Ak ja.
Så er det sommerferie.
Indtil videre er min sommerferie gået med, at rydde op, arbejde, finde min kommende prinsesse, shoppeture og druk (ups).
Jeg fandt i lørdags, min up-comming prinsesse hest, nemlig Anna. Min nye veninde, som jeg betegner hende som. Jeg glæder mig helt vildt til, at få hende hjem! Jeg tænker ikke på andet nærmest! :'-D en skøn pige, som jeg er sikker på vil passe perfekt til mig. Ikke stædig, men med egne meninger, drømmehesten fundet - TJEK! - Men, ja der er altid et men på sådan noget, jeg skal lige på ferie først, en uge til Tyrkiet, Alanya. Til den vil alle tænke ''Årh, hvor er du heldiiiig!'' I am, jeg glæder mig også, men den største frygt jeg har i verden er, at flyve. Jeg er blevet tilbudt en tur til Florida, men sagde nej, da jeg ikke tør flyve derover. Jeg er så bange for ikke, at komme hjem igen. Jeg sad med min far, da jeg var 10 eller sådan noget og så et program om de væreste ulykker/styrt i verden. Først så vi en skolebus, der var blevet spærret inde mellem to bomme, ved en jernbane, så kunne man ellers bare vente på toget, hvorfor de ikke åbnet døren ved jeg ikke, men det så frygteligt ud. Forældre, der stod og græd.. Uff.. bliver helt ked af det, men så kom det, det der stadig sidder i mig den dag i dag. Et flystyrt, som man så resterne af. Jeg var mundlam, siden har jeg hørt om mange flystyrt. Jeg har altid været nervøs for det. Hvis flyet stænker sig lidt oppe i luften griber jeg fat om armlændene og sidder og går hele mit liv igennem oppe i hovedet. Jeg er så bange, så jeg kan begynde, at græde over det. Tit har jeg været så ked af det, så jeg har tænkt: ''Jamen, hvad er der, at miste?'' Livet i sig selv, er en gave vi har fået (det tror jeg i hvert fald på!) Og der er en grund til, at jeg er her. Ellers ville jeg ikke være her. Åh, hvor er jeg bange :-(
onsdag den 29. juni 2011
jeg bliver så gal..
Når jeg ser folk, der skriver dårlige ting om mennesker, der ikke har udseendet med sig. Bare fordi, de er er en str. 48 og de selv er en str. 34, hvad fanden er så forskellen? Det er det samme, der er indeni os, det er det samme vi bliver kede af, det samme der gør os glade? Hvorfor skal man så sættes i bås som, den der ikke kan andet end, at være fed? Fortæl mig det? Jeg har efter en masse års mobning indset, at der kun er forskel på mennesker indeni. Nej vi ser ikke ens ud, men hvad helvede har det af betydning?
Det er indeni, at vi er forskellige. Vi føler det samme, mærker det samme, men har en helt anden indstilling til livet og har hver oplevet noget forskelligt, har haft livet forskelligt. Jeg havde en episode med en veninde på et tidspunkt. Jeg er og har ALTID været ked af mig selv, både den jeg er uden på, men til tider også det jeg er indeni. Jeg sad og snakket med en veninde om, at jeg ville give alt for, at være lige så tynd som hende, være den alle ville have. Hun kigget på mig og fortalte mig om, at hun på sin gamle skole var blevet mobbet med, at være tynd. Hun er meget tynd, spinkelt bygget og kan simpelthen ikke tage på lige meget, hvor usundt hun spiser. Jeg behøver bare gå forbi en slik butik, og bingo så sad der tre kilo ekstra - men i så fald snakket vi rigtig meget om det, og der gik det op for mig, at det nok betaler sig bare at være sig selv. Ingen er perfekte, fuldkommen eller lige den ALLE vil have. Det må man bare erkende. Alle går med et eller andet, som ingen må vide, i mit tilfælde er det min vægt. Aldrig kunne jeg finde på, at skrive min vægt offentlig, men der er sikkert også nogen, der aldrig kunne drømme om, at fortælle, at man er så ked af sin BH-størrelse, så man putter lidt papir i om morgenen?
