mandag den 22. november 2010

Tænke, tænke, tænke.

Jeg tænker tit på om nogen her på jorden kan læse tanker.
Hvis de vidste hver gang man bare smiler og siger ja, men inderst inde tænker; idiot. Eller hvis de vidste, hvad man tænkte om dem man holder af?

Overvej hvis man går forbi et sted, eller sådan noget og ser en lækker gut og bare tænker KU' HAM GODT I MIN SENG! og så forstiller sig alt muligt sindsygt? Bliver det så pinligere? Jeg tror det ikke! Men tænk, hvor mange ting de ville kunne svare på? Synes hun jeg er dum? Er jeg grim ifølge ham? Ku' han også godt mig? Så mange ting, hvr svarende aldrig vil blive besvaret, for hvad er oddsende? Læse tanker? Sindsygt, men tænk hvis det findes, men ingen tør sige det? Men det væreste er vel egentlig at det man tænker er sandheden, det er den splitter nøgne sandhed, man ikke tør sige til nogen, og derfor tænker det selv, og kun deler det med sig selv.

Sandheden sårer, men hvor mange her i verden vil ikke hellere såres af sandheden, end gøres lykkelig af løgnen? Jeg har aldrig mødt en der vil leve på en løgn, men jeg har mødt tusinder der lever på en løgn og ikke vil indse de lever på den lykkelig løgn. Hvis jeg bare kunne dokumentere dem der holder de lykkelige mennessker for nar, holder dem for nar ved at læse deres tanker.

Hvis man bare kunne redde hele verden...

Ps. Dudes, hvis nogen af jer kan læse tanker ikke? Så lad venligst vær' at gå forbi mig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar