavarotti. Jeg har gennem hele min ti år lange skolegang på Endrupskolen været klasses tykke heste pige. Det har gået mig meget på indtil for ganske få år siden. Jeg blev i de små klasser mobbet, og det har sat sine spor i mig, jeg kan stadig genkalde følelsen af at være både dum, grim, irriterende og totalt ligegyldig. Det gør ondt, men jeg har siden ikke turde fortælle de mennesker, der gjorde det jeg ikke kan udstå dem.
Jeg har i otte år været bidt af en gal hest, og min hest Pavarotti er min bedsteven og den eneste jeg stoler 1001010109% på. Ingen vil kunne tage hans plads! Min mor er også noget af det bedste i mit liv, jeg kan fortælle hende alt! Jeg elsker dig mor!
Jeg har både været stinke stiv og ja.. Givet noget dyrbart væk til den forkerte dreng.
For mig er sex en rigtig stor ting, jeg undre mig meget over venner og veninder (folk i det hele taget) Der knalder for at knalde, hvad er meningen med det? Man får ikke samme resultat!
Min musik smag er lige så forskelligt som Pepsi og Coca Cola, jeg ELSKER danser med drenge, men er ikke bleg for noget som breaking benjamin og lidt guns n' roses. Min musik smag siger faktisk ret meget om mig, både blød og stille og rolig, men lige så blød og stille og rolig jeg kan være, jo hårdere kan jeg være. Jeg hader opkast, føj! Der er ikke noget værre.
Faktisk har jeg allerede halv planlagt mit bryllup, siden jeg var lille har tanken om at blive hvis brud gjort mig glad. Tanken om den store kjole, jhvad ordet 'ja' kan betyde og sådan, det rør mig så meget. Jeg er meget romantisk anlagt og vil hellere gå en tur på stranden og snakke end en tur i biffen - og røde roser er et hit ;-)
Jeg har oprettet min egen trosretning, nonne med fordele. Jeg var på daværende tidspunkt så træt af mænd (drenge) Det eneste de kan præstere er, at sårer mig.
Som nok er gået op for jeg staver jeg elendigt, men vil stadig gerne være forfatter, samtisig med jeg er præst ved siden af. Jeg er glad for den ros jeg får for min personlige skrive måde. Jeg kan skrive mange ting med et meget humoristisk sans, som min lære selv siger 'som ingen andre kan'. Det er jeg meget stolt af. Faktisk rigtig stolt, næsten lige så stolt som jeg er over min hestbasse.
Jeg vil gerne have en tattoo... Den skal symbolisere min hest. Jeg elsker ham så højt, også den dag han ikke er her mere, han vil altid betyde alverden. ALTID!
Jeg stinker til matematik, og har gjort det stortset siden første klasse. Jeg er ikke pinlig over det, jeg ser det bare i øjnene ;-)
Det var mig..
Tror jeg..
søndag den 13. februar 2011
..
Når man læser både forums, blogs, Facebook status'er ovs. om piger der ikke kan få det værre. (Der i blandt mig selv.) De hader deres liv, der er ingen ting der passer, FML!!!!!!!!, alt er lort, ingen hverken elsker dem eller holder af dem. Ikke én dreng vil kigge på dem. Jeg er selv slem til det. Det er kun denne ene ting jeg bliver ved med, at synes er SÅ synd for mig! Prøv og se hvor meget det har ødelagt mit liv og pis og lort, men hvis jeg nu tænker ekstra over det, så har jeg faktisk et liv, der er værd at leve. Og det har vi alle sammen hver og én. Jeg undre mig så forfærdeligt (Jeg undre ret meget :p) over, hvorfor jeg har hadet mit liv så inderligt, at jeg ikke har ville leve. Men så gik det op for mig. Livet er en gave til mig, min kommende uddannelse er en gave. Alt er i sig selv en gave: en dreng vil kunne ødelægge dit hjerte, mobning kan ødelægge din skolegang, men alle de mange ting man kan ræmse op kan reddes. Jeg har det sidste stykke tid tænkt meget over mennesker med handicaps og mennesker med kræft. Deres eneste ønske er at blive raske og de fleste (Ihvertfald dem som jeg har mødt) gør ALT hvad de kan for, at leve et liv uden at lade sygdommen/handicappet påvirke dem. Jeg bliver så glad når jeg ser sådan noget! Det giver mig lyst til at leve videre, lyst til at kæmpe selvom det er svært. Selvom livet går op ad bakke meget af tiden lærer man jo af det. Og det kan ikke gå op ad uden at gå ned ad igen, og ned ad går det hurtigt. Mange gange når man slet ikke, at mærke sin medvind, for den kommer altid når alt kører på skinner, eller når man kører ned ad bakken, men.. Husk de små ting i livet, de kan ændre dit liv.
Det her har lige ændret min holdning.
Tak for det liv du gir' mig, Gud!
Og tak for verdens bedste Hest, mor, bedsteveninde og nære veninde! Det er ubeskrivligt <3
- Bems.
Det her har lige ændret min holdning.
Tak for det liv du gir' mig, Gud!
Og tak for verdens bedste Hest, mor, bedsteveninde og nære veninde! Det er ubeskrivligt <3
- Bems.
mandag den 7. februar 2011
Hvorfor.
Hvorfor bliver jeg ved med, at håbe du vil blive som alle de andres?
Hvorfor græder jeg hver gang du ikke er der?
Hvorfor sårer det mig jeg mangler din interesse?
Hvorfor sidder jeg med tårer i øjnene, skriver dette, håber du ser det så allgivel ikke? Jeg ville sådan ønske jeg turde fortælle, hvordan jeg har det og spørge, hvorfor du altid har manglet.
Er det fordi jeg ikke er som du forventer?
Fordi du ikke vil have mig?
Fordi du ikke elsker mig?
èn ting ved jeg:
jeg elsker dig
Jeg ville lyve, hvis jeg sagde jeg var ligeglad. Det er jeg ikke, langt fra, det har ædt mig op indefra så længe, men ingen har jeg sagt det til. Jeg har sagt du manglet, men aldrig hvor ondt det egentlig gør. Jo, to ved det, men de kan se det inden jeg har sagt det. Inden jeg har sagt jeg er ked af det, inden jeg har sagt en kniv skærer i mit hjerte når jeg ser modsætningen. Og når jeg sidder her nu, pisse syg og har lyst til at køre ned og fortælle dig hvor ondt det gør. Men vil du kunne forstå? Vil det ændre sig? Vil det bliver værre?
Jeg tør ikke, jeg bliver bare her. Gemmer mig for den smerte der bare kan blive værre.
:'(
Far.
Hvorfor græder jeg hver gang du ikke er der?
Hvorfor sårer det mig jeg mangler din interesse?
Hvorfor sidder jeg med tårer i øjnene, skriver dette, håber du ser det så allgivel ikke? Jeg ville sådan ønske jeg turde fortælle, hvordan jeg har det og spørge, hvorfor du altid har manglet.
Er det fordi jeg ikke er som du forventer?
Fordi du ikke vil have mig?
Fordi du ikke elsker mig?
èn ting ved jeg:
jeg elsker dig
Jeg ville lyve, hvis jeg sagde jeg var ligeglad. Det er jeg ikke, langt fra, det har ædt mig op indefra så længe, men ingen har jeg sagt det til. Jeg har sagt du manglet, men aldrig hvor ondt det egentlig gør. Jo, to ved det, men de kan se det inden jeg har sagt det. Inden jeg har sagt jeg er ked af det, inden jeg har sagt en kniv skærer i mit hjerte når jeg ser modsætningen. Og når jeg sidder her nu, pisse syg og har lyst til at køre ned og fortælle dig hvor ondt det gør. Men vil du kunne forstå? Vil det ændre sig? Vil det bliver værre?
Jeg tør ikke, jeg bliver bare her. Gemmer mig for den smerte der bare kan blive værre.
:'(
Far.
fredag den 4. februar 2011
vær' nu sød.
Vær nu sød ved hende.
Hun er et menneske af kød og blod. Ja, hun er ikke smuk, men er jeg det? Hvor mange er det? Af alle mennesker her på jorden vil vi hver og en altid blive valgt fra. Alle vil opleve et nederlag, ikke at blive valgt først til håndbold i idræt fordi man er bold mongol. Det handler om at være smuk inden i, at følge sit hjerte, bruge sin tid på det man vil og ikke hvad man føler man er nød til, for at være i den gode ende af skalaen. Jeg har ikke noget imod folk synes jeg er åndssvag, langt ude og klam, for sådan er jeg! Nej det er ikke nogen synes man er ulækker og irriterende, men så må man lade de mennesker der synes det være i fred.
Min blog har faktisk forsaget en masse interne veninde problemer, fordi man skriver hvad man føler, man glemmer bare en masse mennesker kan misforstå det der står i den. Alle kan se det, min mor, min oldemor (Hvis hun altså havde en computer)
Men på den her lille måned af 2011 er der en masse ting der er gået op for mig.
Jeg havde en elendig start på 2011, sikkert fordi jeg er så pisse overtroisk, jeg hoppet nemlig for tidligt og stod på jorden da klokken slog 12 (Hvilket jeg stadig er dybt irriteret over!!!) Og det sagde oppe i mit hoved det ville blive et skod år, men nu ser jeg på det på en hel anden måde. Mine karakterer er steget, dog kun fransk, men 7/7 i fransk er vist liiige til at leve med, right? Jeg ved hvad jeg vil og jeg kender målet. Og selv om folk er ved at tabe kæben når jeg siger jeg vil være præst har jeg ikke tænkt mig at ændre det, for det er mig. Det er en del af mig, det er min drøm. Og det må folk acceptere, de må acceptere mig som jeg er. Det så langt ude det først er nu det er gået op for mig. Tænk engang… 7 år skulle der til før jeg bare kan ryste ting af mig.
Venner.. et godt råd, vælg jeres kampe med omhu.
Det gik op for mig efter onsdag formiddag at hun er god nok. Hun har brug for den støtte, hun har brug for nogen holder af hende, nogen der ’cares’ about. Og jeg vil være en af dem, hun er god nok. Hun er lige som mig, vi er ens. Vi er faktisk alle sammen ens, sort som hvid, mørkhåret som lyshåret som 15 årige eller 75 årige. Så hvorfor sårer hinanden?
Det undre mig altid, hvorfor vi har krig i verden, hvorfor der findes indbrudstyve og ild, men bagefter slår det mig. Ellers ville de r ikke findes gode mennesker, hvis ikke der findes ’onde’ mennesker, der slår folk ihjel eller krig ville der heller ikke findes det modsatte.
- Bems. <3
Hun er et menneske af kød og blod. Ja, hun er ikke smuk, men er jeg det? Hvor mange er det? Af alle mennesker her på jorden vil vi hver og en altid blive valgt fra. Alle vil opleve et nederlag, ikke at blive valgt først til håndbold i idræt fordi man er bold mongol. Det handler om at være smuk inden i, at følge sit hjerte, bruge sin tid på det man vil og ikke hvad man føler man er nød til, for at være i den gode ende af skalaen. Jeg har ikke noget imod folk synes jeg er åndssvag, langt ude og klam, for sådan er jeg! Nej det er ikke nogen synes man er ulækker og irriterende, men så må man lade de mennesker der synes det være i fred.
Min blog har faktisk forsaget en masse interne veninde problemer, fordi man skriver hvad man føler, man glemmer bare en masse mennesker kan misforstå det der står i den. Alle kan se det, min mor, min oldemor (Hvis hun altså havde en computer)
Men på den her lille måned af 2011 er der en masse ting der er gået op for mig.
Jeg havde en elendig start på 2011, sikkert fordi jeg er så pisse overtroisk, jeg hoppet nemlig for tidligt og stod på jorden da klokken slog 12 (Hvilket jeg stadig er dybt irriteret over!!!) Og det sagde oppe i mit hoved det ville blive et skod år, men nu ser jeg på det på en hel anden måde. Mine karakterer er steget, dog kun fransk, men 7/7 i fransk er vist liiige til at leve med, right? Jeg ved hvad jeg vil og jeg kender målet. Og selv om folk er ved at tabe kæben når jeg siger jeg vil være præst har jeg ikke tænkt mig at ændre det, for det er mig. Det er en del af mig, det er min drøm. Og det må folk acceptere, de må acceptere mig som jeg er. Det så langt ude det først er nu det er gået op for mig. Tænk engang… 7 år skulle der til før jeg bare kan ryste ting af mig.
Venner.. et godt råd, vælg jeres kampe med omhu.
Det gik op for mig efter onsdag formiddag at hun er god nok. Hun har brug for den støtte, hun har brug for nogen holder af hende, nogen der ’cares’ about. Og jeg vil være en af dem, hun er god nok. Hun er lige som mig, vi er ens. Vi er faktisk alle sammen ens, sort som hvid, mørkhåret som lyshåret som 15 årige eller 75 årige. Så hvorfor sårer hinanden?
Det undre mig altid, hvorfor vi har krig i verden, hvorfor der findes indbrudstyve og ild, men bagefter slår det mig. Ellers ville de r ikke findes gode mennesker, hvis ikke der findes ’onde’ mennesker, der slår folk ihjel eller krig ville der heller ikke findes det modsatte.
- Bems. <3
Rørt til tårer.
I forgår aftes på Dr1 var der et program omkring unge, der var på stoffer. De havde alle en historie bag sig der var både sørgelig, trist og havde skuffet dem ekstremt. Da jeg så det skar deres historier i mit hjerte, specielt Mortens.
'Da mine forældre gik fra hinanden og min mor begyndte, at tage en masse forskellige mænd med hjem prøvede jeg at ødelægge forholdet mellem dem, men i sidste ende var det mig der røg'
En sætning husker jeg tydeligt:
'Kun på ishockey banen var jeg lykkelig'
Den sætning slår mig hele tiden, i det hele taget slog det program mig meget. Så mange følelser jeg kunne genkende. Deres forhold til stoffer er mit til slik, jeg får bare ikke sådan en falsk glæde som de får, men det trøster mig som stofferne trøster dem. De fire unge rystet lidt min verden, for wow. Det sindssygt hvad stoffer kan gøre, det var så tydeligt at se når de var påvirket, men tilbage til mit wow over Morten. I programmet for Morten et brev, og det brev giver ham adgang til, at begynde at spille ishockey igen. Jeg var så rørt til tårer da han sad der, tudbrølede over at få sin ’lykkelighed’ igen. Det var som om jeg kendte ham. Jeg havde sådan en lyst til at give ham et kram og sige: ’
Nu er det slut med alle de stoffer, du har fået det du behøver for at du vil forblive glad. Du behøver ikke det her lort, ligesom jeg ej heller behøver alt mit lort.’
Da programmet var slut havde jeg lyst til at løbe en tur, løbe en lang, lang, lang tur så jeg tabte mig 89327 kg. Mindst, men jeg fandt hurtigt 117 undskyldninger til ikke at gøre det.
Men hoved sagen med det her er, det eneste sted jeg er lykkelig er ved Paus. Lige meget hvor han er henne. Han giver mig det ishockey giver Morten. Jeg ved med mig selv han er min soulmate. Han er den der både forstår mig, selvom jeg ikke har sagt noget til ham, så forstår han hvad jeg mener, og hvorfor. Det som om han er mit spejlbillede, hvis jeg er skide sur, fraværende og irriteret ignorer han hvad jeg siger og gør, men er jeg derimod glad, snakker med ham og hygger med ham er han lige så.
’Min hest er mit spejlbillede’
Da programmet med om de fire unge på stoffer var slut sad jeg, og klappet da Morten var stoffri.
'Da mine forældre gik fra hinanden og min mor begyndte, at tage en masse forskellige mænd med hjem prøvede jeg at ødelægge forholdet mellem dem, men i sidste ende var det mig der røg'
En sætning husker jeg tydeligt:
'Kun på ishockey banen var jeg lykkelig'
Den sætning slår mig hele tiden, i det hele taget slog det program mig meget. Så mange følelser jeg kunne genkende. Deres forhold til stoffer er mit til slik, jeg får bare ikke sådan en falsk glæde som de får, men det trøster mig som stofferne trøster dem. De fire unge rystet lidt min verden, for wow. Det sindssygt hvad stoffer kan gøre, det var så tydeligt at se når de var påvirket, men tilbage til mit wow over Morten. I programmet for Morten et brev, og det brev giver ham adgang til, at begynde at spille ishockey igen. Jeg var så rørt til tårer da han sad der, tudbrølede over at få sin ’lykkelighed’ igen. Det var som om jeg kendte ham. Jeg havde sådan en lyst til at give ham et kram og sige: ’
Nu er det slut med alle de stoffer, du har fået det du behøver for at du vil forblive glad. Du behøver ikke det her lort, ligesom jeg ej heller behøver alt mit lort.’
Da programmet var slut havde jeg lyst til at løbe en tur, løbe en lang, lang, lang tur så jeg tabte mig 89327 kg. Mindst, men jeg fandt hurtigt 117 undskyldninger til ikke at gøre det.
Men hoved sagen med det her er, det eneste sted jeg er lykkelig er ved Paus. Lige meget hvor han er henne. Han giver mig det ishockey giver Morten. Jeg ved med mig selv han er min soulmate. Han er den der både forstår mig, selvom jeg ikke har sagt noget til ham, så forstår han hvad jeg mener, og hvorfor. Det som om han er mit spejlbillede, hvis jeg er skide sur, fraværende og irriteret ignorer han hvad jeg siger og gør, men er jeg derimod glad, snakker med ham og hygger med ham er han lige så.
’Min hest er mit spejlbillede’
Da programmet med om de fire unge på stoffer var slut sad jeg, og klappet da Morten var stoffri.
fredag den 10. december 2010
Kære mand! Hvis du nu bare vidste:
- Hvad jeg tænkte! Er jeg den eneste på jordkloden der har tænkt; 'Så læs dog forfanden mellem linjerne din !"#¤%&/()=!!!' 'Fuck mænd!' ovs.
Sikkert ikke, derfor har jeg lavet en lille pagt med mig selv; Nonne med fucking fordele, og det går ud på således:
Er man (En real) nonne må man ikke engang tænke noget i retning af:
'Ej, hvor ser han sød ud' uden en eller anden over Nonne kommer og siger man har brudt over-over nonnens meninger med Nonne truen og derfor lemlæster en totalt. (Håber ikke jeg med denne IRONISKE beskrivelse såre nogen da det bare er humor) Problemstillingen i det her er; jeg hader mænd, vil ikke dele mit liv med dem, for de fatter nemlig ikke en meter, og har ikke ringet til Peter og spurgt om hjælp! Såe, nu bliver jeg nonne, hvem af alle verdens kvinder har ikke sagt det? Gæt ud i luften, ingen! Derfor besluttet jeg at lave en ny tros retning; Nonne med fordele.
Er man nonne med fordele må man nemlig:
Drikke som et hul i jorden, knalde med hvem og hvad man nu har lyst til, bande og svovle som en rigtig københavner og sidst, men ikke mindst må man gerne have flere fyre på en gang (Og børn, hvis dette ønskes) Alt er lovligt! Man skal dog hver anden uge være real nonne, hvis man så beslutter sig for man efter den uge ikke behøver nogen af fordelene er man bare real nonne en uge mere, og sætter derfor bare plus på kontoen! (Altså med uger)
Tadaaaa!
- Bems.
Sikkert ikke, derfor har jeg lavet en lille pagt med mig selv; Nonne med fucking fordele, og det går ud på således:
Er man (En real) nonne må man ikke engang tænke noget i retning af:
'Ej, hvor ser han sød ud' uden en eller anden over Nonne kommer og siger man har brudt over-over nonnens meninger med Nonne truen og derfor lemlæster en totalt. (Håber ikke jeg med denne IRONISKE beskrivelse såre nogen da det bare er humor) Problemstillingen i det her er; jeg hader mænd, vil ikke dele mit liv med dem, for de fatter nemlig ikke en meter, og har ikke ringet til Peter og spurgt om hjælp! Såe, nu bliver jeg nonne, hvem af alle verdens kvinder har ikke sagt det? Gæt ud i luften, ingen! Derfor besluttet jeg at lave en ny tros retning; Nonne med fordele.
Er man nonne med fordele må man nemlig:
Drikke som et hul i jorden, knalde med hvem og hvad man nu har lyst til, bande og svovle som en rigtig københavner og sidst, men ikke mindst må man gerne have flere fyre på en gang (Og børn, hvis dette ønskes) Alt er lovligt! Man skal dog hver anden uge være real nonne, hvis man så beslutter sig for man efter den uge ikke behøver nogen af fordelene er man bare real nonne en uge mere, og sætter derfor bare plus på kontoen! (Altså med uger)
Tadaaaa!
- Bems.
mandag den 22. november 2010
En oplevelse for livet.
Lille, stakkels, syge hestemommy!
Det syn der mødte mig af en gennem svedt hest der hang med hovedet var forfærdeligt. Hun kæmpede, hun ville det her!
