jeg glæder mig -

Teologi, præst, aaargh jeg glæder mig!
Det bliver simpelthen så fedt!

et brev til min engel.

Kære mit alt, min soulmate, min Paus.
Har du det godt basse? Jeg savner dig hvert sekund, hvert minuet, hver time, hver dag. Jeg ved smerterne er forsvundet, det gør ikke ondt på dig mere, men nøj! - Jeg ville give min højre arm for, at få lov at se dig igen, få lov at kysse din mule. På flyveturen til Tyrkiet kom der en hård turbulens, virkelig hård! Det første jeg tænkte på var ''Nu dør jeg'' Hele mit liv passeret revy foran mig, mens flyet det hoppet op og ned, jeg græd som pisket, knuget mine hænder og ekstra hårdt om min lillefinger, for der sidder den ring, der symbolisere dig. Alle de minder vi har sammen, ligger for mig i den ring! Flyet hoppet stadig rundt og så slog det mig, at hvis jeg nu styrter ned og dør, så kunne det være jeg ville se dig igen? Ville jeg det? Da det var overstået og vi var oppe over skyerne smilede Mor og sagde: ''Så er det overstået Ems, prøv at se skyerne'' De var lyse og med et lyserødt skær fra solen, der var ved at gå ned. Min mor sagde igen ''Det kan være vi ser Paus heroppe'' Der smilede jeg igen, med tårene løbende ned af kinderne, ganske som da jeg sagde farvel til dig d. 24 Maj. Jeg græd fordi jeg sagde farvel til hele mit liv, min hver dag og ham der kendte mig ud og ind, men jeg smilede fordi jeg vidste du ikke led mere, og du led ikke for min skyld mere. Der var en masse problemer op til din aflivning, som jeg aldrig fortaalte dig om, der var svigt, forsinkelser og forstyrrelser, men ligeså meget jeg fokuseret på det dårlige derhjemme, at du skulle væk og alt det der ellers skete ligeså ked af det jeg var. Men når jeg stod ude i stalden sammen med dig, var alt væk. Det var meget få sms'er jeg svaret på og det eneste jeg tænkte på var dig, jeg smilede for at være der for dig, jeg skulle være den stærke for grundet din smerte var du den svage. Jeg mere end nød hvert sekund af vores tid sammen, det var lige før vi havde interne jokes! Just the two of us. Det var ikke mange, der sagde mange ting til mig (Hvilet også var fantastisk, for lige meget, hvad der var blevet sagt var jeg brudt tudende sammen) Da du var væk lettet en masse kilo fra mit hjerte, du led ikke mere og dér på den anden side af regnbuebroen stod der en du holder af og ventede på dig. Det lettet mig jeg ikke skulle knokle med flere dyrlæger, Katrine var simpelthen en drømme dyrlæge under din aflivning, jeg kunne ikke havde øsnket mig det bedre for dig. Jeg ville sådan ønske jeg kunne have smidt cordeo'en om halsen på dig og jeg så kunne have fulgt dig til dørs, helt op for enden af broen, men ak nej. Det kunne jeg ikke, men vi ses jo igen en dag! Der går nok mange år, men vi ses igen!

Jeg troede aldrig jeg skulle smile igen, troede aldrig jeg ville mene det for Paus, uden dig var mit liv jo ikke værd at leve? Men en dag gikdet op for mig, at det udtryk der lyder: ''Du lever stadigvæk i mit hjerte'' - virkelig er sandt! For det gør du, jeg tænker tit på dig, jeg tænker faktisk rigtig meget på dig, og så savner jeg dig helt forfærdeligt! Du skal have tak for rigtig mange ting min engel! Tak fordi du ALTID passet på mig, når jeg ikke selv kunne finde ud af det! Tak fordi du var dig, du var noget specielt. Ja det siger alle om deres hest, men ham her han både var og er noget helt specielt! Tak for alt det du lærte mig nyttige ting, som unyttige ting. Tak fordi du var min højt og evigt elskede Pausi Snausi, og tak for din ovrbærenhed med mærkelig kælenavne og underlige ''kysse''-tricks du måtte lære for, at få en gulerod. (:-p) Jeg kunne blive ved, men Paus? Tak for Anna, jeg er i mig selv overbevist om, at der er en grund til, at det skulle være hende og jeg. I minder lidt om hinanden, men så alligevel ikke, det er svært at forklare, for i kan på INGEN måde sammenlignes udover, at i begge to har fireben og går under dyret - hest. Men første gang efter din aflivning jeg smilet rigtig og var 1000 % til stede i øjeblikket, var da jeg trak min nye prinsesse ind fra fold, for første gang. Hun mindkser savnet af dig engang imellem, jeg savner dig som en sindssyg, men med Anna bliver det nemmere, at leve med. Tak for alt min engel! Jeg savner dig, jeg elsker dig tænk der ikke er flere ord der ligner savner og elsker. Tak for alt Pausi, jeg håber af hele mit hjerte du har det godt! <3

- Din Emma. Vi ses igen en dag <3
Love you!

Jeg hader, elsker, synes er mærkeligt - lister

Jeg har gået og tænkt over noget i dag, jeg ville lave et nyt indlæg til bloggen her, men vidste ikke hvad? Mu er så jeg blevet enig med mig selv om, at jeg ville lave en elsker, hader og synes er mærkelig liste J

Elsker:
Paus <3<3
Jeg ELSKER stiletter! Det er simpelthen det lækreste i verden, jeg føler mig som en dronning i stiletter ;-)
Happy Chews – noget slik, syrlige Kastanjer går de også under.
Tasker og punge – Jeg elsker punge, og har lige købt en lækker en da jeg var i Tyrkiet.
Farverne – Lilla, Mørke rød, postkasse rød og pink.
At omgås hestebasse. De er et vigtig led i min hverdag.
Nullefis(':
At snakke og møde nye mennesker.
Buttet fyre – de er bare sødest altså! :p
Spaghetti bolognese! (Ville kunne leve af det!)
Agurk og champignon, mums!
At snakke i debatter, så som på hestegalleri etc.
Dyr!
Store kjoler, så som brudekjoler… ååårh!
At holde taler (Forberedte taler)
At danse og synge i en brandert
De unge mødre :’)
Gamle MGP numre!
Søde qoutes<3

Jeg HADER:
Krig i verden
Hungersnød
Folk der ikke kan se, at man ikke er i humør til en lang diskussion om noget ligegyldigt, men som starter den alligvel.
Folk der går meeeeeeeeeeeeegaaaa langsomt
At flyve (!!!!)
Den der sang, der hedder Crazy sunget af Gnarlz Barkley og bandet Gurillaz!
Ild
Tømmermænd (-.-)
Min x.
Folk der ikke tænker over konsekvenserne ved en abort, inden de får den fortaget.
Hestebremser og myg, de stikker/bider og så er man tvunget til, at leve i klø helvede :p
Mobning.

Jeg synes det er mærkeligt:
At det er muligt at flyve i et fly, det sindssygt!
At man ikke kan læse tanker.
At man ikke ved, om diverse religiøse fortællinger er rigtige, hvem skal man spørge? :p
At nogle kan finde det behageligt at sove på maven.
At Facebook blev så populært, så hurtigt.
At man kan opfinde Touch telefoner etc, det jo sindssygt, hvordan fandt man lige ud af det?!
At være jaloux, men er det konstant selv.
At fyre 9 ud a 10 gange går efter udseendet.
At tænke på de første mennesker der havde sex, gad vide hvordan man fandt ud af man kunne det? :-P

Nyt fra Tykiet!

Årh endelig en mulighed for, for at opdatere min blog man! 
Når ja.. jeg ligger i Tyrkiet foran en pool, her stinker af clor og der går hele tiden folk rundt og spørger om jeg vil købe noget "NO FUCKING THANK YOU!" seriøst, jeg er træt af det man! I et tidligere indlæg skriver jeg om, at jeg har flyskræk og man må sige den kom på prøve da vi fløj herned. Da vi gik ud til gaten pisset det ned. Det lynet og tordnet og allerede der var jeg ved at skide i bukserne af skræk. Jeg var lige ved og vende mig om og så bare løbe væk, så jeg ikke kunne komme med, men op i flyet kom jeg og vi lettet og pludselig begyndte flyet at synke. Alle skreg og panikket, jeg var overbevist om jeg skulle dø. Jeg tudet som pisket og kunne ikke tænke på andet. Kaptajnen kæmpet en brag kamp og fik os op over skyerne, jeg tudet stadig. Jeg var så bange, aldrig i hele mit liv har jeg været så overbevist om, at døden lå om hjørnet. Jeg foldet mine hænder og bad. Bad til at, hvi jeg døde ville jeg få lov at se Paus igen. Men altså, ci kom op over skyerne og personnalet kom ud og forhørte sig, da han kom ned til os fortalte han os, at det var en ekstrem kraftig turbulæns . Resten af fæyve turen forløb ganske roligt og vi landet super fint. På vejen kunne jeg mærke at jeg blev roligere og lige pludselig slog det mig. Piloten var jo skide dygtig?! De meddelte over højtaleren, at han havde drejet uden om det væreste. God damn.. Det viser sig jo så, at det vejr vi fløj i, har været det væreste uvejr i 30 år eller sådan noget. Pyyyha.

Vi har brugt det meste af dagene på at flyde ved poolen og gå u og shoppe lidt on aftenen. Jeg har købt mig en ny pung, super lækkert læder, og så er den lilla :-') jeg glæder mig til, at komme hjem igen. Her er dejligt, men det venter en pony prinsesse, en hundi, en missekat og en masse andre på lig derhjemme. Men, man kunne vel godt vende sig til 33 grader, is og en smuk udsigt? Min mor og lillebror bor sammen og jeg bor alene. Jeg har den lækreste udsigt udover middelhavet og den lille halv ø, hvor borgen ligger på :-) jeg er så solskoldet på Skuldre og bryst, det gør så ondt! Kan nærmest ikke bevæge mig :( håber godt nok det skifter farve og bliver lækkert brunt :D 
Nu vil jeg snart hjem, får mindre en tolv timer efter jeg er landet kan jeg igen kalde mig pony ejer :') see you guys! Over and out from Turkey!
Ps. der er nuttet, brune, skønne fyre og lækre drinks over alt :-D

Oprydning, ferie og flyskræk.

Ak ja.
Så er det sommerferie.
Indtil videre er min sommerferie gået med, at rydde op, arbejde, finde min kommende prinsesse, shoppeture og druk (ups).
Jeg fandt i lørdags, min up-comming prinsesse hest, nemlig Anna. Min nye veninde, som jeg betegner hende som. Jeg glæder mig helt vildt til, at få hende hjem! Jeg tænker ikke på andet nærmest! :'-D en skøn pige, som jeg er sikker på vil passe perfekt til mig. Ikke stædig, men med egne meninger, drømmehesten fundet - TJEK! - Men, ja der er altid et men på sådan noget, jeg skal lige på ferie først, en uge til Tyrkiet, Alanya. Til den vil alle tænke ''Årh, hvor er du heldiiiig!'' I am, jeg glæder mig også, men den største frygt jeg har i verden er, at flyve. Jeg er blevet tilbudt en tur til Florida, men sagde nej, da jeg ikke tør flyve derover. Jeg er så bange for ikke, at komme hjem igen. Jeg sad med min far, da jeg var 10 eller sådan noget og så et program om de væreste ulykker/styrt i verden. Først så vi en skolebus, der var blevet spærret inde mellem to bomme, ved en jernbane, så kunne man ellers bare vente på toget, hvorfor de ikke åbnet døren ved jeg ikke, men det så frygteligt ud. Forældre, der stod og græd.. Uff.. bliver helt ked af det, men så kom det, det der stadig sidder i mig den dag i dag. Et flystyrt, som man så resterne af. Jeg var mundlam, siden har jeg hørt om mange flystyrt. Jeg har altid været nervøs for det. Hvis flyet stænker sig lidt oppe i luften griber jeg fat om armlændene og sidder og går hele mit liv igennem oppe i hovedet. Jeg er så bange, så jeg kan begynde, at græde over det. Tit har jeg været så ked af det, så jeg har tænkt: ''Jamen, hvad er der, at miste?'' Livet i sig selv, er en gave vi har fået (det tror jeg i hvert fald på!) Og der er en grund til, at jeg er her. Ellers ville jeg ikke være her. Åh, hvor er jeg bange :-(

jeg bliver så gal..

Når jeg ser folk, der skriver dårlige ting om mennesker, der ikke har udseendet med sig. Bare fordi, de er er en str. 48 og de selv er en str. 34, hvad fanden er så forskellen? Det er det samme, der er indeni os, det er det samme vi bliver kede af, det samme der gør os glade? Hvorfor skal man så sættes i bås som, den der ikke kan andet end, at være fed? Fortæl mig det? Jeg har efter en masse års mobning indset, at der kun er forskel på mennesker indeni. Nej vi ser ikke ens ud, men hvad helvede har det af betydning?