I min verden er ingen forkert. Der er mennesker, jeg håber ikke for det nemt, for det de har gjort. Dyremishandlere, voldtægtsmænd, etx. Men alle er lige værdige på jorden, vi er af samme kød og blod, af samme skaber og så er det den samme smerte vi mærke, om vi får at vide vi er for tykke eller for tynde.
Det er indeni, at vi er forskellige. Vi føler det samme, mærker det samme, men har en helt anden indstilling til livet og har hver oplevet noget forskelligt, har haft livet forskelligt. Jeg havde en episode med en veninde på et tidspunkt. Jeg er og har ALTID været ked af mig selv, både den jeg er uden på, men til tider også det jeg er indeni. Jeg sad og snakket med en veninde om, at jeg ville give alt for, at være lige så tynd som hende, være den alle ville have. Hun kigget på mig og fortalte mig om, at hun på sin gamle skole var blevet mobbet med, at være tynd. Hun er meget tynd, spinkelt bygget og kan simpelthen ikke tage på lige meget, hvor usundt hun spiser. Jeg behøver bare gå forbi en slik butik, og bingo så sad der tre kilo ekstra - men i så fald snakket vi rigtig meget om det, og der gik det op for mig, at det nok betaler sig bare at være sig selv. Ingen er perfekte, fuldkommen eller lige den ALLE vil have. Det må man bare erkende. Alle går med et eller andet, som ingen må vide, i mit tilfælde er det min vægt. Aldrig kunne jeg finde på, at skrive min vægt offentlig, men der er sikkert også nogen, der aldrig kunne drømme om, at fortælle, at man er så ked af sin BH-størrelse, så man putter lidt papir i om morgenen?
I min verden er ingen forkert. Der er mennesker, jeg håber ikke for det nemt, for det de har gjort. Dyremishandlere, voldtægtsmænd, etx. Men alle er lige værdige på jorden, vi er af samme kød og blod, af samme skaber og så er det den samme smerte vi mærke, om vi får at vide vi er for tykke eller for tynde.
fredag den 24. juni 2011
av..
alt gør ondt, jeg har lyst til at grave mig ned, helt ned til jordenskerne. Helt derned, hvor tempraturen er så høj, så jeg smelter væk. Forsvinder og aldrig behøver, at vise mig offentligt.
Jeg er forkert til verden, jeg er ikke god nok. Jeg kigger mig omkring, kigger på tynde flotte med mennesker, kigger på et kærstepar, der kommer gående hånd i hånd, og det første der slår mig er: ''Hvorfor er det ikke mig?'' Min vægt, min personlighed, min tøjstil? Hvad er det? Hvorfor passer jeg bare aldrig ind? Jeg kæmper.. Alle har en ''nitte'' ved sig selv, familie, skole ingen er perfekte, men jeg vil bare se ud som dem. Være lige så tynde som dem, og have den selvtillid de har. Jeg kan ikke uden ham, kan ikke hænge sammen, men ingen ser det. Ingen kan se smerten i hjertet, jo dem, der kigger én dybt i øjet, og ser de usynlige tåre. Er det ægte venner? Man siger, at ægte venner ikke kan tælles på en hånd, og det er først gået rigtig op for mig nu. De så det med det samme, eller rettere hun så det med det samme, men vi fik aldrig snakket. Hun forstår det ikke, jeg føler mig så fed ved siden af hende, selvom hun ikke er tynd. Jeg er så bange for, at være forkert. Bange for at bvlive såret. Bange for, at ingen ligger mærke til smerten, for jeg siger det ikke af mig selv. Dybt dumt, men sandt. Jeg vil ikke til fest i aften, jeg tør' ikke. Jeg vil ikke stå og være den der er forkert. ''Du er ikke forkert!'' 'Ej, et pænt billede'' Jeg vidste du sagde det for, at gøre mig glad. Jeg håber egentlig du en dag nosser dig sammen og er den veninde, jeg er overfor dig. Der er så meget jeg fortæller dig, men så finder jeg ud af, du går og gemmer på alt mulig? Jeg har sat venskaber i farezonen pga. af dig.