Da hun så løfter sløret og viser det stakkels lille skravl af et føl, fem måneder - og dødt. Ingen øjne, ingen tydelig mund, bare en lille lyserød klump. Den vidste ingen gang, hvad livet er, den var i livet, den er i mit liv og i mit system, men det ved den ikke den er? Den har ingen anelse om hvad der ventet den. Nu lå den bare der, hel kold og alene, jeg øsede 'stakkels-tanker' ned til den. Tænk hvad du gik glip af lille ven? Je håber din Mama har fået moderkagen ud, og klare den. Hun skal klare den.. For din skyld, hun kæmpede, det ved jeg.. R.I.P Føllebølle!
Det syn der mødte mig af en gennem svedt hest der hang med hovedet var forfærdeligt. Hun kæmpede, hun ville det her!
Da hun så løfter sløret og viser det stakkels lille skravl af et føl, fem måneder - og dødt. Ingen øjne, ingen tydelig mund, bare en lille lyserød klump. Den vidste ingen gang, hvad livet er, den var i livet, den er i mit liv og i mit system, men det ved den ikke den er? Den har ingen anelse om hvad der ventet den. Nu lå den bare der, hel kold og alene, jeg øsede 'stakkels-tanker' ned til den. Tænk hvad du gik glip af lille ven? Je håber din Mama har fået moderkagen ud, og klare den. Hun skal klare den.. For din skyld, hun kæmpede, det ved jeg.. R.I.P Føllebølle!
Tænke, tænke, tænke.
Jeg tænker tit på om nogen her på jorden kan læse tanker.
Hvis de vidste hver gang man bare smiler og siger ja, men inderst inde tænker; idiot. Eller hvis de vidste, hvad man tænkte om dem man holder af?
Overvej hvis man går forbi et sted, eller sådan noget og ser en lækker gut og bare tænker KU' HAM GODT I MIN SENG! og så forstiller sig alt muligt sindsygt? Bliver det så pinligere? Jeg tror det ikke! Men tænk, hvor mange ting de ville kunne svare på? Synes hun jeg er dum? Er jeg grim ifølge ham? Ku' han også godt mig? Så mange ting, hvr svarende aldrig vil blive besvaret, for hvad er oddsende? Læse tanker? Sindsygt, men tænk hvis det findes, men ingen tør sige det? Men det væreste er vel egentlig at det man tænker er sandheden, det er den splitter nøgne sandhed, man ikke tør sige til nogen, og derfor tænker det selv, og kun deler det med sig selv.
Sandheden sårer, men hvor mange her i verden vil ikke hellere såres af sandheden, end gøres lykkelig af løgnen? Jeg har aldrig mødt en der vil leve på en løgn, men jeg har mødt tusinder der lever på en løgn og ikke vil indse de lever på den lykkelig løgn. Hvis jeg bare kunne dokumentere dem der holder de lykkelige mennessker for nar, holder dem for nar ved at læse deres tanker.
Hvis man bare kunne redde hele verden...
Ps. Dudes, hvis nogen af jer kan læse tanker ikke? Så lad venligst vær' at gå forbi mig!
Hvis de vidste hver gang man bare smiler og siger ja, men inderst inde tænker; idiot. Eller hvis de vidste, hvad man tænkte om dem man holder af?
Overvej hvis man går forbi et sted, eller sådan noget og ser en lækker gut og bare tænker KU' HAM GODT I MIN SENG! og så forstiller sig alt muligt sindsygt? Bliver det så pinligere? Jeg tror det ikke! Men tænk, hvor mange ting de ville kunne svare på? Synes hun jeg er dum? Er jeg grim ifølge ham? Ku' han også godt mig? Så mange ting, hvr svarende aldrig vil blive besvaret, for hvad er oddsende? Læse tanker? Sindsygt, men tænk hvis det findes, men ingen tør sige det? Men det væreste er vel egentlig at det man tænker er sandheden, det er den splitter nøgne sandhed, man ikke tør sige til nogen, og derfor tænker det selv, og kun deler det med sig selv.
Sandheden sårer, men hvor mange her i verden vil ikke hellere såres af sandheden, end gøres lykkelig af løgnen? Jeg har aldrig mødt en der vil leve på en løgn, men jeg har mødt tusinder der lever på en løgn og ikke vil indse de lever på den lykkelig løgn. Hvis jeg bare kunne dokumentere dem der holder de lykkelige mennessker for nar, holder dem for nar ved at læse deres tanker.
Hvis man bare kunne redde hele verden...
Ps. Dudes, hvis nogen af jer kan læse tanker ikke? Så lad venligst vær' at gå forbi mig!
torsdag den 21. oktober 2010
Han fandt mig.
Aldrig har et kram fra dig betydet så meget.
Dine handlinger vil aldrig blive glemt, men forhelvedé.. Damn, hvor var jeg glad for at se dig! Historien er rystende, meget rystende, men du klare den.
En handling du laver i dit liv er som, at smide en sten i vandet.
Når stenen rammer kommer der store (ja.. hvad kalder man det.. bølger tror jeg nok..) omkring området. De er meget store og rammer det omliggende vand med stor kraft, de næste er lidt mindre, og til sidst bliver bølgerne mindre, men det kommer jo an på hvor stor stenen er. Hvis det er et bjerg du smider ned kommer der jo tsunamiere', men er det en lille lorte sten kommer der ikke de helt store bølger, men husk. Lige meget, hvad du laver, hvad du siger, hvad du gør; vil det altid have en effekt på menneskerne omkring dig. (L) Om det så er du vælger at gå ud at tisse to minutter senere, så er der noget der sikkert er ændret. Jeg har altid gerne ville prøve at have to valg, tage det ene og se hvad konsekvensen er, og så skrue tiden tilbage og tage den anden handling, og se hvad konsekvensen er. Det kunne da være sååååå cool! Og så alligevel ikke, for livet er jo fyldt med overrakelser, gode som onde, men husk nu;
Alt har en mening!
