Den første begravelse, det første 'farvel'. Det var godt nik hårdt, aldrig har jeg følt mig så rastløs. Hvad skal man sige? Skal man grine eller skal man græde? Jeg følte mig magtesløs, stakkels dem, nu skal de leve uden hende? Far og søn? Jeg ved sket ikke hvad jeg skal skrive, så mange mennekser der var kede af det på engang, på et sted. Da vi trådte ind i kirke var du der endnu, men da du blev båret ud var du væk. Må du hvile i fred Jette! Du vil altid huskes som et fantastisk menneske! Hvis du hvis kunne se, hvem der var der, hvad folk sagde og gjorde er jeg sikker på du var blevet glad, det var så smukt! Tak for den oplevelse, du gav mig faktisk noget, noget praktisk. Nu har jeg prøvet en begravelse.. Tak Jette! Tak for alle de mange stunder i campingvognen på de mange kræmmermarkeder! Du var/er et skønt menneske. Jeg håber du kan du kigge ned fra himlen og holde øje med os.
- Bems <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar