På forhånd - det er rodet, kaotisk og følelsesladet, jeg springer fra det ene emne til det anden..!
Alle kender det vel.. Den grumme knude der kommer, når man sidder alene derhjemme og tankerne flyver.. Tårene der egentlig presser sig på, men man er egentlig ikke ked af det.. Alle de dårlige minder fra de dage hvor jeg har grædt mig selv i søvn over manglen af den ene person, der var så vigtig for mig - for fanden hvor ville jeg ØNSKE jeg kunne fjerne det hele.. Jeg savner ham - og så alligevel ikke... Jeg har stadig billeder af ham på min computer, som jeg egentlig ikke helt er i stand til at slette og fjerne forevigt. Med min eks (første) slettet jeg hele lortet uden at tøve. Han knuste mit hjerte så voldsomt, så alt der mindet om ham skulle bare forsvinde, med det samme.
Det her er lidt noget andet, for jeg besluttet at vi ikke skulle være sammen mere? Og han satte det endelige punktum og sagde, at vi heller ikke ville komme til det i fremtiden, egentlig er det første gang jeg har mærket efter inden i mig selv og gået imod mit hjerte, og dog.. Der var Paus.. Det var fandeme også at gå i mod mit hjerte! Men...
Det er hele princippet i at vide det er rigtigt, men stadig savne? Hvad fanden sker der for det? Hvis følelser dig bare kunne fjerne det hele og kun huske alt det gode. Ikke alle de mange skænderier og tåre, men forfanden, der var også så mange gode ting, alle grinene, smilene og de interne ting. Alt minder jo forfanden om ham? Selv B-toget minder om ham! Jeg har en ring hængende... Som er to måneder gammel og ikke brugt en måned. Hvad skal man gøre? Bare smide den ud? Sende den tilbage til ham? Når nej, for han smed ansvaret på mig og sagde ''Gør hvad du vil med den!'' Øøøh? Når... Jamen.. Det gør jeg bare?! Jeg må google det.. ''Hvad gør man med smykker, man fik af sin eks?''
Nytår står for døren.. Jeg håber jeg i 2014 får gennemført et mål på minus 10 kilo, en sund og rask krop, en masse veninde hygge, mere styr på min økonomi og mit shopperaholic-gen (Og nej, de går ikke godt hånd i hånd!) Hvilket egentlig minder mig om, jeg har været på shopping (Udsalg, love it!) og nydt dagen i dag, trods frygten for at møde min ekskæreste bag hver eneste hjørne? Jeg ønsker ham jo kun lykken for fanden... grrr mænd, gad vide om det egentlig hjælper at blive lesbisk?
Det der mangler er vel bare noget bekræftelse i, at man er god nok? Ikk'?
mandag den 30. december 2013
søndag den 29. december 2013
Sååå...
Er jeg tilbage igen.. Endnu engang fordi mit forhold er gået i stykker og jeg mangler et sted at gøre af det. Har i netop dette æjeblik pfundet mit eget ''du-skal-nok-klare-den-Emma'' - Citat!
''Hvis en knust vase kan samles af gode hænder, må et knust hjerte kunne samles af gode veninder''
Det der er mit issue er, jeg egentlig ikke gider at være sammen med ham, og det (som han selv sagde det, inden han fortalte mig han havde fundet en anden) faktum, at det var mig der slog op er vel egentlig også en ret stor faktor? Jeg valgte det selv, valgte det for mig. Jeg gjorde det jo selv... Så egentlig er jeg dobbelt moralsk...? Og så alligvel ikke, jeg fortalte ham jo sandheden... Han ved bare ikke, at jeg stadig har været sammen med det samme antal mænd, bare flere gange med den samme.
Han gjorde så meget godt for mig, lærte mig så meget om mig selv, om hvem Emma er, og hvad hun finder sig i... Og så hvad hun ikke finder sig i! Jeg tror på, at ALT sker af en årssag. Der er en grund til, at vi kommer de ting igennem vi gør. Og klicheerne passer jo: ''Tiden læger alle sår'' ''Hvad der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere'' Der sker så meget hele tiden, og knuden i min mave kommer stadig ved tanken om, at han smiler, griner og elsker en/med en der ikke er mig. Han sagde han savnet mig, ligesom jeg jo også savner ham. Men samtidig ved vi begge to godt det ikke skal være os? Alle de skænderier, alle de tåre, alt den facade.. For fanden... Sådan skal kærlighed ikke være?
Jeg vil altid elske alle mine eks'er for de har lært mig noget hver i sær, om hvem jeg er! Nogen mere end andre.. Jeg fik jo bevidst, at når man ligger et plaster på et sår (I dette tilfælde på et knust hjerte) virker det, men den dag plasteret så forsvinder, så kommer smerten fra såret tilbage - med 200 KM/T! Jeg skal lære, at jeg er god nok som mig, og jeg skal finde ud af hvem jeg er, uden en mand ved min side, for jeg er sku' egentlig okay, ikk'?
Det væreste er faktisk knuden i maven, og det at man ikke bare kan fjerne tanker fra sit hoved... Tænk hvis man kunne det? Bare lade være at tænke på det og stryge det fra hukommelsen? Pisse fedt! Eller nej, for så ville man ikke lære af det!
''Hvis en knust vase kan samles af gode hænder, må et knust hjerte kunne samles af gode veninder''
Det der er mit issue er, jeg egentlig ikke gider at være sammen med ham, og det (som han selv sagde det, inden han fortalte mig han havde fundet en anden) faktum, at det var mig der slog op er vel egentlig også en ret stor faktor? Jeg valgte det selv, valgte det for mig. Jeg gjorde det jo selv... Så egentlig er jeg dobbelt moralsk...? Og så alligvel ikke, jeg fortalte ham jo sandheden... Han ved bare ikke, at jeg stadig har været sammen med det samme antal mænd, bare flere gange med den samme.
Han gjorde så meget godt for mig, lærte mig så meget om mig selv, om hvem Emma er, og hvad hun finder sig i... Og så hvad hun ikke finder sig i! Jeg tror på, at ALT sker af en årssag. Der er en grund til, at vi kommer de ting igennem vi gør. Og klicheerne passer jo: ''Tiden læger alle sår'' ''Hvad der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere'' Der sker så meget hele tiden, og knuden i min mave kommer stadig ved tanken om, at han smiler, griner og elsker en/med en der ikke er mig. Han sagde han savnet mig, ligesom jeg jo også savner ham. Men samtidig ved vi begge to godt det ikke skal være os? Alle de skænderier, alle de tåre, alt den facade.. For fanden... Sådan skal kærlighed ikke være?
Jeg vil altid elske alle mine eks'er for de har lært mig noget hver i sær, om hvem jeg er! Nogen mere end andre.. Jeg fik jo bevidst, at når man ligger et plaster på et sår (I dette tilfælde på et knust hjerte) virker det, men den dag plasteret så forsvinder, så kommer smerten fra såret tilbage - med 200 KM/T! Jeg skal lære, at jeg er god nok som mig, og jeg skal finde ud af hvem jeg er, uden en mand ved min side, for jeg er sku' egentlig okay, ikk'?
Det væreste er faktisk knuden i maven, og det at man ikke bare kan fjerne tanker fra sit hoved... Tænk hvis man kunne det? Bare lade være at tænke på det og stryge det fra hukommelsen? Pisse fedt! Eller nej, for så ville man ikke lære af det!
lørdag den 10. august 2013
Kære bloggen
Gud, hvor er det længe siden!
I mens jeg har været væk, er jeg blevet droppet af min store kærlighed, lidt af blærebetændelse en lille milliard gange, solgt hesten, fundet en ny kærlighed, overlevet 1.G, blevet tættere med veninder - distanceret mig fra andre veninder og så er jeg bare mig.
Det er ellers længe siden jeg har haft brug for at hælde alle mine tanker ud et sted, men det bliver jeg nødt til nu!