Det er indeni, at vi er forskellige. Vi føler det samme, mærker det samme, men har en helt anden indstilling til livet og har hver oplevet noget forskelligt, har haft livet forskelligt. Jeg havde en episode med en veninde på et tidspunkt. Jeg er og har ALTID været ked af mig selv, både den jeg er uden på, men til tider også det jeg er indeni. Jeg sad og snakket med en veninde om, at jeg ville give alt for, at være lige så tynd som hende, være den alle ville have. Hun kigget på mig og fortalte mig om, at hun på sin gamle skole var blevet mobbet med, at være tynd. Hun er meget tynd, spinkelt bygget og kan simpelthen ikke tage på lige meget, hvor usundt hun spiser. Jeg behøver bare gå forbi en slik butik, og bingo så sad der tre kilo ekstra - men i så fald snakket vi rigtig meget om det, og der gik det op for mig, at det nok betaler sig bare at være sig selv. Ingen er perfekte, fuldkommen eller lige den ALLE vil have. Det må man bare erkende. Alle går med et eller andet, som ingen må vide, i mit tilfælde er det min vægt. Aldrig kunne jeg finde på, at skrive min vægt offentlig, men der er sikkert også nogen, der aldrig kunne drømme om, at fortælle, at man er så ked af sin BH-størrelse, så man putter lidt papir i om morgenen?

I min verden er ingen forkert. Der er mennesker, jeg håber ikke for det nemt, for det de har gjort. Dyremishandlere, voldtægtsmænd, etx. Men alle er lige værdige på jorden, vi er af samme kød og blod, af samme skaber og så er det den samme smerte vi mærke, om vi får at vide vi er for tykke eller for tynde.

av..

alt gør ondt, jeg har lyst til at grave mig ned, helt ned til jordenskerne. Helt derned, hvor tempraturen er så høj, så jeg smelter væk. Forsvinder og aldrig behøver, at vise mig offentligt.
Jeg er forkert til verden, jeg er ikke god nok. Jeg kigger mig omkring, kigger på tynde flotte med mennesker, kigger på et kærstepar, der kommer gående hånd i hånd, og det første der slår mig er: ''Hvorfor er det ikke mig?'' Min vægt, min personlighed, min tøjstil? Hvad er det? Hvorfor passer jeg bare aldrig ind? Jeg kæmper.. Alle har en ''nitte'' ved sig selv, familie, skole ingen er perfekte, men jeg vil bare se ud som dem. Være lige så tynde som dem, og have den selvtillid de har. Jeg kan ikke uden ham, kan ikke hænge sammen, men ingen ser det. Ingen kan se smerten i hjertet, jo dem, der kigger én dybt i øjet, og ser de usynlige tåre. Er det ægte venner? Man siger, at ægte venner ikke kan tælles på en hånd, og det er først gået rigtig op for mig nu. De så det med det samme, eller rettere hun så det med det samme, men vi fik aldrig snakket. Hun forstår det ikke, jeg føler mig så fed ved siden af hende, selvom hun ikke er tynd. Jeg er så bange for, at være forkert. Bange for at bvlive såret. Bange for, at ingen ligger mærke til smerten, for jeg siger det ikke af mig selv. Dybt dumt, men sandt. Jeg vil ikke til fest i aften, jeg tør' ikke. Jeg vil ikke stå og være den der er forkert. ''Du er ikke forkert!'' 'Ej, et pænt billede'' Jeg vidste du sagde det for, at gøre mig glad. Jeg håber egentlig du en dag nosser dig sammen og er den veninde, jeg er overfor dig. Der er så meget jeg fortæller dig, men så finder jeg ud af, du går og gemmer på alt mulig? Jeg har sat venskaber i farezonen pga. af dig.

Jeg savner ham, han er den eneste, der altid vidste, hvor og hvornår jeg var ked af det. Han havde en tendens til at trøste mig når jeg havde mest brug for det. Nu har jeg to ting tilbage, der minder mig 100 % om ham. Og det er alt, før havde jeg 600 kilo, og 56000 ting. Jeg savner dig, og vil altid gøre det Paus. Du er min engel og min redder. Jeg ved ikke, om jeg nogen sinde vil kunne smile og grine, rigtig igen, ikke uden det er falsk. Jeg elsker dig Paus :'( Kom nu tilbage, kom og pas på mig :-'(