Præster er kedelige, altså til man forstår hvad det er de siger.

Startet dagen med: at stå op, tage tøj på, spise morgenmad med familien, tage solbriller på og iPod i ørene og kører til gudstjeneste i slotskirken.

Jeg følte jeg skulle være der, så var jeg en ægte kristen. Gud vil altid være med dig selvom du ikke går i kirke, men for 5 år siden kunne jeg aldrig i hele mit liv drømme om at tage til gudstjeneste frivilligt. Jeg var troende nok til at lade mig konfirmere i den kristne tro, men at høre på en præst i en time til halvanden, hvad var meningen? De var så kedelige at høre på! Jeg var overbevist om at de ikke gik til fester, de ikke lavet andet end at prædike og drikke Jesu Christi blod og spise hans legme. De ti bud og du skal elske din næste – og så holdte de heller ikke fest eller drak sig fulde. Ej men altså røv sygt og død kedeligt at høre på. Når Lars Tjalve var på besøg i klassen sad jeg og sendte en sms til en eller anden veninde, der kedet sig lige så meget, han var så kedelig, men en dag ændrede det hele den da jeg forstod hvad han snakket om og den dag jeg frarøvet min fordom for at præster er kedelige. I 2005 blev jeg påkørt af en bus, eller rettere jeg kørte ud foran bussen. (Ups) Jeg slap med lette skræmmer, ikke et åben sår intet brækket, men med et kæmpe chok på sjælen. Alle der har hørt historien har sagt nogen holdt hånden over mig, og siden den dag har jeg troet sådan for real på en højre magt og en, der passer på mig når jeg ikke selv kan. Jeg troede lidt mere, men tog stadig ikke i kirke, for så vigtig var det ikke – og syntes i øvrigt stadig præster var kedelige og meget af det de sagde handlet jo bvare om Jesus og Gud, og så noget der hed Helligånden. Jeg blev konfirmeret uden alle krydser på mit lille fine klippekort og den slags, men blev dog konfirmeret for at bekræfte min tro, selvom jeg syntes præsten var kedelige.

Sidste år, oktober 2010 sad jeg med en nær veninde og snakket. Hun fortalte at vores fælles ven kørte bil, hans bedsteven der lånte sin fars bil kørte de rundt og fælles vennen på 16 kørte. Jeg var rystet og sur, og siger i arrigskab: ’’Gid han køre galt’’ Jeg siger det egentlig kun fordi jeg var frustreret og irriteret, han skal have en lærestreg, der gør han aldrig gør det igen uden kørekort. To dage efter havde vi vikar i matematik. Vi havde faktisk prøve og pludselig vælter tårerne ud af kinderne på min veninde. Jeg hiver hende til side og det viser sig vores fælles ven er kørt galt. Hans bedsteven, der sad ved siden af er død. Jeg trøstet min veninde, der var utrøstelig hun var så ked af det, bange og ingen kunne komme i kontakt med ham. Han overlevet og er her stadig i dag skal de dog siges. Fra den dag begyndte jeg så småt at tro mere, og jeg vidste med mig selv at nogen ville have mig til at synes bedre om præster og kristendommen. Efter den dag slog det mig. Jeg skal være præst. Jeg vil være den kedelige klap hat til Lars Tjalve’s efterfølger. Jeg læste meget om det og det gik op for mig at min fordom var frarøvet mig, og jeg havde gjort det af mig selv. Nogen dage efter var Simon, sognepræsten i Fredensborg kommet forbi min mors butik, og min mor havde fortalt ham, at jeg havde snakket om at blive præst. Han smilet stort og sagde, at jeg var mere end velkommen til at komme ned og snakke med ham om at blive præst og om, hvordan det var. Jeg var så hooked! Nej, hvor jeg glædet mig. Simon var død af grin, da jeg fortalte om min fordom om præster var kedelige. Han fik mig hurtigt overbevist om, at det var de ikke. Teologi studiet var nærmest berygtet for deres fester inde på universitetet. Da jeg tog fra den samtale var jeg lige ved at gå op og sige til skoleinspektøren, at vi bare kunne tage eksamenerne nu. Jeg havde noget jeg skulle nå i den anden ende. Eller nej. Jeg skulle ikke nå det, jeg skulle være glad og bevise for andre at præster ikke er kedelige – det er en latterlig fordom jeg selv har slået ihjel.

skrevet 2. påskedag 2011.

Du er - News.

Du er
Den eneste jeg holder af
Fylder op den hele dag, den hele dag



Du er
Det smukkest jeg endnu har set
Du det bedste, der for mig er sket, for mig er sket



Du er
Det varmest af alt på jord
Du er der hvor alle blomsterne
Blomsterne gror.



Du tog mit hjerte med
Pas godt på det
For det har ingen våben med
Se det er kærlighed
Du tog mit hjerte med
Pas godt på det
For det har ingen våben med
Nej nej



Du er
Den eneste jeg stoler på
Derfor må du aldrig
Nej aldrig gå



Du tog mit hjerte med
Pas godt på det
For det har ingen våben med

Se det er kærlighed
Du tog mit hjerte med
Pas godt på det
For det har ingen våben med
Oh uh
Se det er kærlighed
Du tog mit hjerte med
Pas godt på det
For det har ingen våben med

Kan i huske.

Kan i faste læsere huske jeg skrev om den første rigtige kærlighed? Nu er den den største forelskelse jeg vil prøve at sætte ord på.
Han havde en energi jeg kunne mærke, en der altid fik en smil på mine læber. En energi der fik mig til at sidde og kigge på børn flere timer i træk, der red rundt og rundt. Bare for at være sammen med ham. For at se ham, og høre hans stemme. Hans latter sidder i mig endnu. Jeg kan genkalde den lige meget, hvor jeg er i verden. Han var der fordi han elskede det, fordi han ville det han ville, men man siger jo: 'Der er en mening med alting' og mit hjerte er overbevist om, at det var pga. af dig og mig. Fuck resten. Dig og mig. Du er den eneste dreng i verden (udover Paus ofc! Men eftersom han mangler sine balls tæller det ikke rigtigt) Der kan få mig til at føle, at jeg er her fordi jeg er mig, du har fejet benene væk under mig, men det mest tragiske var/er faktisk, at jeg gik så længe og frøs min røv af for at se på dig (og børn) Ude at vide, hvorfor jeg gjorde det. Jeg gjorde det bare. Pludselig var du væk, og et savn og et tab var alt jeg havde tilbage, eller nej. Jeg havde minder ingen vil kunne tage fra mig. Da jeg så et år efter lå med dig på en sofa, du havde en kæreste, jeg havde en halv (Hvilket vil sige jeg havde noget med Mr. Right, som man jo altid tror.) Og min mor pludselig kalder mig over. 'Emma! Lad vær' med at flirte med ham så åbenlyst!' Mig flirt?! Mor.. Okay... Måske.. Okay, jo. Jeg var ikke engang klar over det, men jeg fortryder det ikke. Der er noget i mig, der altid vil tilhøre dig, om det er min sjæl min kærlighed, eller bare mig ved jeg ikke. Du er den dreng jeg vil give ALT (undtagen Paus) op for! Utroskab, uddannelse, job hele lortet! Bare tanken om dig, din latter. Din kærlighed der er min. Jeg bliver helt elektrisk ved tanken. Du er den eneste på jorden jeg ville være utro for. Den eneste! Jeg har haft en kæreste siden, én. Og trods jeg var i et forhold, var du perfekt for mig. Du forsikrede mig om, ham og jeg ikke burde være kærester, og siden da er det gået op for mig, at man ikke kan have følelser for to på én gang. De lå hos dig fra starten, men var/er blusede ned med tiden. En tur til Roskilde kunne tilgengæld vække dem gruligt igen, fordi jeg er handicappede og ikke kan finde vej fra stationen måtte jeg jo ringe. Mit hjerte hamrede afsted, din stemme. Du var så tæt på, og alligevel så langt væk. Og pludselig, dér. Stod du og grinede af mig, og sagde 'Hva' så snuske, kommer du ikke over og siger hej?' Jeg overvejet kraftigt at smide mig om halsen på dig og aldrig give slip, men jeg behærsket mig!(Klappesavle!) Det var ubeskrivligt og siden du grinede af mig der var de to dage et helvede, hver gang jeg så dig var mit hjerte ved, at hoppe ud af halsen på mig. Jeg kunne ikke focusere på andet end dig. Jeg kan ikke beskrive dig med ord, du er skøn, du er fuldendt og og aldrig nogensinde vil de her ord ikke passe på dig. Du er en af de få mennesker, der er en engel. Du har bare ingen vinger.
Jeg vil gå så langt som til at sige jeg elsker dig. Min bedsteven, min soulmate, min evige kærlighed.

.. få snakket tingene igennem!

Det hjælper og gør underværker!
Jeg er så glad for vi fik snakket tingene igennem, det er så rart og har lettet meget indeni mig! Din ærlighed betyder meget og jeg føler vi begge ved, hvor vi står iforhold til hinanden! Tak!<3<3

Jeg er så træt af den fucking, lorte, skod, pisse, irriterende dyrlæge!
Jeg savner at sidde på min hestemand :-( Kan virkelig ikke se lys forenden af tunnelen mere, det er så forfærdeligt! Bliver alt okay, bliver alt godt igen? Jeg håber på det mester, men fygter det væreste! :-(
Min øjesten, min eneste ene. Du er det bedste jeg har <3

Det hele kommer op til overfladen, alle de grunde jeg ikke kunne finde, alle de ting jeg ikke kunne få til at hænge sammen kommer op nu. Og nu gør det hele ondt, hvorfor? Godt jeg ikke skulle tage det valg, godt jeg ikke skulle bruge den store magt, tage det store valg, eller slå noget ihjel. Tak for den beskyttelse, Gud!
R.I.P

Breaking Benjamin...
Forhelvede man de drenge! (':

Phineas og Ferb redder min dag!

Åh gud.
Kedelig dag, lang dag, trist dag.
Jeg tænker på det hele tiden, det er længe siden, men det var der.
Tænk, hvis jeg havde vist det, havde skulle tage beslutningen selv, havde skulle slå det ihjel der nu var i det? Nogen gange har jeg lyst til at fortælle ham ALT, men jeg gider ikke, jeg gider ikke og blive trådt på igen, jeg vil ikke have han skal såre mig, men det gør han vel egentlig alligevel? Jeg tænker faktisk tit på ham, når jeg går forbi steder hvor vi har været, undre jeg mig over hvorfor det sluttet. Og så alligevel kan jeg godt se hvorfor det skulle slutte, der i blandt pga. af det. Han vidste det.

Fra gammel flamme til Phineas og Ferb.
Det er nice! Hvis jeg kunne takke nogle for den serie havde jeg gjort det! De har reddet min dag, sammen med Paus og happy chews. Og så havde jeg en mega hyggelig aften igår med verdens bedste nullemus! shopping og en tur i biffen, mums! Men.. da vi så skulle hjem, gik vi ned på stationen, for at finde ud af toget ikke kørte før en halvtime senere, så nulle ringet til hendes farmand. Mens vi sad og ventet kom en ligbleg dude over ved siden af det der skur, og han begynder at riste en joint. Mit hjerte hamrede afsted, nej hvor var jeg bange. Der blev verden aaaaaaaaalt for stor til mig! Jeg var så bange! Egentlig ikke fordi jeg regnet med han ville gøre os noget, men bare præncippet i det. Jeg... Ja, jeg var bange.. :p

Og min lille hest!
Han er faldet så godt til ude hos Lena, det var sådan en optur at være der idag! Han var så rolig, han skal dog lige vende sig til at han er meget alene, når han bliver taget ind. Han er bare.. Lige så ubeskrivlig, som min frygt for ham der jointrulleren var igår! Jeg elsker den hest, han er virkelig min soulmate og min eneste ene! Verdens bedste. Han har den evne, at han ved hvornår han kan være umulig og hvornår han ikke kan være umulig. Jeps, jeg ved godt han ikke tænker sådan og det højst sansynligt er et sammentræf, men årh(':
Jeg elsker dig, Paus. Det er alt jeg kan sige, og det der bedste beskriver, min afhængighed til dig <3

Hvis du læser det her, ved du hvem du er.
Jeg kan ikke mere nu. Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op, du er den jeg kan se mig sammen med resten af livet, men jeg tror ikke vi er enige. Du forstår mig ikke, du forstår ikke hvor ked af det jeg bliver, og er det så vær' at kæmpe? Jeg tvivler.