Rørt til tårer.

I forgår aftes på Dr1 var der et program omkring unge, der var på stoffer. De havde alle en historie bag sig der var både sørgelig, trist og havde skuffet dem ekstremt. Da jeg så det skar deres historier i mit hjerte, specielt Mortens.



'Da mine forældre gik fra hinanden og min mor begyndte, at tage en masse forskellige mænd med hjem prøvede jeg at ødelægge forholdet mellem dem, men i sidste ende var det mig der røg'


En sætning husker jeg tydeligt:






'Kun på ishockey banen var jeg lykkelig'






Den sætning slår mig hele tiden, i det hele taget slog det program mig meget. Så mange følelser jeg kunne genkende. Deres forhold til stoffer er mit til slik, jeg får bare ikke sådan en falsk glæde som de får, men det trøster mig som stofferne trøster dem. De fire unge rystet lidt min verden, for wow. Det sindssygt hvad stoffer kan gøre, det var så tydeligt at se når de var påvirket, men tilbage til mit wow over Morten. I programmet for Morten et brev, og det brev giver ham adgang til, at begynde at spille ishockey igen. Jeg var så rørt til tårer da han sad der, tudbrølede over at få sin ’lykkelighed’ igen. Det var som om jeg kendte ham. Jeg havde sådan en lyst til at give ham et kram og sige: ’


Nu er det slut med alle de stoffer, du har fået det du behøver for at du vil forblive glad. Du behøver ikke det her lort, ligesom jeg ej heller behøver alt mit lort.’






Da programmet var slut havde jeg lyst til at løbe en tur, løbe en lang, lang, lang tur så jeg tabte mig 89327 kg. Mindst, men jeg fandt hurtigt 117 undskyldninger til ikke at gøre det.


Men hoved sagen med det her er, det eneste sted jeg er lykkelig er ved Paus. Lige meget hvor han er henne. Han giver mig det ishockey giver Morten. Jeg ved med mig selv han er min soulmate. Han er den der både forstår mig, selvom jeg ikke har sagt noget til ham, så forstår han hvad jeg mener, og hvorfor. Det som om han er mit spejlbillede, hvis jeg er skide sur, fraværende og irriteret ignorer han hvad jeg siger og gør, men er jeg derimod glad, snakker med ham og hygger med ham er han lige så.






’Min hest er mit spejlbillede’


Da programmet med om de fire unge på stoffer var slut sad jeg, og klappet da Morten var stoffri.