Der er ham her L, som egentlig bare var en ''friends with benefits'', men mit lille hjerte kan bare ikke skille tingene ad, så med tåre i øjnene måtte jeg gå til bekendelse og tilstå, at det ikke bare var benefits for mig. Det sjove er faktisk, at han har samme erhverv, som mit ekskæreste - dumperen, samme hårfarve og samme kropsbygning. Men inden i og hans være måde. Egentlig er han alt det jeg ikke vil have, han er mærkelig, han siger nogle ekstrem mærkelige ting(!!) men for fanden han er dejlig. Lige nu sidder jeg på mit arbejde (crime rider - jeg ved det) og tænker over dagen igår, der endte fuldt og med kærligheds erklæringer, hvor efter han konstatere, at det må vente til ædru tilstand... Ejmen, det' jo fedt! Jeg kiggede ham i øjnene og bad til, at han ikke ville smide det her væk, det lovede han mig han ikke ville... Og han lover ellers aldrig? Lige nu vil jeg bare kalde ham min, vise hele verden, hvor skøn og dejlig han er, og hvor meget han er Hillerød-Albertslund turen værd! (1½ time i S-tog med skrigende børn, tiggere og fulde mennesker, hvad gør man ikke for god sex og kærlighed?) HAn er bare... årh... Mit hjerte smelter... Langsomt... Jeg er bare forelskede i en sådan grad, så jeg nok burde tage noget mere pencilin for det?
Jeg har de sidste 4 uger haft blærebetændelse fire gange. Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg vil dele det med jer kære læsere (Hvis i egentlig stadig læser med?) Men jeg er simpelthen så bange for, at jeg fejler et eller andet... Mest at jeg fejler noget der gør jeg ikke kan få børn... Så tror jeg mit liv ville blive meningsløst for en stund... Fuck sygdom.
Og når ja! Inden på min lectio, der står Emma S. Bjørnsten - 2.B! WIHU! 2.G man! Jeg overlevet 1.G med stress, sygdom og dumping?! Jeg er faktisk ret sej, hvis jeg selv skal sige det!
Mere følger! Jeg må hellere passe mit job, jeg måtte bare ud med det!
I mens jeg har været væk, er jeg blevet droppet af min store kærlighed, lidt af blærebetændelse en lille milliard gange, solgt hesten, fundet en ny kærlighed, overlevet 1.G, blevet tættere med veninder - distanceret mig fra andre veninder og så er jeg bare mig.
Det er ellers længe siden jeg har haft brug for at hælde alle mine tanker ud et sted, men det bliver jeg nødt til nu!
Der er ham her L, som egentlig bare var en ''friends with benefits'', men mit lille hjerte kan bare ikke skille tingene ad, så med tåre i øjnene måtte jeg gå til bekendelse og tilstå, at det ikke bare var benefits for mig. Det sjove er faktisk, at han har samme erhverv, som mit ekskæreste - dumperen, samme hårfarve og samme kropsbygning. Men inden i og hans være måde. Egentlig er han alt det jeg ikke vil have, han er mærkelig, han siger nogle ekstrem mærkelige ting(!!) men for fanden han er dejlig. Lige nu sidder jeg på mit arbejde (crime rider - jeg ved det) og tænker over dagen igår, der endte fuldt og med kærligheds erklæringer, hvor efter han konstatere, at det må vente til ædru tilstand... Ejmen, det' jo fedt! Jeg kiggede ham i øjnene og bad til, at han ikke ville smide det her væk, det lovede han mig han ikke ville... Og han lover ellers aldrig? Lige nu vil jeg bare kalde ham min, vise hele verden, hvor skøn og dejlig han er, og hvor meget han er Hillerød-Albertslund turen værd! (1½ time i S-tog med skrigende børn, tiggere og fulde mennesker, hvad gør man ikke for god sex og kærlighed?) HAn er bare... årh... Mit hjerte smelter... Langsomt... Jeg er bare forelskede i en sådan grad, så jeg nok burde tage noget mere pencilin for det?
Jeg har de sidste 4 uger haft blærebetændelse fire gange. Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg vil dele det med jer kære læsere (Hvis i egentlig stadig læser med?) Men jeg er simpelthen så bange for, at jeg fejler et eller andet... Mest at jeg fejler noget der gør jeg ikke kan få børn... Så tror jeg mit liv ville blive meningsløst for en stund... Fuck sygdom.
Og når ja! Inden på min lectio, der står Emma S. Bjørnsten - 2.B! WIHU! 2.G man! Jeg overlevet 1.G med stress, sygdom og dumping?! Jeg er faktisk ret sej, hvis jeg selv skal sige det!
Mere følger! Jeg må hellere passe mit job, jeg måtte bare ud med det!
mandag den 28. januar 2013
Looks like we made it
<3 nbsp="" p="">Ufattelig er det, at man kan elske en så mhttp://www.youtube.com/watch?v=KNZH-emehxAeget. <3 p="">
Abonner på:
Opslag (Atom)