- Bems.
Dine handlinger vil aldrig blive glemt, men forhelvedé.. Damn, hvor var jeg glad for at se dig! Historien er rystende, meget rystende, men du klare den.
En handling du laver i dit liv er som, at smide en sten i vandet.
Når stenen rammer kommer der store (ja.. hvad kalder man det.. bølger tror jeg nok..) omkring området. De er meget store og rammer det omliggende vand med stor kraft, de næste er lidt mindre, og til sidst bliver bølgerne mindre, men det kommer jo an på hvor stor stenen er. Hvis det er et bjerg du smider ned kommer der jo tsunamiere', men er det en lille lorte sten kommer der ikke de helt store bølger, men husk. Lige meget, hvad du laver, hvad du siger, hvad du gør; vil det altid have en effekt på menneskerne omkring dig. (L) Om det så er du vælger at gå ud at tisse to minutter senere, så er der noget der sikkert er ændret. Jeg har altid gerne ville prøve at have to valg, tage det ene og se hvad konsekvensen er, og så skrue tiden tilbage og tage den anden handling, og se hvad konsekvensen er. Det kunne da være sååååå cool! Og så alligevel ikke, for livet er jo fyldt med overrakelser, gode som onde, men husk nu;
Alt har en mening!
- Bems.
lørdag den 21. august 2010
En kærlighed der er ubeskrivlig.
Min kærlighed til ham ved jeg ikke, hvordan jeg kan beskrive.
Det er som om at uden ham ville jeg ingen ting være, intet.
Jeg ville ikke have noget og stå op til om morgenen intet og glæde mig til, for det eneste jeg elsker er ham. Han er grunden til jeg har lyst til og trække vejret, grunden til jegs miler når alt er dårligt, ham jeg har lyst til og bruge min tid på. Alt kan være lige meget bare jeg har ham.
Jeg tænker tit på hvad min liv mon ville være uden ham ved min side når alt er sort? Hvem skulle jeg græde hos, hvem skulle jeg grine hos, hvem ville jeg kunne begge dele hos? Hvem ville jeg være sikker på holdt mine hemmeligheder forevigt? Jeg ville for intet i verden bytte ham væk, kom med alle dine millioner, billioner og billiarder, men intet kan måle sig med ham! INTET! Han er en engel sendt fra himlen, han er min skytsengel der alti passer på mig. Havde jeg muligheden sov han i min seng hver nat. Han er alt, virkelig alt. Folk er først helt tætte på mig når de har stået, sammen med mig og klappet ham, så ved de hvem jeg er, for alt jeg ejer ligger i ham, alt jeg holder af er hos ham. Mit hjerte er hos ham, og det vil det altid være, selvom både ham og jeg en dag dør, vil han altid være som en tattoovering på mit hjerte, for ægte kærlighed glemmer man aldrig.
Jeg vil aldrig nogensinde glemme dig, lige meget hvad der sker!
Jeg elsker dig Pavarotti, det gør jeg virkelig! <3 (':
mandag den 5. juli 2010
at sige farvel til dét.
Da jeg vinkede og sagde 'Farvel alle sammen, i må ha' det godt' stak det i mit hjerte. Nu forsvandt det hele lige så stille bag mig, min hverdag de sidste mange,mange år. Mit trejde hjem, mit anden mor, min back-up. Og sige farvel til selve stedet havde jeg gjort for længst, men menneskerne.. Det var der smerten sad. De mennesker man havde delt alt med de sidste 3 år, hver dag, hver en uge og de tre år. Av.. men en ting ved jeg, han trves nu. Han er glad, han står pænt og når han er glad, så er jeg glad. Venner og veninder, i vil savnes, i vil tænkes på, men mindst, men ikke mest vil i huskes <3
foraltid.
foraltid.
tirsdag den 8. juni 2010
Den første rigtige kærlighed.
Vi kalder ham X.
Det at møde ham var i sig selv noget stort, og flytte så mange grænser for ham var større!
Fredag d. 29 Januar 2010, tog jeg til Hillerød.
Jeg mødte prinsen på den hvide hest, han hilste på min far og hilste på mig. (Heldigvis da!)
Og mærke hans hånd i min gjorde mig varm! Jeg brændte af glæde inden i, men da han pludselig ser nogen mennekser slipper han min hånd, jeg kigger forvirret på ham. 'Nu bliver det altså lidt for pinligt.' jeg tænkte ikke mere over det og gik videre. Vi bestilte noget mad og gik ned i en spejder hytte, hvor jeg havde været før.. Med ham. Jeg satte mig på en stol, han satte sig over for mig. Vi snakket lidt frem og tilbage, han skulle tisse og gik så. Jeg gik rundt og kikket lidt, der hang nogen billeder på væggen jeg bare måtte se.
