Vi kalder ham X.
Det at møde ham var i sig selv noget stort, og flytte så mange grænser for ham var større!
Fredag d. 29 Januar 2010, tog jeg til Hillerød.
Jeg mødte prinsen på den hvide hest, han hilste på min far og hilste på mig. (Heldigvis da!)
Og mærke hans hånd i min gjorde mig varm! Jeg brændte af glæde inden i, men da han pludselig ser nogen mennekser slipper han min hånd, jeg kigger forvirret på ham. 'Nu bliver det altså lidt for pinligt.' jeg tænkte ikke mere over det og gik videre. Vi bestilte noget mad og gik ned i en spejder hytte, hvor jeg havde været før.. Med ham. Jeg satte mig på en stol, han satte sig over for mig. Vi snakket lidt frem og tilbage, han skulle tisse og gik så. Jeg gik rundt og kikket lidt, der hang nogen billeder på væggen jeg bare måtte se.
Dér, der var han. Nok 7 år gammel, men sød og dejlig, ligesom nu. Han kom tilbage og kom over til mig. 'Kan du kende mig?' Selvfølgelig kunne jeg kende ham! Jeg var så forelsket og eftersom han havde nævnt han skulle se en anden pige dagen efter, dog bare en veninde, men stadig! (Forfanden tænkte jeg! jeg er en forelsket pige, der er forelsket i dig, selvfølgelig er jeg jaloux!) Vi sad og snakket lidt om det og pludselig siger han 'Det her burde egentlig først komme senere, men vil du komme sammen?' Jeg var mundlam, fuldstændig mundlam! Selvfølgelig ville jeg det! Jeg kysset ham og var så inderligt glad! Nu fik jeg ham jeg ville have, ham der havde prydet min hjerne og så meget andet i en måned, endelig. Vi skulle dele resten af vores liv sammen, vi tog i biografen og hygget os, og sås så igen dagen efter. Jeg var lykkelig, fuldstændig blæst! Det blev søndag og X skulle tilbage på sin skole. Jeg sørget nærmest over det og skrev og skrev (Gud jeg må egentlig ha' været irriterende?!) Det blev den 5. Febuar og han skulle hjem til mig. Vi sad og snakket og blev så enige om og beglo en film, han valgte Blåmænd. Halvejs inde i filmen kysset han mig og begyndte og holde om og på mig. Og så skete det, jeg husker det tydeligt, det var fantastisk! Jeg var nu sikker, jeg elsket ham, jeg havde givet ham noget så dyrebart, noget jeg et eller andet sted holdte af. Han kom igen dagen efter.. Og så brød helvede løs. I mange år har jeg set De Unge Mødre, og tanken om og blive det har også altid været der. Nu var chancen der. Jeg kunne blive det, min mor fandt ud af det, jeg ringet tudende til X, han var overbevist om en to ting, jeg var ked af det, og han skulle ikke være far! Jeg var smadret, han kunne jo ikke hjælpe mig af hensyn til hans skole et andet sted i landet, men lovet og ringe senere. Jeg var smadret han ringet og vi snakkede længe, mascaran' hang ned langs mine kinder. Han vælge så og sige 'Hvis du vælger barnet, så går jeg.' Jeg har i mit liv aldrig mærket noget der stak så meget i mit hjerte, smerterne kunne ikke beskrives 'så går jeg' Jamen vi er os, vi er sammen? Det var mine tanker. Da jeg så fandt ud af der ikke var noget og være bange for faldt det hele til ro, men det hele var anderledes. Der gik længere og længerer mellem jeg fik sms'er og opkald. Det hele var så mærkeligt, jeg drøftede det med min mor, som mente det nok ikke var ham jeg skulle have. HA! sagde jeg! Ham og jeg høre sammen, jeg elsker ham og vil næsten bytte Paus væk for ham. Han betød så meget for mig nu, han var der bare og forstod mig. En weekend så vi ikke hinanden. Jeg havde aftalt med nogle veninder vi skulle i biografen, og vi fandt så på det kunne være sjovt hvis vi i sjov fik X op til biografen efter vores forhold havde været lidt svært. Og min veninde spurgte ham derfor, hun ringet til mig og sagde 'Han kan ikke, han skal i byen.' jeg var rystet, hvorfor havde han ikke sagt det? jeg ringet til ham med smerte i hjertet, mit hjerne blev ved med og fortælle mig jeg skulle stoppe, nu! Men mit hjerte sagde bliv ved, du elsker ham jo, jeg lyttet til hjertet. Vi snakket lidt ligegyldigt og pludselig skulle han gå. Han havde nærmest ikke snakket til mig og havde bare været ligeglad. Jeg snedte ham derefter en sms fr og spørge om han overvejet og slå op med mig. Det gjorde han, mit hjerte blev revet i 10000 stykker g jeg ringet til ham. Han skyndte sig uden for da han fandt ud af hvem det var og forklaret mig det bare ikke gik, men han syntes dog vi skulle ses lørdag. Måske kunne det reddes, jeg sluttet samtalen med og ønske ham en god tur i byen, 'Det er altså ikke for og score piger, det er bare med drengne!' undskyldte han. Jeg lagde på og brød sammen, min mor og en veninde trøstet mig. Dagen efter hygget jeg mig med mine veninder og sov med dem til lørdag og blev vækket af han ringet 'Jeg er der nok lidt i 12' han var der så lidt i 11. Jeg sagde farvel til veninder og han sad næsten og slog op med mig, men stoppet pludselig og sagde vi skulle give det en chance til. Det gjorde vi og det gik galt, fredagen efter havde jeg fået fri fra skole, han kom hjem til mig tidligt fredag, Vi så lidt film og kysset lidt, men plkudselig forsvandt han,, han slog op. Gav mig et kys og kørte. Siden hørte jeg ikke fra ham.
Kære X.
Nyd din nye læreste, jeg håber du giver hende det hun behøver og ikke den samme behandling jeg fik. Det gjorde ondt! Jeg elsket dig!
Jeg håber du falder til ro og slipper for og hakke ned på andre hele tiden.
- Emma.