Jeg savner ham, han er den eneste, der altid vidste, hvor og hvornår jeg var ked af det. Han havde en tendens til at trøste mig når jeg havde mest brug for det. Nu har jeg to ting tilbage, der minder mig 100 % om ham. Og det er alt, før havde jeg 600 kilo, og 56000 ting. Jeg savner dig, og vil altid gøre det Paus. Du er min engel og min redder. Jeg ved ikke, om jeg nogen sinde vil kunne smile og grine, rigtig igen, ikke uden det er falsk. Jeg elsker dig Paus :'( Kom nu tilbage, kom og pas på mig :-'(
Jeg er forkert til verden, jeg er ikke god nok. Jeg kigger mig omkring, kigger på tynde flotte med mennesker, kigger på et kærstepar, der kommer gående hånd i hånd, og det første der slår mig er: ''Hvorfor er det ikke mig?'' Min vægt, min personlighed, min tøjstil? Hvad er det? Hvorfor passer jeg bare aldrig ind? Jeg kæmper.. Alle har en ''nitte'' ved sig selv, familie, skole ingen er perfekte, men jeg vil bare se ud som dem. Være lige så tynde som dem, og have den selvtillid de har. Jeg kan ikke uden ham, kan ikke hænge sammen, men ingen ser det. Ingen kan se smerten i hjertet, jo dem, der kigger én dybt i øjet, og ser de usynlige tåre. Er det ægte venner? Man siger, at ægte venner ikke kan tælles på en hånd, og det er først gået rigtig op for mig nu. De så det med det samme, eller rettere hun så det med det samme, men vi fik aldrig snakket. Hun forstår det ikke, jeg føler mig så fed ved siden af hende, selvom hun ikke er tynd. Jeg er så bange for, at være forkert. Bange for at bvlive såret. Bange for, at ingen ligger mærke til smerten, for jeg siger det ikke af mig selv. Dybt dumt, men sandt. Jeg vil ikke til fest i aften, jeg tør' ikke. Jeg vil ikke stå og være den der er forkert. ''Du er ikke forkert!'' 'Ej, et pænt billede'' Jeg vidste du sagde det for, at gøre mig glad. Jeg håber egentlig du en dag nosser dig sammen og er den veninde, jeg er overfor dig. Der er så meget jeg fortæller dig, men så finder jeg ud af, du går og gemmer på alt mulig? Jeg har sat venskaber i farezonen pga. af dig.
Jeg savner ham, han er den eneste, der altid vidste, hvor og hvornår jeg var ked af det. Han havde en tendens til at trøste mig når jeg havde mest brug for det. Nu har jeg to ting tilbage, der minder mig 100 % om ham. Og det er alt, før havde jeg 600 kilo, og 56000 ting. Jeg savner dig, og vil altid gøre det Paus. Du er min engel og min redder. Jeg ved ikke, om jeg nogen sinde vil kunne smile og grine, rigtig igen, ikke uden det er falsk. Jeg elsker dig Paus :'( Kom nu tilbage, kom og pas på mig :-'(
torsdag den 23. juni 2011
Se mig på mig og aflæs mig, og så vil du kunne konkludere, at jeg er dybt ulykkelig.
Du har altid sagt, at, at lyve kommer man ikke langt med, men du siger det, og gør noget andet. Hvad er det du vil have? Tillid og accept? Nos dig nu sammen, se dig omkring, hvad har ddu gjort? Intet! Du vil ligge nogle penge ud… Det er alt jeg oplever fortiden, at se hende var en ting, at du ikke præsentere hende er en helt anden ting. Jeg er så træt af, at du ikke kan se, at du ødelægger mig inden i, at du ikke kan se min vrede, frustration og ulykkelighed. Træt af du ikke fatter en skid, træt af kun at høre om, at jeg vejer for meget. Hvis jeg kunne ville jeg gøre mig tynd, sådan wupti. Så ville du måske ligge mere mærke til mig? Være stolt af mig? Ikke altid jogge godt og grundigt, der hvor det gør mest ondt?
Du kigger dig omkring, og pludselig står jeg dig. Du kigger forskrækket op. Hvad havde du ventet – eller rettere, håbet du ikke at se mig? Håbet du ikke at blive stillet i den lorte situation, som du stod i? Du har altid sagt, at vi nok skulle møde hende, nok skulle hilse på hende, ganske som hende før, men ikke engang kan du præsentere hende. Du VED du har klokket i den, der er så meget jeg ved, som du ikke ved, at jeg ved. Der er alle de gange, hvor du har sagt: ‘’Jeg forstår ikke hans vaæg, jeg forstår ikke, at han ikke holder det mere vedlige.’’ Ja, jeg har faste datoer hos dig, men lige nu er du ikke en skid bedere end ham du går og bagtaler, men som nogle siger: morale er godt, men dobbelt morale er dobbelt så godt.
- Det er det ikke, hvis man skal forstille, at være et forbillede.
torsdag den 16. juni 2011
som et lille barn igen..
Jeg er som et lille barn, der glæder sig til juleaften.
Imorgen ser jeg ham igen, imorgen.. imorgen, imorgen, IMORGEN!
Jeg er så spændt, tænk hvis han er hésten? Tænk engang, og tænk hvis han ikke er. shit.. det tør' jeg slet ikke tænke på.
Jeg var til engelsk eksamen i dag, den fik mig til at ønske jeg var lille igen. Jeg er først nu klarover, at folkeskolen er slut, over, finito! Det så.. underligt. Jeg er både glad, men også trist over det. Det fedt at komme videre, fra den klasse jeg egentlig aldrig rigtig har følt mig hjemme i, men også forfærdeligt ikke, at skulle se menneskerne mere. Selvom vi ikke har haft det bedste forhold, er det alligevel en tryghedsfaktor, at man går i klasse med de sammen mennesker. Jeg glæder mig til at komme videre, og vise folk hvem jeg er, istedet for de bare ser mig som den fede hestepige, der elsker sin hest over alt i verden. Jeg ved jeg har mere at byde på, men jeg tør' ikke vise det. Og det er heller ikke min plan at gøre, for dem der betyder noget kender mig, som den jeg er.
Når det jeg ville frem til var faktisk, at jeg bare ønsket at være lille igen til min eksamen i dag. Jeg føler mig så blottet til eksamener, det helt vildt uhylligt, to mennesker der bare sidder og gennem stener én fuldstændig.. ''Okay.. bare slå mig ihjel, okay?'' creeeeeepy shit i'm telling you!
Imorgen ser jeg ham igen, imorgen.. imorgen, imorgen, IMORGEN!
Jeg er så spændt, tænk hvis han er hésten? Tænk engang, og tænk hvis han ikke er. shit.. det tør' jeg slet ikke tænke på.
Jeg var til engelsk eksamen i dag, den fik mig til at ønske jeg var lille igen. Jeg er først nu klarover, at folkeskolen er slut, over, finito! Det så.. underligt. Jeg er både glad, men også trist over det. Det fedt at komme videre, fra den klasse jeg egentlig aldrig rigtig har følt mig hjemme i, men også forfærdeligt ikke, at skulle se menneskerne mere. Selvom vi ikke har haft det bedste forhold, er det alligevel en tryghedsfaktor, at man går i klasse med de sammen mennesker. Jeg glæder mig til at komme videre, og vise folk hvem jeg er, istedet for de bare ser mig som den fede hestepige, der elsker sin hest over alt i verden. Jeg ved jeg har mere at byde på, men jeg tør' ikke vise det. Og det er heller ikke min plan at gøre, for dem der betyder noget kender mig, som den jeg er.
