Alt denne her uvished om, hvornår smerten skal ramme, hvornår jeg vender mig om og går, og det bliver uden dig. Forhelvede hvor er jeg bare træt af altid, at det er synd for mig, men forhelvede, det her er en beslutning jeg selv har taget. Når jeg smerte tager af, og jeg ser du har det godt, og der er tid til dig, så er det bare sådan det er. Så får du det jeg ønsker for dig min skat, årh min Anna. Jeg elsker dig så meget, og det gør jeg også om 1000 år, jeg havde ikke været den jeg er i dag uden dig, jeg havde ikke kunne stå alene, slet ikke kunne tage denne her beslutning?
Du har gjort mig så stærk. Du gav mig viljen til at blive hvor jeg er, og til at få det bedste ud af det. Når jeg sidder her, og tårene triller ned ad mine kinder:det er der ikke er nogen der fatter en meter af, hvorfor jeg er ked ad en beslutning jeg selv har taget?
Jeg kan ikke give dig det, som jeg vil give dig. Jeg kan ikke tilbyde dig det, jeg vil stå inde for. Jeg har vendt og drejet det så mange gange, jeg græder og græder lige nu, men det letter ikke smerten, for hvor ville jeg dog gerne bare have et kram, et kram af en, der ikke stillet spørgsmåltegn ved hvorfor, og som ikke fortalte mig alt det jeg ikke når, alle de penge jeg bruger og hvad de ellers kan finde på. Hvor er jeg træt af det!
Jeg glemmer dig ALDRIG min skat!
fredag den 30. november 2012
tirsdag den 27. november 2012
mandag den 26. november 2012
put my self on mute
Jeg er totalt på ''mute''.
Jeg har bare lyst til at pakke mig væk forsvinde og gå min vej, men AP venter.
Fuck andre kærestepar
Jeg har bare lyst til at pakke mig væk forsvinde og gå min vej, men AP venter.
Fuck andre kærestepar
lørdag den 24. november 2012
hvorfor
af alle mennesker, at tage i byen med, så hende? HENDE?!!? Han ved jeg ikke kan udstå hende. Der sidder jeg, på vej til at slå et link op..
A place to crash i got you.
Men nej, du skal i byen. Min mave snørre sig sammen til ingenting lige nu, tårene vælter ned ad mine kinder, hvorfor lige hende. Af alle du kender, så hende? Hvorfor aldrig en, som jeg ved ikke ville røre dig, altid dem du har en fortid med, altid dem jeg føler truer mig og som tager mig fra dig. Alle de beskeder jeg får sendt i afmagt, frustration og med tåre i øjnene, der blokere alt. Jeg lukker alt af, Hvorfor er jeg så ked af det, hvorfor? Du spørger sikkert dig selv gang på gang. Nogengange kan jeg ikke lade være med, at ønske jeg kunne leve uden dig. At det var lige meget, hvad du lavet og med hvem, men det ville betyde jeg ikke elsket dig, at jeg var ligeglad. Ligesom du eftersigende skulle være med hende. Kan jeg overhovedet stole på det?
A place to crash i got you.
Men nej, du skal i byen. Min mave snørre sig sammen til ingenting lige nu, tårene vælter ned ad mine kinder, hvorfor lige hende. Af alle du kender, så hende? Hvorfor aldrig en, som jeg ved ikke ville røre dig, altid dem du har en fortid med, altid dem jeg føler truer mig og som tager mig fra dig. Alle de beskeder jeg får sendt i afmagt, frustration og med tåre i øjnene, der blokere alt. Jeg lukker alt af, Hvorfor er jeg så ked af det, hvorfor? Du spørger sikkert dig selv gang på gang. Nogengange kan jeg ikke lade være med, at ønske jeg kunne leve uden dig. At det var lige meget, hvad du lavet og med hvem, men det ville betyde jeg ikke elsket dig, at jeg var ligeglad. Ligesom du eftersigende skulle være med hende. Kan jeg overhovedet stole på det?
Alene, at vokse op, at ad....
Åh et forfærdeligt ord, og så alligevel ikke. Her sidder jeg i min seng, alene. Verdens bedste kæreste er på Fyn for at besøge familien, jeg selv sidder her og skriver på min blog.
Nogen gange ville jeg sådan ønske, at jeg havde nosser til at give slip og græde. Det har jeg ellers altid kunnet, men jeg føler hele tiden, at jeg er for meget. Jeg bruger FOR mange penge, jeg spiser FOR meget, jeg er bare FOR. Jeg bliver simpelthen syg oven i hovedet af det. Jeg er så træt af at få at vide, at jeg er FOR meget det ene eller det andet. Undskyld jeg er her forhelvede.
Jeg er så bange for, at folk synes jeg er dum, irriterende, belastende, langt ude eller diverse andre tillægsord, der er negative. I går, galla-pre-party - Emma smadre et glas, great. Jeg var så ked af det, så var jeg jo pludselig til besvær? Jeg bliver ved med at spørge mig selv, om jeg sætter mig i en offer-rolle, det gør jeg tilsynladende, hvis man spørger M. Fucking tak for fucking lort. En gang imellem ville jeg ønske, at 10. klasse stadig var 10. klasse, at Jytte passet på mig og kun var maks 200 m. væk - hele tiden. Jeg savner at skrive OSO, savner at være lille.
