Åh et forfærdeligt ord, og så alligevel ikke. Her sidder jeg i min seng, alene. Verdens bedste kæreste er på Fyn for at besøge familien, jeg selv sidder her og skriver på min blog.
Nogen gange ville jeg sådan ønske, at jeg havde nosser til at give slip og græde. Det har jeg ellers altid kunnet, men jeg føler hele tiden, at jeg er for meget. Jeg bruger FOR mange penge, jeg spiser FOR meget, jeg er bare FOR. Jeg bliver simpelthen syg oven i hovedet af det. Jeg er så træt af at få at vide, at jeg er FOR meget det ene eller det andet. Undskyld jeg er her forhelvede.
Jeg er så bange for, at folk synes jeg er dum, irriterende, belastende, langt ude eller diverse andre tillægsord, der er negative. I går, galla-pre-party - Emma smadre et glas, great. Jeg var så ked af det, så var jeg jo pludselig til besvær? Jeg bliver ved med at spørge mig selv, om jeg sætter mig i en offer-rolle, det gør jeg tilsynladende, hvis man spørger M. Fucking tak for fucking lort. En gang imellem ville jeg ønske, at 10. klasse stadig var 10. klasse, at Jytte passet på mig og kun var maks 200 m. væk - hele tiden. Jeg savner at skrive OSO, savner at være lille.
Jeg bliver 18 i Juni måned næste år... JUNI MÅNED! Så må jeg stemme, købe stærk alkohol, kører bil ja... Jeg må sku' næsten det hele, men det vil jeg ikke. Lige nu vil jeg ingenting. Jeg kan ikke engang overskue, at skulle bestemme, hvilken tandlæge jeg vil bruge! Jeg vil ikke være voksen, jeg vil ikke have stress.. Og så alligevel..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar