Kære bloggen

Gud, hvor er det længe siden!
I mens jeg har været væk, er jeg blevet droppet af min store kærlighed, lidt af blærebetændelse en lille milliard gange, solgt hesten, fundet en ny kærlighed, overlevet 1.G, blevet tættere med veninder - distanceret mig fra andre veninder og så er jeg bare mig.
Det er ellers længe siden jeg har haft brug for at hælde alle mine tanker ud et sted, men det bliver jeg nødt til nu!

Der er ham her L, som egentlig bare var en ''friends with benefits'', men mit lille hjerte kan bare ikke skille tingene ad, så med tåre i øjnene måtte jeg gå til bekendelse og tilstå, at det ikke bare var benefits for mig. Det sjove er faktisk, at han har samme erhverv, som mit ekskæreste - dumperen, samme hårfarve og samme kropsbygning. Men inden i og hans være måde. Egentlig er han alt det jeg ikke vil have, han er mærkelig, han siger nogle ekstrem mærkelige ting(!!) men for fanden han er dejlig. Lige nu sidder jeg på mit arbejde (crime rider - jeg ved det) og tænker over dagen igår, der endte fuldt og med kærligheds erklæringer, hvor efter han konstatere, at det må vente til ædru tilstand... Ejmen, det' jo fedt! Jeg kiggede ham i øjnene og bad til, at han ikke ville smide det her væk, det lovede han mig han ikke ville... Og han lover ellers aldrig? Lige nu vil jeg bare kalde ham min, vise hele verden, hvor skøn og dejlig han er, og hvor meget han er Hillerød-Albertslund turen værd! (1½ time i S-tog med skrigende børn, tiggere og fulde mennesker, hvad gør man ikke for god sex og kærlighed?) HAn er bare... årh... Mit hjerte smelter... Langsomt... Jeg er bare forelskede i en sådan grad, så jeg nok burde tage noget mere pencilin for det?

Jeg har de sidste 4 uger haft blærebetændelse fire gange. Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg vil dele det med jer kære læsere (Hvis i egentlig stadig læser med?) Men jeg er simpelthen så bange for, at jeg fejler et eller andet... Mest at jeg fejler noget der gør jeg ikke kan få børn... Så tror jeg mit liv ville blive meningsløst for en stund... Fuck sygdom.

Og når ja! Inden på min lectio, der står Emma S. Bjørnsten - 2.B! WIHU! 2.G man! Jeg overlevet 1.G med stress, sygdom og dumping?! Jeg er faktisk ret sej, hvis jeg selv skal sige det!

Mere følger! Jeg må hellere passe mit job, jeg måtte bare ud med det!

Looks like we made it

<3 nbsp="" p="">Ufattelig er det, at man kan elske en så mhttp://www.youtube.com/watch?v=KNZH-emehxAeget. <3 p="">

Jeg kan jo ikke

Alt denne her uvished om, hvornår smerten skal ramme, hvornår jeg vender mig om og går, og det bliver uden dig. Forhelvede hvor er jeg bare træt af altid, at det er synd for mig, men forhelvede, det her er en beslutning jeg selv har taget. Når jeg smerte tager af, og jeg ser du har det godt, og der er tid til dig, så er det bare sådan det er. Så får du det jeg ønsker for dig min skat, årh min Anna. Jeg elsker dig så meget, og det gør jeg også om 1000 år, jeg havde ikke været den jeg er i dag uden dig, jeg havde ikke kunne stå alene, slet ikke kunne tage denne her beslutning?

Du har gjort mig så stærk. Du gav mig viljen til at blive hvor jeg er, og til at få det bedste ud af det. Når jeg sidder her, og tårene triller ned ad mine kinder:det er der ikke er nogen der fatter en meter af, hvorfor jeg er ked ad en beslutning jeg selv har taget?

Jeg kan ikke give dig det, som jeg vil give dig. Jeg kan ikke tilbyde dig det, jeg vil stå inde for. Jeg har vendt og drejet det så mange gange, jeg græder og græder lige nu, men det letter ikke smerten, for hvor ville jeg dog gerne bare have et kram, et kram af en, der ikke stillet spørgsmåltegn ved hvorfor, og som ikke fortalte mig alt det jeg ikke når, alle de penge jeg bruger og hvad de ellers kan finde på. Hvor er jeg træt af det!

Jeg glemmer dig ALDRIG min skat!

please.

Jeg ønsker for min pige, at det er hende. Selvfølgelig er det hende!

put my self on mute

Jeg er totalt på ''mute''.
Jeg har bare lyst til at pakke mig væk forsvinde og gå min vej, men AP venter.
Fuck andre kærestepar

hvorfor

af alle mennesker, at tage i byen med, så hende? HENDE?!!? Han ved jeg ikke kan udstå hende. Der sidder jeg, på vej til at slå et link op..

A place to crash i got you.

Men nej, du skal i byen. Min mave snørre sig sammen til ingenting lige nu, tårene vælter ned ad mine kinder, hvorfor lige hende. Af alle du kender, så hende? Hvorfor aldrig en, som jeg ved ikke ville røre dig, altid dem du har en fortid med, altid dem jeg føler truer mig og som tager mig fra dig. Alle de beskeder jeg får sendt i afmagt, frustration og med tåre i øjnene, der blokere alt. Jeg lukker alt af, Hvorfor er jeg så ked af det, hvorfor? Du spørger sikkert dig selv gang på gang. Nogengange kan jeg ikke lade være med, at ønske jeg kunne leve uden dig. At det var lige meget, hvad du lavet og med hvem, men det ville betyde jeg ikke elsket dig, at jeg var ligeglad. Ligesom du eftersigende skulle være med hende. Kan jeg overhovedet stole på det?

Alene, at vokse op, at ad....

Åh et forfærdeligt ord, og så alligevel ikke. Her sidder jeg i min seng, alene. Verdens bedste kæreste er på Fyn for at besøge familien, jeg selv sidder her og skriver på min blog.
Nogen gange ville jeg sådan ønske, at jeg havde nosser til at give slip og græde. Det har jeg ellers altid kunnet, men jeg føler hele tiden, at jeg er for meget. Jeg bruger FOR mange penge, jeg spiser FOR meget, jeg er bare FOR. Jeg bliver simpelthen syg oven i hovedet af det. Jeg er så træt af at få at vide, at jeg er FOR meget det ene eller det andet. Undskyld jeg er her forhelvede.
Jeg er så bange for, at folk synes jeg er dum, irriterende, belastende, langt ude eller diverse andre tillægsord, der er negative. I går, galla-pre-party - Emma smadre et glas, great. Jeg var så ked af det, så var jeg jo pludselig til besvær? Jeg bliver ved med at spørge mig selv, om jeg sætter mig i en offer-rolle, det gør jeg tilsynladende, hvis man spørger M. Fucking tak for fucking lort. En gang imellem ville jeg ønske, at 10. klasse stadig var 10. klasse, at Jytte passet på mig og kun var maks 200 m. væk - hele tiden. Jeg savner at skrive OSO, savner at være lille.
Jeg bliver 18 i Juni måned næste år... JUNI MÅNED! Så må jeg stemme, købe stærk alkohol, kører bil ja... Jeg må sku' næsten det hele, men det vil jeg ikke. Lige nu vil jeg ingenting. Jeg kan ikke engang overskue, at skulle bestemme, hvilken tandlæge jeg vil bruge! Jeg vil ikke være voksen, jeg vil ikke have stress.. Og så alligevel..