Jeg bliver 18 i Juni måned næste år... JUNI MÅNED! Så må jeg stemme, købe stærk alkohol, kører bil ja... Jeg må sku' næsten det hele, men det vil jeg ikke. Lige nu vil jeg ingenting. Jeg kan ikke engang overskue, at skulle bestemme, hvilken tandlæge jeg vil bruge! Jeg vil ikke være voksen, jeg vil ikke have stress.. Og så alligevel..
Nogen gange ville jeg sådan ønske, at jeg havde nosser til at give slip og græde. Det har jeg ellers altid kunnet, men jeg føler hele tiden, at jeg er for meget. Jeg bruger FOR mange penge, jeg spiser FOR meget, jeg er bare FOR. Jeg bliver simpelthen syg oven i hovedet af det. Jeg er så træt af at få at vide, at jeg er FOR meget det ene eller det andet. Undskyld jeg er her forhelvede.
Jeg er så bange for, at folk synes jeg er dum, irriterende, belastende, langt ude eller diverse andre tillægsord, der er negative. I går, galla-pre-party - Emma smadre et glas, great. Jeg var så ked af det, så var jeg jo pludselig til besvær? Jeg bliver ved med at spørge mig selv, om jeg sætter mig i en offer-rolle, det gør jeg tilsynladende, hvis man spørger M. Fucking tak for fucking lort. En gang imellem ville jeg ønske, at 10. klasse stadig var 10. klasse, at Jytte passet på mig og kun var maks 200 m. væk - hele tiden. Jeg savner at skrive OSO, savner at være lille.
Jeg bliver 18 i Juni måned næste år... JUNI MÅNED! Så må jeg stemme, købe stærk alkohol, kører bil ja... Jeg må sku' næsten det hele, men det vil jeg ikke. Lige nu vil jeg ingenting. Jeg kan ikke engang overskue, at skulle bestemme, hvilken tandlæge jeg vil bruge! Jeg vil ikke være voksen, jeg vil ikke have stress.. Og så alligevel..
fredag den 23. november 2012
Home
Er på vej hjem fra Galla. Sidder i toget; er en lille smule bange for alle de creepy typer der er med, og har egentlig mest lyst til at blive siddende og se verden suse forbi mig. Alle de mennesker, årh jeg magter det fandme ikke! Grr. Alle skubber, alle er fulde, folk vælter rundt og så er det mig, the sober girl. Hvorfor bliver jeg egentlig ved, jeg ved, at jeg hader de der store fester privat fester er mere mig. Jeg savner min kæreste, mangler hans arme , der passer på mig. Holder mig kært og tæt til sig.
onsdag den 21. november 2012
Fuck det hele - igen
Der lå jeg i tandlæge stolen. "Emma.. Hva' der er vejen?"
Ja hvad fanden er der snart ikke i vejen. Hold kæft hvor er jeg drænet for energi. Det her suger alt ud af mig, og lige så meget jeg hader min tandlæge lige så meget havde jeg lyst til at bryde sammen i armene på hende. "Det er så svært sådan noget" OM DET ER LILLE VEN!
Hvis jeg spørger mig selv, vil jeg både og. Jeg vil ikke undvære hende, vil ikke leve mit liv uden hende, men samtidig kan jeg ikke rumme det mere. Kan ikke bære at skulle miste, men ej hellere beholde. Ja eg sætter mig selv i en offer rolle pt, for det her synes jeg faktisk er synd for mig. Jeg ved det er min egen beslutning; det er mig selv der startet i 1.G, jeg elsker min klasse, aldrig har jeg været så glad for at gå i skole, aldrig! Dem vil jeg simpelthen ikke give slip på. De mennesker, der uden at vide det giver mig så meget tryghed? Jeg kan bare ikke holde til det her mete. Det er uvisheden. Frygten for, hvordan min mit liv bliver uden hende i det, og om jeg inderst inde overhovedet kan leve uden? Jeg er så træt af at live gør ondt, er så træt af at placere mig selv på øretævernes holde plads, men fuck det - jeg nægter at give op.
Ja hvad fanden er der snart ikke i vejen. Hold kæft hvor er jeg drænet for energi. Det her suger alt ud af mig, og lige så meget jeg hader min tandlæge lige så meget havde jeg lyst til at bryde sammen i armene på hende. "Det er så svært sådan noget" OM DET ER LILLE VEN!
Hvis jeg spørger mig selv, vil jeg både og. Jeg vil ikke undvære hende, vil ikke leve mit liv uden hende, men samtidig kan jeg ikke rumme det mere. Kan ikke bære at skulle miste, men ej hellere beholde. Ja eg sætter mig selv i en offer rolle pt, for det her synes jeg faktisk er synd for mig. Jeg ved det er min egen beslutning; det er mig selv der startet i 1.G, jeg elsker min klasse, aldrig har jeg været så glad for at gå i skole, aldrig! Dem vil jeg simpelthen ikke give slip på. De mennesker, der uden at vide det giver mig så meget tryghed? Jeg kan bare ikke holde til det her mete. Det er uvisheden. Frygten for, hvordan min mit liv bliver uden hende i det, og om jeg inderst inde overhovedet kan leve uden? Jeg er så træt af at live gør ondt, er så træt af at placere mig selv på øretævernes holde plads, men fuck det - jeg nægter at give op.
Abonner på:
Opslag (Atom)