Omvæltning.

når jeg skriver det her er det præcis 1 uge, 6 timer, og 25 minutter siden jeg mistede min bedsteven, min sjæleparten, min engel.
den sidste uge, har jeg været HELE og jeg mener hele følelses registeret igennem..
først gim Paus over regnbue broen, det var på en måde godt og skidt. Det var godt, for så han havde ikke ondt mere, det var ikke mig han skulle lide for - han skulle i det hele taget ikke lidt. Det dårlige var jo så jeg sidder tilbage nu, som en anden shopaholic og har ikke lavet andet end at: læse til eksamen, læse i min bog, stene Frontierville og Tetris på Fjæsen, og så har jeg været ude og gå med hunden, og så løb jeg mig en tur i går aftes. Løbeturen var lige hvad jeg trængte til. Uh,uh,uh! Jeg har tabt mig 1,3 kilo dudes! :-D Happyness or whaaaat?! ikke på den ene løbetur, men altså.. i ved, hvad jeg mener. :p

en anden følelses-register-sag var sidste skoledag.
den dag, som min veninde så flot sagde, man han glædet sig til så længe, og nu er den bare væk? Jeg ser mine classmates én eller to gange, hvor vi alle sammen er samlet inden vi går ud? Det så sindssygt! Alle de år.. Den dag man har glædet sig til så længe - ''Ud af skolen, mød nye menneske, ikke være låst fast i den samme rolle'' ovs. Jeg kunne blive ved med at remse op af postive og negative ting, men det væreste ved, at skulle et nyt sted hen, er man ikke kender nogen. De ved ikke, hvordan man er, hvor stor en tude prinsesse man er, ovs! - men trods alt,læder jeg mig SÅ fuldstændig mother fucking sindssygt til at skulle på Marie Mørk! Det bliver så fedt! Mine klasse kammerater virker SÅ søde, og meget som om vi alle sammen skal lære, at vi er gode nok. (':
Jeg glæder mig så meget! :-D

Jeg er så glad de her dage, jeg forstår det egenlig ikke. Jeg burde være mega ked af det, fordi han ikke er her mere, men det bare som om det ikke er gået op for mig jeg skal være alene uden ham. :-'( åh paus, ære være dit minde<3

Hvil i fred, min engel, mit alt, min Paus.

Pavarotti - 2. maj 1991 - 24. maj 2011.

Min øjesten, min bedsteven og soulmate.
Jeg har minder med dig jeg ikke vil give væk for nogt i verden. De sidste dage, var som du ved hektiske, fyldt med frustartion, tårer og tanker. Men der var også en masse glæde, smil, kys og sætninger jeg vil kunne sige igen, igen og igen. Du er den eneste der aldrig har bukket under når jeg har haft brug for det. Du var der altid. Du ''oplevet'' min første rigtige kærlighed, den første gang, det sidste år. Det sidste af alting, men vigtigst er, hvad vi var sammen. Jeg har altid fået at vide vi passet sammen, vi var som en skrue og rawplugs, de skal passe sammen, ellers falder det for hinanden. Jeg har aldrig hørt andet. Jeg har intet kunne rumme den seneste uge, alt jeg har ville er at være sammen med dig. Bruge alle de tårer jeg havde på, at græde dem væk sammen med dig. Du har ædt så mange gulerøder, så man ikke skulle tro det var muligt. Når jeg sidder her nu, en sen onsdag aften, og er ked af du ikke er her til, at give mig råd og vejledning Paus har jeg ikke lyst til, at være her. Jeg undre mig over, hvorfor det lige var dig, hvorfor kunne jeg ikke passe på dig hernede fra, hvorfor skulle du op i hestehimlen? Enhver ville sige 'Dooh, han havde ondt' og dét var den eneste grund til, jeg så udover mine egne behov og gav dig fred. Havde jeg haft muligheden havde du været her til den dag jeg gik over regnbuebroen avec toi <3 Du er.. ubeskrivlig. Havde jeg kunne, havde jeg fulgt dig til enden af regnbuebroen. Sørget for du havde en lille kuffert med, sørget for du havde en madpakke og hele muligvitten med, men du kunne selv.
Lige nu kan jeg ikke se det skulle være muligt, at leve uden dig, men jeg vil prøve. Jeg er stærk, men også kun fordi, at du var der når jeg havde brug for dig. Jeg elsker dig Paus, du er det bedste i hele mit liv. Jeg er så taknemlig for at du var den du var. Må du hvile i fred min skat, du er den bedste, jeg elsker dig ubeskrivligt højt oh vil altid gøre det, om du er her eller i hestehimmelen. Tak for den skønneste tid, ingen ord er gode nok til dig. Intet er godt nok til dig. Jeg har ingen ord for, hvad du har gjort for mig. Du har gjort mig til den jeg er i dag. Du er den bedsteste hest i hele verden. Jeg elsker dig så højt mullefnis! Hvil i fred min elskede, min engel, mit alt, min Paus. :'-( tak for den skønneste tid i hele mit liv. Du er en engel uden vinger.

Tak for alt skat, tak for din kærlighed, din skønne personlighed, man ikke kunne andet end elske. Og vigtigt af alt, tak fordi du gav mig modet. Tak fordi du viste mig der er en mening med, at være her. Du var stærk, ikke fordi du havde musklerne, men du havde psygen.
Jeg er stærk for dig, og nu vil jeg gennemføre det mål jeg gav dig.

- Gud
Jeg er dig evig taknemlig. Han er min skytsengel <3

- Jeg elsker dig Pausi Snausi Fisk ♥♥♥

abort og under stjernene på himlen.

