Hvorfor.

Hvorfor bliver jeg ved med, at håbe du vil blive som alle de andres?
Hvorfor græder jeg hver gang du ikke er der?
Hvorfor sårer det mig jeg mangler din interesse?
Hvorfor sidder jeg med tårer i øjnene, skriver dette, håber du ser det så allgivel ikke? Jeg ville sådan ønske jeg turde fortælle, hvordan jeg har det og spørge, hvorfor du altid har manglet.
Er det fordi jeg ikke er som du forventer?
Fordi du ikke vil have mig?
Fordi du ikke elsker mig?

èn ting ved jeg:
jeg elsker dig
Jeg ville lyve, hvis jeg sagde jeg var ligeglad. Det er jeg ikke, langt fra, det har ædt mig op indefra så længe, men ingen har jeg sagt det til. Jeg har sagt du manglet, men aldrig hvor ondt det egentlig gør. Jo, to ved det, men de kan se det inden jeg har sagt det. Inden jeg har sagt jeg er ked af det, inden jeg har sagt en kniv skærer i mit hjerte når jeg ser modsætningen. Og når jeg sidder her nu, pisse syg og har lyst til at køre ned og fortælle dig hvor ondt det gør. Men vil du kunne forstå? Vil det ændre sig? Vil det bliver værre?
Jeg tør ikke, jeg bliver bare her. Gemmer mig for den smerte der bare kan blive værre.


:'(

Far.