Hvis du er god nok til dig selv, men de andre ikke kan lide dig, er det dem -

Hvis du er god nok til dig selv, men du ikke er god nok til de andre er det dem, der ikke er gode nok til dig.
- Citat af Anders Helner.Jamen.. Hvis man er nød til at sætte en facade op for, at være god nok, bliver man så nogen sinde god nok?

Jeg har det sidste stykke tid kæmpet meget med om jeg var god nok. Har været dybt ulykkelig. Og selv om verdens bedste (n)Anders siger som han siger (overstående) føler jeg mig stadig forkert. Kigger jeg ud i min nærmeste omgangskreds, ikke nødvendigvis folk jeg kan lide, men bare folk der er tæt på mig, er det som om jeg ikke passer ind.
Når folk lukker mig af føler jeg mig forkert, når de smækker en hånd op i hovedet på mig, og afviser den hjælp jeg ellers kan give dem, der er rigtig, og det samme som L. ville forklare føler jeg mig så dum og malplaceret. Hvad laver jeg her? Ingen vil høre på, hvad fanden min mening er - og når jeg så endelig for lov til, at fortælle det står de med åben mund over det kan komme ud af min fede krop. Ha-ha bitch. Men udover det.
Jeg prøver hver dag, at overbevise mig selv om jeg ikke behøver en facade. Jeg behøver ikke, at være en jeg ikke er, men jeg føler jeg bliver nød til det alligevel. Den eneste jeg ved der aldrig ville skrotte mig for den jeg er er Nullemusen (Verdens bedste veninde!) Jeg føler mig usikker på alle andre.
Den episode vi lige har haft i klassen synes jeg beviser tingene meget godt, bare fordi man ikke snakke med den ene, så er der ingen der snakker til én. Jeg var så ked af det i den periode, knuden er heldigvis løst op og hende jeg ikke snakket med er den eneste jeg synes har været ærlig i alt det her. Men jeg tør ikke sige noget, tør ikke fortælle hvad fanden det er jeg tænker og føler, og så gemmer jeg det væk. Og pludselig vælter det ud af mig, som nu! Åh gud, må hellere holde op inden jeg ødelægger noget, mere end jeg har gjort i forvejen.