Dér, der var han. Nok 7 år gammel, men sød og dejlig, ligesom nu. Han kom tilbage og kom over til mig. 'Kan du kende mig?' Selvfølgelig kunne jeg kende ham! Jeg var så forelsket og eftersom han havde nævnt han skulle se en anden pige dagen efter, dog bare en veninde, men stadig! (Forfanden tænkte jeg! jeg er en forelsket pige, der er forelsket i dig, selvfølgelig er jeg jaloux!) Vi sad og snakket lidt om det og pludselig siger han 'Det her burde egentlig først komme senere, men vil du komme sammen?' Jeg var mundlam, fuldstændig mundlam! Selvfølgelig ville jeg det! Jeg kysset ham og var så inderligt glad! Nu fik jeg ham jeg ville have, ham der havde prydet min hjerne og så meget andet i en måned, endelig. Vi skulle dele resten af vores liv sammen, vi tog i biografen og hygget os, og sås så igen dagen efter. Jeg var lykkelig, fuldstændig blæst! Det blev søndag og X skulle tilbage på sin skole. Jeg sørget nærmest over det og skrev og skrev (Gud jeg må egentlig ha' været irriterende?!) Det blev den 5. Febuar og han skulle hjem til mig. Vi sad og snakket og blev så enige om og beglo en film, han valgte Blåmænd. Halvejs inde i filmen kysset han mig og begyndte og holde om og på mig. Og så skete det, jeg husker det tydeligt, det var fantastisk! Jeg var nu sikker, jeg elsket ham, jeg havde givet ham noget så dyrebart, noget jeg et eller andet sted holdte af. Han kom igen dagen efter.. Og så brød helvede løs. I mange år har jeg set De Unge Mødre, og tanken om og blive det har også altid været der. Nu var chancen der. Jeg kunne blive det, min mor fandt ud af det, jeg ringet tudende til X, han var overbevist om en to ting, jeg var ked af det, og han skulle ikke være far! Jeg var smadret, han kunne jo ikke hjælpe mig af hensyn til hans skole et andet sted i landet, men lovet og ringe senere. Jeg var smadret han ringet og vi snakkede længe, mascaran' hang ned langs mine kinder. Han vælge så og sige 'Hvis du vælger barnet, så går jeg.' Jeg har i mit liv aldrig mærket noget der stak så meget i mit hjerte, smerterne kunne ikke beskrives 'så går jeg' Jamen vi er os, vi er sammen? Det var mine tanker. Da jeg så fandt ud af der ikke var noget og være bange for faldt det hele til ro, men det hele var anderledes. Der gik længere og længerer mellem jeg fik sms'er og opkald. Det hele var så mærkeligt, jeg drøftede det med min mor, som mente det nok ikke var ham jeg skulle have. HA! sagde jeg! Ham og jeg høre sammen, jeg elsker ham og vil næsten bytte Paus væk for ham. Han betød så meget for mig nu, han var der bare og forstod mig. En weekend så vi ikke hinanden. Jeg havde aftalt med nogle veninder vi skulle i biografen, og vi fandt så på det kunne være sjovt hvis vi i sjov fik X op til biografen efter vores forhold havde været lidt svært. Og min veninde spurgte ham derfor, hun ringet til mig og sagde 'Han kan ikke, han skal i byen.' jeg var rystet, hvorfor havde han ikke sagt det? jeg ringet til ham med smerte i hjertet, mit hjerne blev ved med og fortælle mig jeg skulle stoppe, nu! Men mit hjerte sagde bliv ved, du elsker ham jo, jeg lyttet til hjertet. Vi snakket lidt ligegyldigt og pludselig skulle han gå. Han havde nærmest ikke snakket til mig og havde bare været ligeglad. Jeg snedte ham derefter en sms fr og spørge om han overvejet og slå op med mig. Det gjorde han, mit hjerte blev revet i 10000 stykker g jeg ringet til ham. Han skyndte sig uden for da han fandt ud af hvem det var og forklaret mig det bare ikke gik, men han syntes dog vi skulle ses lørdag. Måske kunne det reddes, jeg sluttet samtalen med og ønske ham en god tur i byen, 'Det er altså ikke for og score piger, det er bare med drengne!' undskyldte han. Jeg lagde på og brød sammen, min mor og en veninde trøstet mig. Dagen efter hygget jeg mig med mine veninder og sov med dem til lørdag og blev vækket af han ringet 'Jeg er der nok lidt i 12' han var der så lidt i 11. Jeg sagde farvel til veninder og han sad næsten og slog op med mig, men stoppet pludselig og sagde vi skulle give det en chance til. Det gjorde vi og det gik galt, fredagen efter havde jeg fået fri fra skole, han kom hjem til mig tidligt fredag, Vi så lidt film og kysset lidt, men plkudselig forsvandt han,, han slog op. Gav mig et kys og kørte. Siden hørte jeg ikke fra ham.
Kære X.
Nyd din nye læreste, jeg håber du giver hende det hun behøver og ikke den samme behandling jeg fik. Det gjorde ondt! Jeg elsket dig!
Jeg håber du falder til ro og slipper for og hakke ned på andre hele tiden.
- Emma.
Det at møde ham var i sig selv noget stort, og flytte så mange grænser for ham var større!
Fredag d. 29 Januar 2010, tog jeg til Hillerød.
Jeg mødte prinsen på den hvide hest, han hilste på min far og hilste på mig. (Heldigvis da!)
Og mærke hans hånd i min gjorde mig varm! Jeg brændte af glæde inden i, men da han pludselig ser nogen mennekser slipper han min hånd, jeg kigger forvirret på ham. 'Nu bliver det altså lidt for pinligt.' jeg tænkte ikke mere over det og gik videre. Vi bestilte noget mad og gik ned i en spejder hytte, hvor jeg havde været før.. Med ham. Jeg satte mig på en stol, han satte sig over for mig. Vi snakket lidt frem og tilbage, han skulle tisse og gik så. Jeg gik rundt og kikket lidt, der hang nogen billeder på væggen jeg bare måtte se.
Dér, der var han. Nok 7 år gammel, men sød og dejlig, ligesom nu. Han kom tilbage og kom over til mig. 'Kan du kende mig?' Selvfølgelig kunne jeg kende ham! Jeg var så forelsket og eftersom han havde nævnt han skulle se en anden pige dagen efter, dog bare en veninde, men stadig! (Forfanden tænkte jeg! jeg er en forelsket pige, der er forelsket i dig, selvfølgelig er jeg jaloux!) Vi sad og snakket lidt om det og pludselig siger han 'Det her burde egentlig først komme senere, men vil du komme sammen?' Jeg var mundlam, fuldstændig mundlam! Selvfølgelig ville jeg det! Jeg kysset ham og var så inderligt glad! Nu fik jeg ham jeg ville have, ham der havde prydet min hjerne og så meget andet i en måned, endelig. Vi skulle dele resten af vores liv sammen, vi tog i biografen og hygget os, og sås så igen dagen efter. Jeg var lykkelig, fuldstændig blæst! Det blev søndag og X skulle tilbage på sin skole. Jeg sørget nærmest over det og skrev og skrev (Gud jeg må egentlig ha' været irriterende?!) Det blev den 5. Febuar og han skulle hjem til mig. Vi sad og snakket og blev så enige om og beglo en film, han valgte Blåmænd. Halvejs inde i filmen kysset han mig og begyndte og holde om og på mig. Og så skete det, jeg husker det tydeligt, det var fantastisk! Jeg var nu sikker, jeg elsket ham, jeg havde givet ham noget så dyrebart, noget jeg et eller andet sted holdte af. Han kom igen dagen efter.. Og så brød helvede løs. I mange år har jeg set De Unge Mødre, og tanken om og blive det har også altid været der. Nu var chancen der. Jeg kunne blive det, min mor fandt ud af det, jeg ringet tudende til X, han var overbevist om en to ting, jeg var ked af det, og han skulle ikke være far! Jeg var smadret, han kunne jo ikke hjælpe mig af hensyn til hans skole et andet sted i landet, men lovet og ringe senere. Jeg var smadret han ringet og vi snakkede længe, mascaran' hang ned langs mine kinder. Han vælge så og sige 'Hvis du vælger barnet, så går jeg.' Jeg har i mit liv aldrig mærket noget der stak så meget i mit hjerte, smerterne kunne ikke beskrives 'så går jeg' Jamen vi er os, vi er sammen? Det var mine tanker. Da jeg så fandt ud af der ikke var noget og være bange for faldt det hele til ro, men det hele var anderledes. Der gik længere og længerer mellem jeg fik sms'er og opkald. Det hele var så mærkeligt, jeg drøftede det med min mor, som mente det nok ikke var ham jeg skulle have. HA! sagde jeg! Ham og jeg høre sammen, jeg elsker ham og vil næsten bytte Paus væk for ham. Han betød så meget for mig nu, han var der bare og forstod mig. En weekend så vi ikke hinanden. Jeg havde aftalt med nogle veninder vi skulle i biografen, og vi fandt så på det kunne være sjovt hvis vi i sjov fik X op til biografen efter vores forhold havde været lidt svært. Og min veninde spurgte ham derfor, hun ringet til mig og sagde 'Han kan ikke, han skal i byen.' jeg var rystet, hvorfor havde han ikke sagt det? jeg ringet til ham med smerte i hjertet, mit hjerne blev ved med og fortælle mig jeg skulle stoppe, nu! Men mit hjerte sagde bliv ved, du elsker ham jo, jeg lyttet til hjertet. Vi snakket lidt ligegyldigt og pludselig skulle han gå. Han havde nærmest ikke snakket til mig og havde bare været ligeglad. Jeg snedte ham derefter en sms fr og spørge om han overvejet og slå op med mig. Det gjorde han, mit hjerte blev revet i 10000 stykker g jeg ringet til ham. Han skyndte sig uden for da han fandt ud af hvem det var og forklaret mig det bare ikke gik, men han syntes dog vi skulle ses lørdag. Måske kunne det reddes, jeg sluttet samtalen med og ønske ham en god tur i byen, 'Det er altså ikke for og score piger, det er bare med drengne!' undskyldte han. Jeg lagde på og brød sammen, min mor og en veninde trøstet mig. Dagen efter hygget jeg mig med mine veninder og sov med dem til lørdag og blev vækket af han ringet 'Jeg er der nok lidt i 12' han var der så lidt i 11. Jeg sagde farvel til veninder og han sad næsten og slog op med mig, men stoppet pludselig og sagde vi skulle give det en chance til. Det gjorde vi og det gik galt, fredagen efter havde jeg fået fri fra skole, han kom hjem til mig tidligt fredag, Vi så lidt film og kysset lidt, men plkudselig forsvandt han,, han slog op. Gav mig et kys og kørte. Siden hørte jeg ikke fra ham.
Kære X.
Nyd din nye læreste, jeg håber du giver hende det hun behøver og ikke den samme behandling jeg fik. Det gjorde ondt! Jeg elsket dig!
Jeg håber du falder til ro og slipper for og hakke ned på andre hele tiden.
- Emma.
Abonner på:
Opslag (Atom)