Thommy Seebach mine damer og herre.
Jeg kan høre den igen, og igen, og igen. Jeg elsker særiøst den sang, den er så fantastisk! (':

Jeg har et spørgsmål jeg gerne vil stille jer læsere.
Til min engelsk eksamen skal jeg have om abortion, altså abort.
Synes i det bør være lovligt eller ulovligt?
Alle meninger er velkommene!
Her er min egen mening:

Jeg synes rigtig mange bruger abort som nød-prævention, hvilket jeg synes er respektløst! Jeg havde personligt selv en eks-kærster, der mente at hvis jeg gik hen og blev gravid fik jeg bare en abort. Jeg synes, at abort skal være en mulighed, men det skal ikke være så let tilgængelig som den er nu. Alle kan få den, dem der bare har glemt kondomet hjemme på komoden, og dem der er blevet voldtaget til sin graviditet. Det burde være mere lukket, og noget man skal have en dybere samtale om med både en psykolog og en læge. Jeg møder flere der kigger undrene på mig når jeg siger jeg overordnet er imod det: ''jamen, hvad hvis du blev gravid nu?'' - så ville jeg tage ansvar, det er min egen bommert eller branndert der har ført mig ind i det, så hvorfor smide det væk og sige 'Naaaah, ikke mit problem' Det er kræft edeme noget om at tage et ansvar og vide, hvad man går ind til når man har ubeskyttet sex. Jeg har et helt hæfte med kønsygdomme jeg også kan vise frem til skræk, hvis nogen viser den interesse?
 Jeg er enig i, at en pige på fjorten ikke kan være mor med sin et år ældre kærste, der bare liiiige skulle prøve det. Sådan var jeg selv, og jeg fortryder det så inderligt i dag, men hvis frk. fjortenårrig ikke kan tage ansvar for konsekvenserne der kan medfølge af sex, er hun heller ikke ansvarlig nok til, at være seksuel aktiv.
 En pige der er blevet voldtaget til sinn graviditet vil jeg mene skal stå med tilbuddet og helt selv have lov at vælge. Min bedste veninde og jeg snakket om det her den anden dag, ville du få det fjernet eller lade det blive? Jeg ville personligt have fået fjernet barnet, fordi jeg hver gang jeg ville kigge på det barn, jeg har fået fordi jeg blev voldtaget ville bringe ulykken op i mig og jeg ikke ville kunne give det den oprigtige kærlighed det bør have. Abort er både godt og dårlig, godt til en situation som voldtægt, men oså ufattelig dårligt for dem der ser det som prævention.

Årh jeg bliver helt gal nu, hvad er jeres mening folkens? :-D

Hvis du er god nok til dig selv, men de andre ikke kan lide dig, er det dem -

Hvis du er god nok til dig selv, men du ikke er god nok til de andre er det dem, der ikke er gode nok til dig.
- Citat af Anders Helner.Jamen.. Hvis man er nød til at sætte en facade op for, at være god nok, bliver man så nogen sinde god nok?

Jeg har det sidste stykke tid kæmpet meget med om jeg var god nok. Har været dybt ulykkelig. Og selv om verdens bedste (n)Anders siger som han siger (overstående) føler jeg mig stadig forkert. Kigger jeg ud i min nærmeste omgangskreds, ikke nødvendigvis folk jeg kan lide, men bare folk der er tæt på mig, er det som om jeg ikke passer ind.
Når folk lukker mig af føler jeg mig forkert, når de smækker en hånd op i hovedet på mig, og afviser den hjælp jeg ellers kan give dem, der er rigtig, og det samme som L. ville forklare føler jeg mig så dum og malplaceret. Hvad laver jeg her? Ingen vil høre på, hvad fanden min mening er - og når jeg så endelig for lov til, at fortælle det står de med åben mund over det kan komme ud af min fede krop. Ha-ha bitch. Men udover det.
Jeg prøver hver dag, at overbevise mig selv om jeg ikke behøver en facade. Jeg behøver ikke, at være en jeg ikke er, men jeg føler jeg bliver nød til det alligevel. Den eneste jeg ved der aldrig ville skrotte mig for den jeg er er Nullemusen (Verdens bedste veninde!) Jeg føler mig usikker på alle andre.
Den episode vi lige har haft i klassen synes jeg beviser tingene meget godt, bare fordi man ikke snakke med den ene, så er der ingen der snakker til én. Jeg var så ked af det i den periode, knuden er heldigvis løst op og hende jeg ikke snakket med er den eneste jeg synes har været ærlig i alt det her. Men jeg tør ikke sige noget, tør ikke fortælle hvad fanden det er jeg tænker og føler, og så gemmer jeg det væk. Og pludselig vælter det ud af mig, som nu! Åh gud, må hellere holde op inden jeg ødelægger noget, mere end jeg har gjort i forvejen.

eksamen, stress og diverse tanker jeg bare må skrive ned.

Imorgen har jeg min første eksamen.. Jeg har stress ved tanken og så alligevel ikke. Det faktisk ret underligt jeg er egentlig ikke nervøs, men jeg har stress over jeg snart skal ud i den store verden helt alene. Og så glæder jeg mig alligevel også lidt, ud og møde nogle nye mennesker, der kun kan se mig som den jeg er og ikke den jeg plejet at være.

Jeg er så bange, når jeg ser Paus trave rundt ude på folden, og han halter som han gør er det som om der står en motorsavsmasakre mand og skærer i mit hjerte. Jeg hader det, det her bliver de tre længeste måneder i mit liv. Bare jeg kunne spole i tiden, komme frem til at få et svar, og spole tilbage igen og gøre, hvad der er bedst for min eneste ene. Han må ikke have ondt. Når han har ondt har jeg ondt. :'(