Når det jeg ville frem til var faktisk, at jeg bare ønsket at være lille igen til min eksamen i dag. Jeg føler mig så blottet til eksamener, det helt vildt uhylligt, to mennesker der bare sidder og gennem stener én fuldstændig.. ''Okay.. bare slå mig ihjel, okay?'' creeeeeepy shit i'm telling you!
tirsdag den 14. juni 2011
troede aldrig jeg ville kunne smile igen.
Men det gjorde jeg sku'!
Jeg savner dig hver dag, og jeg vil altid savne dig, men det var det bedste. Jeg har accepteret det, jeg håber du har det bedere nu Basse, det fortjener du, kun det der er bedere end bedst er godt nok til dig min engel! :')
Indtil videre er jeg bare super tilfreds med mine eksamener altså! Det er gået så godt, i skriftelig dansk har jeg kun fået 7-taller og 10 i mundtlig dansk :-D 10 i geografi, 7 og 4 i matematik, 7 i kristendom, 4 i fysik (Er SÅ lykkelig for mit 4-tal dudes!) og så mangler der bare engelsk på torsdag, så har jeg sommerferie! Oh happyday!
Nu sidder jeg her, og er ikke til at fjerne smilet fra, den sidste uges tid har bare været optur. Jeg føler jeg svæger langt over jorden, og jeg venter bare på der er noget der går mig imod, venter bare på et nederlag, venter på smerten. Og jeg frygter det er ham, der kommer til mig på fredag der er smerten der ligger og venter. Jeg håber det går, håber han er den rigtige for mig. Der er så mange ting der har væltet mig af pinden, men jeg sidder på pinden nu. Hvorfor betyder de 'små' ting altid jeg giver op og smider det hele fra mig? Hvorfor fanden kan jeg ikke bare lære, at være ligeglad? Det betyder ikke noget, om du elsker mig, du er der jo aldrig alligevel? Det betyder noget du ødelagde den sidste tid, men det at du ødelagde den, gør jo du ikke burde være tårene værd?
Så mange spørgsmål, men ikke nosser nok til at stille dem. Så mange tanker, der vokser i mit hovede, men som jeg ikke føler er vigtige nok. Jeg føler aldrig jeg er vigtig egentlig, føler mig som et brik i et spil, men nu må jeg bare vise de andre Ludo brikker, at jeg sparker røv! Jeg har selvtilliden nu, har poweren, hvis bare han viser sig at være min makker, min følgesven de næste mange år. Emanuel, et skørt navn, men et navn ingen andre har. Et navn jeg holde mere og mere af, fordi det går op for mig, hvor nuttet det egentlig er. Oh God, please!
Gud hvor føler jeg mig egentlig gammel nu, 16 år.. Jeg har måske ca. 50 år tilbage at leve i?... God damn! Nogen gange ville jeg ønske jeg kunne sætte mit liv på pause, og så bare nyde det øjeblik jeg er midt i. Det ligesom drømme man ikke vil ud af.
Livet koster livet, tre ord, men en stor betydning. Det jo egentlig rigtig nok, for livet koster livet. Vil du leve, så må du dø.
Livet... Ja.. Gad vide om jeg egentlig overlever den engelsk eksamen dér? Når, ja... Hvis ikke, så ses vi på den anden side venner, eller måske ses vi bare bæste gang jeg hælder en masse tanker ud på min blog :p
Jeg savner dig hver dag, og jeg vil altid savne dig, men det var det bedste. Jeg har accepteret det, jeg håber du har det bedere nu Basse, det fortjener du, kun det der er bedere end bedst er godt nok til dig min engel! :')
Indtil videre er jeg bare super tilfreds med mine eksamener altså! Det er gået så godt, i skriftelig dansk har jeg kun fået 7-taller og 10 i mundtlig dansk :-D 10 i geografi, 7 og 4 i matematik, 7 i kristendom, 4 i fysik (Er SÅ lykkelig for mit 4-tal dudes!) og så mangler der bare engelsk på torsdag, så har jeg sommerferie! Oh happyday!
Nu sidder jeg her, og er ikke til at fjerne smilet fra, den sidste uges tid har bare været optur. Jeg føler jeg svæger langt over jorden, og jeg venter bare på der er noget der går mig imod, venter bare på et nederlag, venter på smerten. Og jeg frygter det er ham, der kommer til mig på fredag der er smerten der ligger og venter. Jeg håber det går, håber han er den rigtige for mig. Der er så mange ting der har væltet mig af pinden, men jeg sidder på pinden nu. Hvorfor betyder de 'små' ting altid jeg giver op og smider det hele fra mig? Hvorfor fanden kan jeg ikke bare lære, at være ligeglad? Det betyder ikke noget, om du elsker mig, du er der jo aldrig alligevel? Det betyder noget du ødelagde den sidste tid, men det at du ødelagde den, gør jo du ikke burde være tårene værd?
Så mange spørgsmål, men ikke nosser nok til at stille dem. Så mange tanker, der vokser i mit hovede, men som jeg ikke føler er vigtige nok. Jeg føler aldrig jeg er vigtig egentlig, føler mig som et brik i et spil, men nu må jeg bare vise de andre Ludo brikker, at jeg sparker røv! Jeg har selvtilliden nu, har poweren, hvis bare han viser sig at være min makker, min følgesven de næste mange år. Emanuel, et skørt navn, men et navn ingen andre har. Et navn jeg holde mere og mere af, fordi det går op for mig, hvor nuttet det egentlig er. Oh God, please!
Gud hvor føler jeg mig egentlig gammel nu, 16 år.. Jeg har måske ca. 50 år tilbage at leve i?... God damn! Nogen gange ville jeg ønske jeg kunne sætte mit liv på pause, og så bare nyde det øjeblik jeg er midt i. Det ligesom drømme man ikke vil ud af.
Livet koster livet, tre ord, men en stor betydning. Det jo egentlig rigtig nok, for livet koster livet. Vil du leve, så må du dø.
Livet... Ja.. Gad vide om jeg egentlig overlever den engelsk eksamen dér? Når, ja... Hvis ikke, så ses vi på den anden side venner, eller måske ses vi bare bæste gang jeg hælder en masse tanker ud på min blog :p
torsdag den 2. juni 2011
nr. 50.
ja, blogindlæg nr. 50, skrevet med tåre i øjnene.
Jeg savner dig, kom nu bare tilbage, vis mig du er her. du vil beskytte mig forevigt. du altid vil være der, du aldrig forlader mig, og at vi skal dele hele vores liv sammen, vi skal gå over regnbuebroen sammen, ikke hver til sit. Kom tilbage Paus. Jeg vil gøre alt for at se dig igen, ALT! Jeg vil slå ihjel, gå på lava, bo uden tag overhovedet, bare jeg har dig. så kan alt andet være lige meget. bare du er hos mig. Lov mig du har det godt, lov mig det ikke gør ondt mere. Jeg savner dig hver dag, hver time, minut sekund, nanosekund. jeg ville ønske jeg kunne ligge mit hovede ind til din mave og du så tørre min tåre væk. Jeg vil bare se dig igen, få smerten til at forsvinde. få alt til at forsvinde der skal bare være dig og mig, ingen anden, intet andet. Bare os, the two of us. Hvordan kan jeg leve uden dig? et liv uden dig er ikke værd at leve, jeg.. jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. ingen vil nogensinde kunne tage din plads, ingen vil kunne have mit hjerte som du har. Jeg ved du sidder et andet sted, et sted hvor du ikke har ondt. Katrine lovet mig der var masser af kærlighed, græs og man ikke blev forfangen. Jeg håber du har det fantastisk. Bare jeg kunne have fulgt dig over broen, 'sat dig pænt af, givet dig en madpakke og en sedl med, hvor der stod mit mobil nr. på, så at hvis det gik galt kunne de ringe til mig, og så kunne jeg hente dig igen. det eneste måde jeg kunne sørre for du aldrig havde ondt, var ved at gøre som jeg gjorde. Jeg savner dig. Kom tilbage, min latter er ikke ægte uden dig, mit hjerte er i tusind stykker. Jeg ville give hele mit liv, for at se dig igen. jeg føler ikke det her indlæg kan blive længere, men jeg har lyst til at skrive så langt et indlæg, så ingen gider at læse det, der findes ikke noget der er godt nok til dig, fik jeg sagt rigtig farvel? Jeg ville ønske jeg kunne se dig igen, kysse din mule for sidste gang, følge dig over broen, sørge for du kom i gode hænder, hos nogen der passet på dig. du fortjener det bedste, du fortjerner mere end det. Du fortjener at blive passet på. du fortjener det ikke gør ondt, du fortjente ikke det jeg kunne byde, for det jeg bød var smerte. Hvis bare der var noget jeg kunne gøre anderledes, der gjorde du stadig var her. Jeg elsker dig Paus, og vil gøre det altid, også den dag jeg går over regnbuebroen til de to benets rige. Jeg vil altid savne dig min elskede soulmate. Du betyder alt for mig, og mere til :-'( tak for de bedste 1 år, 10 måneder og 2 dage.
jeg elsker dig!
Jeg savner dig, kom nu bare tilbage, vis mig du er her. du vil beskytte mig forevigt. du altid vil være der, du aldrig forlader mig, og at vi skal dele hele vores liv sammen, vi skal gå over regnbuebroen sammen, ikke hver til sit. Kom tilbage Paus. Jeg vil gøre alt for at se dig igen, ALT! Jeg vil slå ihjel, gå på lava, bo uden tag overhovedet, bare jeg har dig. så kan alt andet være lige meget. bare du er hos mig. Lov mig du har det godt, lov mig det ikke gør ondt mere. Jeg savner dig hver dag, hver time, minut sekund, nanosekund. jeg ville ønske jeg kunne ligge mit hovede ind til din mave og du så tørre min tåre væk. Jeg vil bare se dig igen, få smerten til at forsvinde. få alt til at forsvinde der skal bare være dig og mig, ingen anden, intet andet. Bare os, the two of us. Hvordan kan jeg leve uden dig? et liv uden dig er ikke værd at leve, jeg.. jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. ingen vil nogensinde kunne tage din plads, ingen vil kunne have mit hjerte som du har. Jeg ved du sidder et andet sted, et sted hvor du ikke har ondt. Katrine lovet mig der var masser af kærlighed, græs og man ikke blev forfangen. Jeg håber du har det fantastisk. Bare jeg kunne have fulgt dig over broen, 'sat dig pænt af, givet dig en madpakke og en sedl med, hvor der stod mit mobil nr. på, så at hvis det gik galt kunne de ringe til mig, og så kunne jeg hente dig igen. det eneste måde jeg kunne sørre for du aldrig havde ondt, var ved at gøre som jeg gjorde. Jeg savner dig. Kom tilbage, min latter er ikke ægte uden dig, mit hjerte er i tusind stykker. Jeg ville give hele mit liv, for at se dig igen. jeg føler ikke det her indlæg kan blive længere, men jeg har lyst til at skrive så langt et indlæg, så ingen gider at læse det, der findes ikke noget der er godt nok til dig, fik jeg sagt rigtig farvel? Jeg ville ønske jeg kunne se dig igen, kysse din mule for sidste gang, følge dig over broen, sørge for du kom i gode hænder, hos nogen der passet på dig. du fortjener det bedste, du fortjerner mere end det. Du fortjener at blive passet på. du fortjener det ikke gør ondt, du fortjente ikke det jeg kunne byde, for det jeg bød var smerte. Hvis bare der var noget jeg kunne gøre anderledes, der gjorde du stadig var her. Jeg elsker dig Paus, og vil gøre det altid, også den dag jeg går over regnbuebroen til de to benets rige. Jeg vil altid savne dig min elskede soulmate. Du betyder alt for mig, og mere til :-'( tak for de bedste 1 år, 10 måneder og 2 dage.
jeg elsker dig!
Abonner på:
Opslag (Atom)